Hjem > Ergoterapi og politik > Redskaber

Redskaber

Her kan du finde viden og inspiration om redskaber.

ADL-Taxonomi

ADL-Taxonomien er et dokumentationsredskab til at beskrive aktivitetsformåen indenfor en række hverdagsaktiviteter. Udgangspunktet er den enkeltes vaner, roller og behov.

ADL-Taxonomien dækker 12 PADL og IADL aktiviteter, som udføres af de fleste mennekser. ADL-Taxonomien er opdelt i 3 niveauer: aktivitetsformer, aktiviteter og delaktiviteter, hvor hver aktivitet (fx. påklædning) består af en række delaktiviteter (fx. tages sko og strømper på). Antallet af delaktiviteter varierer fra 3 - 6. Taxonomien omfatter 47 delaktiviteter. Desuden er det muligt at tilføje aktiviteter og delaktiviteter.

Resultatet kan enten opsummeres på et undersøgelsesskema eller en ADL-cirkel.

Ergoterapeuter skal ikke kalibreres til anvendelsen af ADL-Taxonomien, men erfaringer tyder på, at det er nødvendigt med en introduktion til begrebsstrukturen.

AMPS

AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) anvendes til at vurdere kvaliteten af borgerens/patientens daglige og personlige aktiviteter. Aktiviteterne vælges af borgeren selv. Kvaliteten af aktivitetsudøvelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder.

AMPS kan også anvendes til at vurdere, om borgerens aktivitetsudførelse er forbedret som følge af den intervention, der er udført.

Brugen af AMPS kræver, at ergoterapeuterne følger definerede kriterier i en manual, samt deltager på et specifikt kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.

Assessment of Awareness

A3 (Assessment of Awareness) er et evalueringsredskab baseret på et semistruktureret interview, som kan anvendes sammen med en detaljeret udførelsesanalyse med AMPS. A3 kan anvendes ved vurdering af borgere, der har begrænset formåen i forhold til udførelse af dagligdags aktiviteter.

Redskabet er en nyere udgave af AAD (Assessment of Awareness of Disability)

Brugen af A3 følger kriterierne for AMPS.

CMOP-E

CMOP-E: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement

Illustrerer at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter.

CMOP-E-modellen tager udgangspunkt i de samfundsmæssige omgivelser og identificerer hvilke ressourcer og begrænsninger der er for patienten/borgeren.

Interview ud fra CMOP-E-modellen giver informationer om det:

  • Fysiske: det er naturlige og bebyggede omgivelser, fysisk tilgængelighed, teknologi.
  • Sociale: sociale netværk familie og venner, støtte på arbejdspladsen, faglige foreninger og netværk, ressourcer i det lokale samfund.
  • Kulturelle: race, køn, alder, etnicitet, kulturelle forventninger til betydningsfulde aktiviteter vaner og ritualer som er baseret på kulturelle grupper, arbejdsplads- og fagkultur.
  • Institutionelle: økonomiske, politiske omgivelser, juridiske, sundhedssystem, offentlig finansiering og politik institutionelle strukturerer som fx skoler, arbejdsplads, plejehjem.

COPM

COPM: Canadian Occupational Performance Measure

COPM er et individualiseret redskab til måling af en persons egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med
aktivitetsudøvelse. COPM sigter mod at fremme en aktivitetsfokuseret, evidensbaseret, klientcentreret praksis af høj kvalitet.

COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange borgerens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid.

COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en ergoterapeut, der har erfaring med redskabet, ca 20-30 min. Interviewet styres af ergoterapeuten med borgerens som den, der identificerer aktivitetsproblematikkerne.

Du kan gratis downloade manual, kort og skema fra Etf.dk. Det kræver dog, at du er logget ind. Find redskaberne her.

Dansk oversættelse

Ny dansk oversættelse november 2015 af det Canadiske undersøgelsesredskab: COPM 5.0 ved oversætterne Olaf Hauge og Lise Holm. Faglig konsulent Anette Enemark Larsen, MScOT.

