Børn og unge
(Re)habilitering til børn
Den ergoterapeutiske indsats
Målet med den ergoterapeutiske indsats er at skabe sammenhæng mellem barn, aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre og fremme deltagelse og aktiviteter, der er meningsfulde for barnets liv.
Ergoterapi til børn handler om at hjælpe det enkelte barn til at udvikle nye færdigheder, der gør det i stand til at mestre aktiviteter, som muliggør en velfungerende hverdag.
Ergoterapeuten undersøger, iagttager og taler med barnet og dets familie, og på den baggrund analyseres barnets ressourcer og vanskeligheder. Undersøgelsen foregår som regel i barnets daglige miljø f. eks. i barnets hjem eller institution.
På den baggrund udarbejdes i samarbejde med f.eks. forældre, pædagoger og fysioterapeuter forslag til, hvordan barnets udvikling støttes mest hensigtsmæssigt.
Behandlingen kan indebære stimulation af barnets forskellige sanser, træning i at indgå i leg og samspil med andre børn, udvikling af motoriske færdigheder og træning i hverdagsaktiviteter.
Hvilke børn har gavn af ergoterapi
Fælles for de børn, der har behov for ergoterapi, er, at de på et eller flere områder har svært ved at fungere i dagligdagen af fysiske eller psykiske årsager. Eksempler på målgrupper for børneergoterapeutiske ydelser er:
- Børn med sanseintegrations (motoriske/modulations) problemer (SI)
- Børn med cerebral parese (CP)
- Børn med opmærksomhedsproblemer, neuropsykiatriske problemer
- Børn med syndromer og børn med sjældne handicaps
- Børn med generelle indlæringsvanskeligheder
- Børn med erhvervede hjerneskader
- For tidligt fødte børn
Ergoterapeutforeningens 9 anbefalinger på socialområdet
Ergoterapeutforeningens 9 anbefalinger på socialområdet – vi ser ressourcerne
Udviklingen på socialområdet går stærkt. Rehabilitering vinder frem på området og betyder, at den enkeltes muligheder for at mestre hverdagen, er i centrum. Ergoterapeuter vil gerne gå forrest i den udvikling.
Læs Ergoterapeutforeningens 9 anbefalinger på socialområdet.
Spørgeskemaundersøgelse 2012
Rapport om ergoterapi til børn og unge
Etf har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker en række forhold omkring ergoterapi til børn og unge. Undersøgelsen peger på, at der ikke er ensartede tilbud om ergoterapi til børn og unge kommuner og regioner imellem. Der er gennemgående store forskelle de fem regioner imellem, forskellene går lige fra, om man er kommunalt eller regionalt ansat, hvilke børn man arbejder med, og hvilke ydelser man leverer.
Undersøgelsen viser blandt andet:
Ansættelse
- 75 pct. er kommunalt ansatte, mens 19 pct. er regionalt ansat, men tallene dækker over regionale forskelle
- 19 pct. arbejder på specialskoler, 16 pct. er ansat på PPR, mens 10 pct. er ansat på henholdsvis sygehuse, specialbørnehave eller kommunale myndighedsafdelinge
- 76 pct. arbejder sammen med andre ergoterapeuter, og 24 arbejder ikke sammen med andre ergoterapeuter
- 66 pct. er deltidsansatte, og 34 pct. arbejder på fuldtid
Målgrupper
- 39 pct. arbejder i normalsystemet, og 61 pct. arbejder i specialsystemet
- 72 pct. arbejder med skolebørn, 63 pct. arbejder med børnehavebørn, 58 pct. arbejder med vuggestuebørn og 19 pct. arbejder med unge
- Børneergoterapeuterne arbejder i særlig høj grad med børn med udviklingsmæssige handicap, børn med indlæringsvanskeligheder, børn med sansemotoriske diagnoser, børn med neurologiske diagnoser og børn uden diagnoser
Lovgivning
- 38 pct. arbejder hovedsageligt under Serviceloven
- 26 pct. arbejder hovedsageligt under Folkeskoleloven
- 24 pct. arbejder hovedsageligt under Sundhedsloven
Ydelser
- De tre mest udbredte ydelser er vejledning/rådgivning til andre fagpersoner, vejledning/rådgivning til forældre og undersøgelse
- Der er regionale forskelle på, hvilke ydelser børneergoterapeuterne svarer, at de giver i forhold til tre ydelser – vejledning/rådgivning til andre fagpersoner, udredning og funktionstræning
- 44 pct. svarer, at deres ydelser sigter mod habilitering, 20 pct. svarer, at de sigter mod kompensation, 17 pct. svarer, at de sigter mod sundhedsfremme og forebyggelse, og 14 pct. svarer, at de sigter mod rehabilitering
Fem gode børnehistorier
Ergoterapeutforeningen har udgivet en pjece med fem konkrete bud på, hvordan ergoterapi gør en forskel for børn og unge. Her kan du læse om fem børn og unge med mere eller mindre synlige handicaps, der alle ved hjælp af ergoterapeutisk træning, udredning og vejledning har fået en bedre hverdag og er blevet i almindelig børnehave eller folkeskole.
