2. jan 2019 KL 8:58

- Vi skal bare tro på det

Fem demente herrer på Plejecenter Fælledgården i København møder hver tirsdag til fodboldtræning. Træneren er ergoterapeut Jonas Holsbæk, som startede holdet, fordi fysisk aktivitet og sammenhold giver livskvalitet for demente borgere.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Claus Boesen

Jonas Holsbæk rejser sig fra sofaen for at hente et par fodboldstøvler i sort læder.

- Hvad siger I til dem her? Har I set sådan nogle før, spørger han de fire demente herrer, der sidder i det bløde sofaarrangement sammen med ergoterapeuten.

- Dem har jeg set flere gange, siger Eggert Mansdal højt og tydeligt, som holdt han forelæsning i et auditorium for 130 elever.

Også Erland Røttger genkender skoene:

- Mine første fodboldstøvler var sådan nogle. Min far mærkede på skoenes snuder for at sikre sig, at han købte nogle af god kvalitet. De var tunge at bære rundt på, kan jeg huske, fortæller Erland.

De to andre siger ikke så meget. Ivan Petersen sidder og kigger ud ad vinduet med et melankolsk udtryk, og Arthur Stander følger bare med i de andres samtale.

Jonas Holsbæk lægger skoene væk og gør klar til, at de skal ud at spille fodbold.

- Skal vi ikke tage en kamp i dag? Nu er I også et lige antal, da Ove Hansson er syg, siger han og hjælper Arthur Stander op af sofaen.

- Jeg tror godt, at vi kan spille, vi skal bare tro på det, hvisker Arthur Stander så sagte, at han må gentage sig selv et par gange, før de andre hører ham.

Godt for krop og hjerne

De fem demente herrer på Plejecenter Fælledgården udgør fodboldholdet FC Mindelund, der træner hver tirsdag i plejecentrets omgivelser. Jonas Holsbæk har taget initiativ til projektet i samarbejde med boldklubben Skjold, og Trygfonden har finansieret det.

- Jeg var interesseret i at udvikle fodboldreminiscens i Danmark. Det findes i lande som England, Sverige og Spanien, men vi har ikke set det herhjemme endnu, fortæller Jonas Holsbæk.

Han har tilrettelagt træningen, så den består af tre dele: Først sidder de og taler om nogle fodboldartefakter, han har med for at vække fodboldminderne til live hos de demente borgere. Derefter går de udenfor med fodbolden og spiller lidt, og til sidst slutter de af med en snak om træningen. Det er ikke altid, at det bliver til en kamp, når de spiller, men det er ifølge Jonas Holsbæk også underordnet:

- Fysisk aktivitet er godt for mennesker med demens. Det bevarer deres sanser, og det giver dem en anden form for sammenhold, end hvis de bare sidder og snakker om sporten. I samtalegrupper er der altid en fagperson, der styrer. Det er der ikke på samme måde, når man spiller fodbold – der er fri leg, siger han. 

Fodboldtræningen kræver desuden, at herrerne skal kunne koordinere deres bevægelser, og det er ifølge ergoterapeuten både godt for kroppen og for hjernen, når man er dement.

Det har dog sine udfordringer at være træner for et fodboldhold som FC Mindelund:

- De glemmer hurtigt, hvem de er på hold med, når vi spiller kamp. Så afleverer de i stedet til den nærmeste spiller, eller scorer i det mål, de først får øje på. Men det er lige meget, det vigtige er, hvor meget de nyder at spille, siger Jonas Holsbæk.

Kampen

Ude i gården hjælper ergoterapeuten de fire demente herrer med at gøre banen klar. To havestole udgør banens mål. Kulden bider, men det ænser de ikke.

Ivan Petersen sparker bolden af sted. Blikket flakker, men bevægelserne lader til at være indlejret i kroppen. Bolden rammer dog egen målstolpe denne gang, og medspiller Arthur Stander reagerer instinktivt ved at løfte benet ud for at fange den. Bolden smutter dog forbi og triller ud af banen. Han lunter efter med fokuseret blik og får den sparket over til modstanderholdet.

Her løber Eggert Mansdal i fuld galop efter bolden, der ramte forbi målets to havestole. Han giver bolden et så stort spark, at hans ben udgør en vinkel på 90 grader. Hans medspiller Erland Røttger tager imod bolden med sin rollator, som han bruger til at skubbe bolden hen mod de andres mål. Den ryger igen forbi, og Arthur Stander fanger den og tager den op over hovedet for at lave indkast. Han går længere og længere tilbage, og står med bolden i 10-15 sekunder, før de andre lægger mærke til, hvad han laver.

Kampen ender med, at de fire står i en rundkreds og spiller bolden til hinanden, indtil de fryser og vil ind i varmen igen.

Ligesom Ronaldo

Inde i varmen får spillerne en øl. De har alle spillet fodbold som unge, og specielt Eggert Mansdal er glad for, at han med FC Mindelund kan blive ved med at spille.

- Jeg har spillet fodbold i mange år. Jeg synes, at det er sjovt, og jeg synes også, at jeg er god til det. Jeg vil gerne løbe for det. Min søn siger altid, at jeg skal spille ligesom Ronaldo, fortæller Eggert Mansdal og griner.  

Erland Røttger har sat sig til rette på sin rollator med øllen i hånden:

- Jeg var den beskidte spiller på banen. Træneren kom altid til mig, hvis en af modspillerne var for god, og vupti, så lå han ned, siger han med et glimt i øjet.

Arthur Stander og Ivan Petersen siger ikke noget. De sidder i sofaen og kigger frem for sig med et fjernt blik.

Da øllene er drukket, siger Jonas Holsbæk tak for i dag og på gensyn. Næste tirsdag begynder det hele forfra.