Registrering af ydelser
Som udgangspunkt er behandlingskoderne relateret til den individuelle patientforløb. Man skal således kun registrere de ydelser som er givet direkte til en patient. Almindelig dagligdags procedurer f.eks. journal notater, statusbeskrivelse mv. skal ikke registreres som direkte ydelse.
Man kan supplere registreringen med en tillægskode, eller en stedklassifikation, hvis der f.eks. er tale om gruppebehandling, at behandlingen er foregået på en institution eller andre steder.
En behandlingssession vil ofte indeholde flere ydelser, men her er det vigtigt, at man kun indberetter de 2-3 ydelser (ekskl. tillægskoder), der retter sig mod de primære formål med behandlingen. Dels fordi man ellers devaluerer værdien af de enkelte ydelser, og dels fordi hver enkelt registrering ellers bliver alt for tidskrævende. F.eks. vil ydelser som kommunikation, rådgivning/ vejledning, træning af problemløsning og undersøgelse jo indgå i næsten alle behandlingssessioner, men de skal kun indberettes som selvstændige ydelser, hvis de udgør et af de primære formål med behandlingen.
Der ligger ikke nogen automatisk tidsregistrering eller tidsberegning i de enkelte SKS-koder.
Særligt om indberetning af ergo- og fysioterapeutiske ambulante besøg
Indtil januar 2018 var der særlige regler for det arbejde, som ergo- og fysioterapeuter leverer i forhold til de ambulante patienter. Deres arbejde udløste således alene en ydelsestakst, men ikke en besøgstakst. Undtagelsen var alene historisk betinget, og Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter arbejdede i årevis for, at arbejde udført af ergo- og fysioterapeuter skulle takseres på samme vilkår som for øvrige sundhedspersoner. Det arbejde bar heldigvis frugt, idet ergo- og fysioterapeuter fra 1. januar 2018 kan indberette ambulante besøg på lige vilkår som for andre faggrupper.
Ændringen gælder for såvel somatik som psykiatri, og fremgår af forordet i vejledningsdelen til "Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2018".
Download dokumentet