ESI

ESI (Evaluation of Social Interaction) er et ergoterapeutisk observationsredskab,der kan måle kvaliteten af en borgers sociale interaktion i vante omgivelser, hvor borgeren er engageret i daglige aktiviteter sammen med andre. De daglige aktiviteter udvælges sammen med ergoterapeuten på baggrund af et interview og observationer i mindst to forudgående forskellige sociale situationer.

Målgruppe: børn og voksne. ikke diagnose relateret.

Brugen af ESI kræver at ergoterapeuten følger definerede kriterier i en manual og har deltaget på et kursus med efterfølgende succesfuld kalibrering.

OVal-9 (Occupational Value-9 Items)

OVal-9 (Occupational Value- 9 Items) er et redskab, som måler hvordan en aktivitet opleves direkte efter den
er udført.

Redskabet har ni påstande, som beskriver forskellige aspekter af 3 værdidimensioner: selvbelønnende
værdi, konkret værdi og socio-symbolsk værdi (Erlandsson og Persson 2014).

Hver påstand graderes i hvilken grad påstanden stemmer overens med de oplevelser, man har haft i udførsel
af en aktuel aktivitet. Graderingen udføres ud fra en 7 trin skala fra i meget ringe grad til i meget høj grad.

Redskabet kan anvendes i behandlingen med det formål, at klienten bedre kan forstå og reflektere over værdioplevelsen
af oplevelser. Klienten kan gennem at udfylde instrumentet selv reflektere over, om oplevelsen
stemmer overens med forventningerne og om, der er noget, der skal forandres.

Instrumentet anses, at have en god indholdsvaliditet, det vil sige, at den kan anvendes til at bedømme værdi
dimensioner i ValMO modellen (Persson og Erlandsson 2010).

Undersøgelsesredskabet er udviklet af Lena Karin Erlandsson og Dennis Persson i forbindelse med arbejdet
med ValMO modellen (The Value and Meaning in Occupations) - en aktivitetsbaseret begrebsmodel.

Dansk manual OVal-9: manual_oval9_endelig_dansk_udg._2016.pdf

Oversættelsen er udarbejdet efter dual panel approach - se hæftet artikel, og i tæt samarbejde med Lena- Karin Erlandsson. Den endelig manual er også godkendt af hende.

Metode - dual panel approach: /uploads/uploads/public/hagell_et_al_2010_comparison_of_translation_methods.pdf 

FOTT

Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme og tilstande, som fx. traumatisk hjerneskade, apoplexia cerebri, parkinsonisme, dissemineret sclerose, cerebral parese, cancer, almindelig aldring eller ved patienter med trachealtube eller nasalsonde.

Der er mange forskellige årsager til dysfagi. Dysfagi kan skyldes skade i de muskler og nerver, som styrer normal tygge- og synkefunktion, men symptomet kan også skyldes anatomiske forandringer i de strukturer, som indgår i tygge- synkefunktionen.
Ligeledes kan psykiske problemer være årsag til dysfagi.

Dysfagi øger risikoen for aspiration, penetration, pneumoni og underernæring (1).

FOTT: Facio Oral Tract Therapy = Ansigt-, mund-, svælgterapi. FOTT er udviklet af Cay Coombes og beskrives ofte som Coombes-konceptet

Housing Enabler

Housing Enabler er et standardiseret internationalt redskab, hvormed ergoterapeuter kan vurdere tilgængelighed i boliger og de nærmeste omgivelser.

Nordisk Housing Enabler kan bruges i rehabilitering rettet mod den individuelle person, der eksempelvis bliver udskrevet fra hospitalet efter en hjerneblødning, og som nu skal tilbage og fungere bedst muligt i eget hjem. Det er således i større boligsager eller ved behov for systematisk undersøgelse af boligens tilgængelighed, at Housing Enabler er relevant.

Nordisk Housing Enabler kan også anvendes i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Her kan redskabet bruges på gruppeniveau, for eksempel ved etablering af nyt boligbyggeri til ældre borgere eller personer med bestemte funktionsnedsættelser, hvor ergoterapeuter og andre professionelle deltager i planlægning af opførelse af nye boliger og således er med til at sikre et tilgængeligt boligdesign fra starten.

Sidst opdateret
05.09.2018