Du kan bl.a. møde Carl Emil på 4 år, der havde en uhensigtsmæssig udadreagerende adfærd i børnehaven, hvorfor de andre børn ikke ville lege med ham. Men ved hjælp af ergoterapeutisk vejledning til pædagoger og forældre har tilpasninger i omgivelserne gjort, at han kan mestre sin hverdag bedre og dermed kan forblive i sin børnehave.
Ergoterapeuter i folkeskolen
Flere og flere folkeskoler begynder at ansætte ergoterapeuter direkte på skolerne. Ergoterapeuter bidrager til inklusion af elever med særlige behov i en tværfagligt samarbejde med lærere og pædagoger.
Hvad siger loven?
Sundhedsloven
Sundhedsloven gælder for alle borgere uanset alder. Efter sundhedsloven § 140 har kommunerne myndighedsansvaret for den gentræning, der skal tilbydes patienter efter udskrivning fra sygehus. Genoptræning skal leveres af sygehuset, hvis der er behov for specialiseret, ambulant genoptræning.
Børn der f.eks. har behov for genoptræning efter et brud eller ledbåndsskader kan genoptrænes på lige fod med voksne, mens børn med mere komplekse problemstillinger skal genoptrænes af terapeuter med speciale i børn.
Folkeskoleloven
Efter folkeskolelovens § 20 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning anden specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen. Herunder hører også børn, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser.
Det påhviler endvidere kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Støtten kan gives i form af ergoterapeutisk bistand. De ergoterapeutiske ydelser kan rette sig imod hjælpemidler, indretning af arbejdsplads, rådgivning til forældre og lærere samt særligt tilrettelagte træningsaktiviteter.
Serviceloven
Indsatsen efter Serviceloven er ikke rettet mod børn med en bestemt diagnose, men henvender sig til alle børn med særlige behov. Dermed er det ikke en medicinsk definition af handicap, som ligger til grund for indsatsen, men en definition baseret på børnenes funktionsevne.
Støtte til ambulant behandling efter serviceloven er subsidiær i forhold til støtte efter anden lovgivning. Det er altså kun relevant at overveje støttemuligheder efter Serviceloven, hvis lovgivningens øvrige støttemuligheder er udtømt.
Hvis en person under 18 år har behov for hjælp og støtte til genoptræning, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, har kommunen forpligtelse til at iværksætte foranstaltninger efter servicelovens § 11, stk. 7 (rådgivning, undersøgelse og behandling), jf. § 86, stk. 2 (vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder) eller § 52 (foranstaltninger)
Det er endvidere kommunen, der i hvert enkelt tilfælde må foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken støttemulighed der vil være mest hensigtsmæssig at bringe i anvendelse.
Det mener Etf
Høringssvar og henvenvendelser om børn- og ungeområdet
Dokumenterne er oplistet kronologisk med nyeste først.
- Høringsvar vedr. opdaterede nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge
- Høringssvar vedr. lov om mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer mar 18
- Høringssvar vedr. forløbsprogram til børn og unge med angst og/eller depression okt 17
- Høringssvar vedr. forløbsprogram til børn og unge med ADHD okt 17
- Høringssvar vedr. forløbsprogram til børn og unge med spiseforstyrrelse okt 17
- Høringssvar vedr. hjemmetræning til børn og unge efter Serviceloven dec 15
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge mar 14
- Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese nov 13
- Svar fra Indenrigs- og Socialministeriet vedr. muligheder for genoptræning til børn og unge jul 09
- Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om familievejlederordning maj 09
- Til Velfærdsministeren vedr. muligheder for genoptræning til børn og unge mar 09
- Svar fra velfærdsministeren feb 09
- Høringssvar vedr. familievejlederordning dec 08
- Til Velfærdsministeren vedr. vejledning om træning til børn og unge nov 08
- Høringssvar vedr. hjemmetræning af børn med svære handicap sep 08
- Høringssvar vedr. støtte til hjemmetræning af børn med svære handicap mar 08
Alle børn har ret til en hverdag
Ergoterapeutforeningen har netop udgivet publikationen "Alle børn har ret til en hverdag". Publikationen kommer med fem helt konkrete bud på, hvordan ergoterapi gør en forskel for børn og unge.