Redskaber
ADL-Taxonomi
ADL-Taxonomien er et dokumentationsredskab til at beskrive aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter. Udgangspunktet er den enkeltes vaner, roller og behov.
ADL-Taxonomien dækker 12 PADL og IADL aktiviteter, som udføres af de fleste mennekser. ADL-Taxonomien er opdelt i 3 niveauer: aktivitetsformer, aktiviteter og delaktiviteter, hvor hver aktivitet (fx. påklædning) består af en række delaktiviteter (fx. tages sko og strømper på). Antallet af delaktiviteter varierer fra 3 - 6. Taxonomien omfatter 47 delaktiviteter. Desuden er det muligt at tilføje aktiviteter og delaktiviteter.
Resultatet kan enten opsummeres på et undersøgelsesskema eller en ADL-cirkel.
Ergoterapeuter skal ikke kalibreres til anvendelsen af ADL-Taxonomien, men erfaringer tyder på, at det er nødvendigt med en introduktion til begrebsstrukturen.
AMPS
AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) anvendes til at vurdere kvaliteten af borgerens/patientens daglige og personlige aktiviteter. Aktiviteterne vælges af borgeren selv. Kvaliteten af aktivitetsudøvelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder.
AMPS kan også anvendes til at vurdere, om borgerens aktivitetsudførelse er forbedret som følge af den intervention, der er udført.
Brugen af AMPS kræver, at ergoterapeuterne følger definerede kriterier i en manual, samt deltager på et specifikt kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.
Assessment of Awareness
A3 (Assessment of Awareness) er et evalueringsredskab baseret på et semistruktureret interview, som kan anvendes sammen med en detaljeret udførelsesanalyse med AMPS. A3 kan anvendes ved vurdering af borgere, der har begrænset formåen i forhold til udførelse af dagligdags aktiviteter.
Redskabet er en nyere udgave af AAD (Assessment of Awareness of Disability)
Brugen af A3 følger kriterierne for AMPS.
CMOP-E
CMOP-E: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement
Illustrerer at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter.
CMOP-E-modellen tager udgangspunkt i de samfundsmæssige omgivelser og identificerer hvilke ressourcer og begrænsninger der er for patienten/borgeren.
Interview ud fra CMOP-E-modellen giver informationer om det:
- Fysiske: det er naturlige og bebyggede omgivelser, fysisk tilgængelighed, teknologi.
- Sociale: sociale netværk familie og venner, støtte på arbejdspladsen, faglige foreninger og netværk, ressourcer i det lokale samfund.
- Kulturelle: race, køn, alder, etnicitet, kulturelle forventninger til betydningsfulde aktiviteter vaner og ritualer som er baseret på kulturelle grupper, arbejdsplads- og fagkultur.
- Institutionelle: økonomiske, politiske omgivelser, juridiske, sundhedssystem, offentlig finansiering og politik institutionelle strukturerer som fx skoler, arbejdsplads, plejehjem.
Ergoterapeut Henrik Kruse-Hansen og Anne Christine Lindstrøm Lindhart har udarbejdet en analyseguide. Denne guide kan anvendes til at udarbejde analyser på baggrund af ergoterapeutiske begrebsmodeller. Guiden er forsynet med ISBN nummer og er officielt udgivet.
Du kan finde guiden her.
Her finder du et analyseskema, som kan anvendes, når man udarbejder analyser på baggrund af CMOP-E.
COPM
COPM: Canadian Occupational Performance Measure
COPM er et individualiseret redskab til måling af en persons egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med
aktivitetsudøvelse. COPM sigter mod at fremme en aktivitetsfokuseret, evidensbaseret, klientcentreret praksis af høj kvalitet.
COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange borgerens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid.
COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en ergoterapeut, der har erfaring med redskabet, ca 20-30 min. Interviewet styres af ergoterapeuten med borgerens som den, der identificerer aktivitetsproblematikkerne.
Du kan gratis downloade manual, kort og skema fra Etf.dk. Det kræver dog, at du er logget ind. Find redskaberne her.
Dansk oversættelse
Ny dansk oversættelse november 2015 af det Canadiske undersøgelsesredskab: COPM 5.0 ved oversætterne Olaf Hauge og Lise Holm. Faglig konsulent Anette Enemark Larsen, MScOT.
ESI
ESI (Evaluation of Social Interaction) er et ergoterapeutisk observationsredskab,der kan måle kvaliteten af en borgers sociale interaktion i vante omgivelser, hvor borgeren er engageret i daglige aktiviteter sammen med andre. De daglige aktiviteter udvælges sammen med ergoterapeuten på baggrund af et interview og observationer i mindst to forudgående forskellige sociale situationer.
Målgruppe: børn og voksne. ikke diagnose relateret.
