6. mar 2019 KL 15:59

Tidsmiljø på dagsordenen

Tidsmiljø handler om at skabe arbejdsglæde og produktiv tid på arbejdspladsen – i fællesskab. Nu er det kommet på arbejdsmiljødagsordenen.
Skribent: 
Helle Jung
Foto: 
Helle Scheffmann

Har man på sin arbejdsplads et grundlæggende godt arbejdsmiljø, kan man også skabe et sundt tidsmiljø, hvor tidspres, afbrydelser og forstyrrelser begrænses til et minimum. Men det kræver, at man som medarbejder har indflydelse på sine opgaver, og at alle på arbejdspladsen bliver inddraget.

Sådan konkluderer cand.techn.soc. Henrik Lambrecht Lund, der er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Center for Arbejdslivsforskning på RUC.

Henrik Lambrecht Lund har beskæftiget sig med begrebet tidsmiljø, siden han stødte på det i Sverige i 2010. I maj skal han introducere ergoterapeuter og fysioterapeuter samt deres ledere i arbejdsmiljøgrupper til tidsmiljø-begrebet på en konference, som Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter er værter for.

- Man skal ikke undervurdere vores behov for faste grundrytmer. Det handler ikke om at skulle være i den samme trædemølle hele tiden, men vores rytmer og ritualer aktiverer sig selv, så vi kan gøre en række ting på rutinen. Og det har vi brug for for at begrænse vores arbejdsbelastning, fordi rutinerne frigiver energi til noget andet, f.eks. til vores kognition og intellekt, forklarer Henrik Lambrecht Lund.

- På den måde hjælper vores grundrytmer os til at have energi til andet end bare at komme gennem dagen.

Rytmer giver plads

Et sundt tidsmiljø er ifølge arbejdslivsforskeren baseret på de grundrytmer, alle kender fra hverdagen. Grundrytmer er den metode, man ubevidst eller automatisk strukturerer sin tid på i løbet af en almindelig dag – fra morgenritualerne derhjemme, over rutinerne i arbejdsdagen til den faste aftenrytme, inden dagen er forbi.

- Jo mere, vi har tingene på rygraden, jo færre stresshormoner frigives der i kroppen, og jo mindre slider vi på vores kognition, fortsætter Henrik Lambrecht Lund.

- Afbrydelser forstyrrer vores grundrytmer. Det kan gå i kortere intervaller i løbet af dagen, og det er også o.k. at have travlt i perioder, men der skal også være rolige perioder. Det kan man få ved at dele opgaverne eller dagen op, så der opstår en nødvendig vekselvirkning. Det kan man f.eks. bygge op om pauser og frokost, som på den måde kan komme til at fungere som grundrytmiske ankerpunkter.

Stop hverdagens centrifuge

Grundtanken i tidsmiljø er, at vi alle indgår i et tidsmiljø, ligesom vi på arbejdspladsen alle er del af et fælles arbejdsmiljø. Men vores oplevelse af tid er subjektiv og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske tid på uret. Tidsmiljø handler derfor om tid som form og oplevelse - og i mindre grad af, hvor meget tid der er til rådighed, mener Henrik Lambrecht Lund.

- Vores arbejde former tiden, og opgaverne indgår i en tidsmæssig sammenhæng. Alt er struktureret af tid, hvad enten vi sidder i møde eller haster forsinket videre til den næste opgave, uddyber Henrik Lambrecht Lund og fortsætter:

- Man får et problematisk tidsmiljø, hvis hele ens dag er præget af ensformigt, stramt styret arbejde uden indflydelse på arbejdsgangene, så man oplever tiden som trang. Og hvis man hele tiden har kaotiske og ustrukturerede arbejdsdage uden sammenhæng eller prioritering, så tiden opleves fragmenteret. Tiden kan altså føles lang, for kort eller ligefrem brutal, fordi man ikke kan stille noget op over for det system, der ligger bag indretningen af den. Og så befinder man sig i et psykisk belastende tidsmiljø, uanset hvilken tidsmæssig yderpol man står på.

Derfor bør man ifølge Henrik Lambrecht Lund indse, at den måde, tiden er indrettet på, er en væsentlig del af arbejdspladsens samlede arbejdsmiljø.

- Meget tyder på, at vores sunde vaner og rutiner er truet af den måde, vi generelt indretter arbejdet på. Hvis det, der gælder nu, kun gælder i kort tid – fordi der af forskellige grunde sker hyppige ændringer af opgaver eller arbejdsgange – øges stressniveauet hos medarbejderne. Det tager tid at indøve rutiner og rytmer, når man arbejder sammen med andre, siger Henrik Lambrecht Lund.

Fællesskab er nøglen

Henrik Lambrecht Lund kan ikke påvise, at stabilitet eller fraværet af hyppige forandringer øger produktiviteten. Men spørger man de ansatte, oplever de sig selv som mere produktive og effektive i perioder, der er præget af stabilitet, fortæller han.

- Man skal ikke forveksle det gode tidsmiljø med flow – den situation, hvor man er så koncentreret, at arbejdet nærmest gør sig selv, for flow er et individuelt begreb, indvender han.

- Den tidsløse tid opstår derimod, når vi arbejder sammen med andre og skaber eller driver noget sammen. I det fællesskab opstår der en helhed af både fysiske, sociale og organisatoriske rytmer, der tilsammen bliver et godt tidsmiljø. Det kan man kun skabe sammen. Måden, man gør det på, afhænger af de aktuelle opgaver, siger han og forklarer, at det på nogle arbejdspladser kan handle om at aftale en mailpolitik, der kan forebygge at man hele tiden bliver afbrudt. På andre arbejdspladser kan det handle om måden, man indretter sine pauser på.

- Det gælder om at få talt om den måde, tiden bruges på. Hvilke ting, der virker kontraproduktivt og hiver energien ud af arbejdet. Man skal på arbejdspladsen have modet til at få kortlagt de tidmæssige frustrationer og se på sammenhængen med oplevelserne af produktiv tid. Det kan man de fleste steder planlægge sig ud af, hvis alle kommer til orde og bliver hørt. Så kan man nå frem til oplevelsen af at arbejde synkront med kollegerne og ikke bare stå på sin egen ø.

Efter Henrik Lambrecht Lunds opfattelse handler det ikke kun om, at der er for lidt tid til rådighed, men også om at tiden bruges ukvalificeret.

- Når folk oplever konflikter mellem opgaven og den tid, der til rådighed, handler det ofte om, at tiden disponeres for dårligt. Det er et ledelsesspørgsmål, men fordelingen af tiden på de enkelte opgaver foregår ofte decentralt i teams og grupper, der selv kan tilrettelægge arbejdet, når blot kvoten opfyldes. Så langt de fleste steder, er der mulighed for at kritisere og ændre den måde, tiden er indrettet på, hvis man er klar til at tage diskussionen og handle efter, hvad der bliver sagt.

  • Læs mere om tidsmiljø hos BFA Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration på Arbejdsmiljøweb.dk her.

Konference om tidsmiljø

  • Har I et sundt tidsmiljø på din arbejdsplads? Det spørgsmål stiller Ergoterapeutforeningen sammen med Danske Fysioterapeuter på konferencen ”Et sundt tidsmiljø giver arbejdsglæde og produktivitet” i Fredericia den 9. maj. Målgruppen er ergo- og fysioterapeuter i arbejdsmiljøgrupper, og arbejdsmiljørepræsentanter opfordres til at deltage sammen med arbejdspladsens leder.
  • Læs mere om konferencen og find tilmeldingen her.