Brugen af ESI kræver at ergoterapeuten følger definerede kriterier i en manual og har deltaget på et kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.
OVAL-9 (Occupational Value-9 Items)
OVal-9 (Occupational Value- 9 Items) er et redskab, som måler hvordan en aktivitet opleves direkte efter den
er udført.
Redskabet har ni påstande, som beskriver forskellige aspekter af 3 værdidimensioner: selvbelønnende
værdi, konkret værdi og socio-symbolsk værdi (Erlandsson og Persson 2014).
Hver påstand graderes i hvilken grad påstanden stemmer overens med de oplevelser, man har haft i udførsel
af en aktuel aktivitet. Graderingen udføres ud fra en 7 trin skala fra i meget ringe grad til i meget høj grad.
Redskabet kan anvendes i behandlingen med det formål, at klienten bedre kan forstå og reflektere over værdioplevelsen
af oplevelser. Klienten kan gennem at udfylde instrumentet selv reflektere over, om oplevelsen
stemmer overens med forventningerne og om, der er noget, der skal forandres.
Instrumentet anses, at have en god indholdsvaliditet, det vil sige, at den kan anvendes til at bedømme værdi
dimensioner i ValMO modellen (Persson og Erlandsson 2010).
Undersøgelsesredskabet er udviklet af Lena Karin Erlandsson og Dennis Persson i forbindelse med arbejdet
med ValMO modellen (The Value and Meaning in Occupations) - en aktivitetsbaseret begrebsmodel.
Dansk manual OVal-9: manual_oval9_endelig_dansk_udg._2016.pdf
Oversættelsen er udarbejdet efter dual panel approach - se hæftet artikel, og i tæt samarbejde med Lena- Karin Erlandsson. Den endelig manual er også godkendt af hende.
Metode - dual panel approach: /uploads/uploads/public/hagell_et_al_2010_comparison_of_translation_methods.pdf
FOTT
Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande, som fx. traumatisk hjerneskade, apoplexia cerebri, parkinsonisme, dissemineret sclerose, cerebral parese, cancer, almindelig aldring eller ved patienter med trachealtube eller nasalsonde.
Der er mange forskellige årsager til dysfagi. Dysfagi kan skyldes skade i de muskler og nerver, som styrer normal tygge- og synkefunktion, men symptomet kan også skyldes anatomiske forandringer i de strukturer, som indgår i tygge- synkefunktionen.
Ligeledes kan psykiske problemer være årsag til dysfagi.
Dysfagi øger risikoen for aspiration, penetration, pneumoni og underernæring (1).
FOTT: Facio Oral Tract Therapy = Ansigt-, mund-, svælgterapi. FOTT er udviklet af Cay Coombes og beskrives ofte som Coombes-konceptet
Housing Enabler
Housing Enabler er et standardiseret internationalt redskab, hvormed ergoterapeuter kan vurdere tilgængelighed i boliger og de nærmeste omgivelser.
Nordisk Housing Enabler kan bruges i rehabilitering rettet mod den individuelle person, der eksempelvis bliver udskrevet fra hospitalet efter en hjerneblødning, og som nu skal tilbage og fungere bedst muligt i eget hjem. Det er således i større boligsager eller ved behov for systematisk undersøgelse af boligens tilgængelighed, at Housing Enabler er relevant.
Nordisk Housing Enabler kan også anvendes i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Her kan redskabet bruges på gruppeniveau, for eksempel ved etablering af nyt boligbyggeri til ældre borgere eller personer med bestemte funktionsnedsættelser, hvor ergoterapeuter og andre professionelle deltager i planlægning af opførelse af nye boliger og således er med til at sikre et tilgængeligt boligdesign fra starten.
USER-P
USER-P er et generisk redskab, der subjektivt såvel som objektivt evaluerer deltagelse i instrumental activities of daily living (IADL) som fx arbejde, uddannelse, huslige gøremål, fritidsinteresser, transport og sociale relationer efter rehabilitering. Redskabet er oprindeligt udviklet som supplement til Utrecht Scale for Evaluation of Clinical Rehabilitation (USER), der evaluerer personers uafhængighed indenfor kognition, mobilitet og personal activities of daily living (PADL).
USER-P består af 31 items fordelt på tre dimensioner omhandlende hyppighed, begrænsninger og tilfredshed:
- Hyppighed har to delelementer: 1) fire items, der vedrører uddannelse og arbejdsrelateret aktivitet samt antal timer forbrugt herpå over en uge (score fra nul (overhovedet ikke) til fem (36 timer eller mere)). 2) otte items, der evaluerer hyppigheden af fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter over de seneste fire uger (score fra nul (overhovedet ikke) til fem (19 gange eller mere)).
- Begrænsninger består af 10 items, der evaluerer de begrænsninger, man oplever i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, daglige gøremål, fritidsaktiviteter og sociale relationer (score fra nul (overhovedet ikke mulig) til tre (total uafhængig af hjælp)).
- Tilfredshed består af 9 items, der omhandler tilfredsheden med arbejdsrelaterede aktiviteter, daglige gøremål, fritidsaktiviteter og sociale relationer (score fra nul (meget utilfreds) til 4 (meget tilfreds)).
Der dannes sumscore for hver af de tre dimensioner (fra nul til 100); jo højere score jo større hyppighed, færre begrænsninger og højere tilfredshed.
Find redskabet her.
IPAQ-DK
IPAQ: Impact on Participation and Autonomy Questionaire
Impact on Participation and Autonomy Questionaire (IPAQ) er et generisk spørgeskema, som afdækker respondentens oplevelse af autonomi og deltagelse inden for følgende domæner:
- Autonomi indendørs
- Autonomi udendørs
- Familieroller
- Sociale relationer
- Arbejde og uddannelse
Målgruppen er voksne med kroniske helbredstilstande. IPAQ er ikke velegnet til børn.
IPAQ-Dansk version (IPAQ-DK) er oversat og reliabilitetstestet i et samarbejde mellem Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg Hospital, Bo- og Rehabiliteringscenteret Bjerggårdshaven i Odense og Syddansk Universitet i perioden 2008-2011.
Oversættelsen er foretaget med tilladelse fra den hollandske udvikler, Mielke Cardol, PhD, og Paula Kersten, PhD, som har oversat den engelske version.
Mindre revisioner af teksten (fx tilgængelighed) foretaget d. 22.11.2022.
Yderligere oplysninger i artiklen: Ghaziani E, Krogh AG, Lund H. Developing a Danish version of the "Impact on Participation and Autonomy Questionnaire". Scand J Occup Ther. 2013;20(3):190–200. doi:10.3109/11038128.2012.737370
Oxford Cognitive Screen
OCS er et kognitivt screeningsredskab, som kan bruges til hurtigt at identificere de kognitive skader, som ofte rammer personer, der lige har haft en apopleks. Testen er primært udviklet til at blive anvendt i den akutte fase efter en apopleksi.
OCS-testen tager under 20 minutter at gennemføre og består af 10 delprøver.
For at anvende OCS kræver det, at man har en udvidet viden om de kognitive funktioner og hvordan de kognitive funktioner kan påvirkes af en apopleksi. Derudover er en grundig oplæring i testens anvendelse nødvendig ikke mindst for at kunne tolke testresultater. Derfor anbefales oplæring af en neuropsykolog i testens anvendelse samt løbende supervision vedrørende tolkning og anvendelse af testresultater.
For at få adgang til testen og for at få lov til at anvende testen, skal der søges om licens hos Oxford Innovations. Hver arbejdsplads skal søge om licens for at bruge testen. Du kan finde en beskrivelse af, hvordan man kan få testen gratis her
Artiklen, som beskriver den danske studie med OCS: Robotham, R. J., Riis, J. O., & Demeyere, N. (2020). A Danish version of the Oxford cognitive screen: a stroke-specific screening test as an alternative to the MoCA. Aging, Neuropsychology, and Cognition, 27(1), 52–65
ValMO
ValMO (Value and Meaning in Occupation) er en begrebs-model, der kan anvendes som et redskab til at beskrive og forstå menneskers aktiviteter, hvordan de opleves, og den kompleksitet de udgør. Modellen adskiller sig fra f.eks. MOHO ved at fokusere på de bagvedliggende drivkræfter, som kan motivere eller et menneske til aktivitet, eller som kan afholde et menneske fra aktivitet. Modellen kan dermed fungere som en nøgle til forståelse af klienters hverdagsliv.
ValMO modellen er en nordisk, ergoterapeutisk begrebsmodel, udviklet af Lena-Karin Erlandsson og Dennis Persson siden 2001. ValMO modellen er i januar 2017 blevet oversat til dansk i udgivet i bogen "ValMO-modellen - et redskab til aktivitetsbaseret ergoterapi" (2017). Du kan finde bogen her.
Ergoterapeut Henrik Kruse-Hansen og Anne Christine Lindstrøm Lindhart har udarbejdet en analyseguide. Denne guide kan anvendes til at udarbejde analyser på baggrund af ergoterapeutiske begrebsmodeller. Guiden er forsynet med ISBN nummer og er officielt udgivet.
Du kan finde guiden her.
Her finder du et analyseskema, som kan anvendes, når man udarbejder analyser på baggrund af ValMO.
Ny version af COPM på dansk
Det ergoterapeutiske redskab COPM blev udgivet i en ny version i Canada sidste år, og Ergoterapeutforeningen har for nylig købt rettighederne til at oversætte manualen til dansk.