9. maj 2016 KL 11:50

Tag-selv hjælpe-midler øger livskvalitet

En ændring af serviceloven har givet en opblødning på hjælpemiddelområdet i landets kommuner. Den nye udvikling gør det nemmere at matche borgernes individuelle behov
Skribent: 
Therese Larsen
Foto: 
Lisbeth Holten

Når Odense kommune i projektet "Min hverdag med teknologi’ lægger hjælpemidlerne frit frem på et ”tag-selv-bord” og lader borgerne med funktionsnedsættelse vælge selv, er det et udtryk for et ønske om at sikre en bevægelse mod øget selvhjulpenhed hos borgeren, mindre bureaukrati og på sigt mulighed for omfordeling af midler.

Det skal altså være nemmere for borgere med funktionsnedsættelse at få adgang til og afprøve hjælpemidler. Og det er en målsætning, som flere af landets kommuner følger, siden en ændring af serviceloven har blødt hjælpemiddelområdet op.

Servicelovens paragraf 83a

1. januar 2015 blev den nye paragraf 83a indført, og loven siger nu, at kommunerne skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter paragraf 83a.

Det betyder også en mindre bureaukratisk tildeling af hjælpemidler. Hvor borgeren før skulle forbi en visitator for at få afdækket sine behov, er det i dag i højere grad borgeren selv, der giver udtryk for, hvad han eller hun har brug for. Ifølge Kommunernes Landsforening, KL, er det en bevægelse, der har været i gang længe. 

- Alle kommuner arbejder efter den tankegang, at borgerne skal høres i forsøget på at gøre dem mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp fra hjemmeplejen. Men med servicelovens nye paragraf 83a er det blevet en endnu mere naturlig del at åbne op for hjælpemiddelområdet i forlængelse af den rehabiliterende tankegang og dagsorden, siger Gitte Duelund Jensen, der er leder af Center for Velfærdsteknologi i KL.

Hold musen over de enkelte hjælpemidler på billedet herover for at se deres funktion. For større udgave af billedet klik her.

Hun ser en klar sammenhæng fra paragraf 83a, der har været med til at understøtte en udvikling, KL over en længere periode har arbejdet med, i forhold til at lave tiltag, der giver mere selvhjulpne borgere og dermed øget livskvalitet.

Dog påpeger hun, at man skal være ekstra opmærksom på, om borgerne får tilstrækkelig menneskelig konktakt, når der bliver skåret ned på hjemmehjælpen.

- Her er det vigtigt, at kommunens medarbejdere spørger ind til borgerens sociale liv og oplyser om de utallige frivillige foreninger og aktivitetstilbud, der findes rundt omkring i landet, siger Gitte Duelund Jensen.

En del af løsningen

I Odense Kommune er opblødningen af hjælpemiddelområdet sat højt på dagsordenen i 2016. Med projektet ’Min hverdag med teknologi’ er det muligt for 15 af kommunens borgere med funktionsnedsættelse frit at afprøve automatiske pilledispensere, robotstøvsugere, kugledyner, skylletoiletter og andre traditionelle hjælpemidler. Herudover kan de afprøve teknologier, som Odense Kommune ikke har på hylderne såsom Body Dreyer, styrkehandsker og armsupport. Ifølge Chris Balle Nørregaard, der er projektleder på ”Min hverdag med teknologi,” ligger projektet i god tråd med den rehabiliterende tankegang, Odense Kommune har, og følger fint de rammer, som lov om social service allerede giver.

- Når man arbejder rehabiliterende, er det naturligt at tænke hjælpemidler ind som en del af løsningen. Vi vil gerne give borgerne en følelse af uafhængighed og gøre dem mere selvhjulpne, og derfor lytter vi meget til deres behov. Det skal give os mere viden om, hvordan vi bliver bedre til at matche borgernes behov, siger han.

Reform af serviceloven

  • Regeringen har igangsat en reform af serviceloven ift. især uddeling af ydelser og hjælp til udsatte voksne og handicappede, som regeringen har aftalt med KL.
  • Målet er blandt andet at sikre, at hjælpen i højere grad rettes mod at få folk i uddannelse eller job. Desuden skal indsatsen være mere helhedsorienteret, og så skal kommunerne bedre kunne styre og prioritere udgifterne til området.
  • De politiske forhandlinger forventes at starte i august-september 2016.

Kilde: Kommissorium for revision af serviceloven på voksenområdet, Altinget

Over tre omgange afholdes tag-selv-dage, hvor hjælpemidler og teknologier bliver præsenteret for borgerne. Her er der mulighed for at afprøve produkter, man måske i første omgang aldrig havde overvejet var en mulighed. Til tag-selv-dagen gik det op for Chris Balle Nørregaard og familiekoordinatorerne, der er tilknyttet borgerene i projektet, at ikke alle behov forud for tag-selv-dagen var blevet afdækket.

- Deltagerne gik hjem med hjælpemidler, vi slet ikke havde regnet med, men som gav rigtig god mening i forhold til de behov, borgerne har. De var meget bevidste omkring deres behov og så muligheder i teknologierne, som vi slet ikke havde tænkt på. Og det er jo lige præcis det, der er meningen med projektet - at vi skal blive klogere på, hvordan vi endnu bedre kan understøtte mennesker med funktionsnedsættelse, siger han.  

Øjenåbner

Den nye tilgang at matche borgernes behov med hjælpemidler på har været en øjenåbner for projektgruppen, der består af to konsulenter og tre ergoterapeuter, der fungerer som familiekoordinatorer, lyder det fra Chris Balle Nørregaard. I Danmark er vi kendt for at have et enormt stærkt fagligt niveau, som vi jo udfordrer lidt i det her projekt, hvor vi i højere grad lader borgerne være eksperter i deres eget liv, forklarer han.

- Når der skal visiteres et hjælpemiddel til en borger, forsøger vi som fagpersoner altid at finde 100 procentløsningen. Vi leder efter løsninger, som kan indstilles lige nøjagtigt, så de passer til den enkelte borgeres funktionsnedsættelse. Men i det her projekt kan det sagtens være, at det er 80 procentløsningen, borgeren vil have, fordi den passer bedre til borgerens behov og temperament. Og så skal vi lægge vores faglighed lidt i baggrunden og lytte til borgerens ønsker, lyder det fra projektlederen, der tilføjer, at det ikke kun er projektets medarbejdere, der opnår en større viden om borgernes behov. Også de virksomheder, der leverer hjælpemidlerne, får mulighed for at teste løsninger direkte hos de velfærdsteknologiske familier.

Pårørende får udbytte

- Et af formålene med projektet er også, at virksomhederne bedre forstår behovet blandt borgere og medarbejdere samt forudsætningerne for implementering og visitation af teknologi.

Et andet stærkt motiv for projektet er, at borgernes pårørende bliver inddraget. Ifølge Chris Balle Nørregaard har de af og til nogle perspektiver, som borgeren med funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis selv har. Af samme grund bliver familiemedlemmer inviteret med til tag-selv-dagene, så de kan have indflydelse på valg af teknologier og hjælpemidler.

- Men pårørende er ikke kun familien. Pårørende skal ses som et netværk i bredere forstand. Også naboer, venner, kollegaer og arbejdsgivere er velkomne til at deltage i projektet. Flere af borgerne er tilknyttet arbejdsmarkedet, så det giver god mening at inddrage flere.

Udgangspunkt i behov

I Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune ser man frem til resultaterne af ’Min hverdag med teknologi’. Forvaltningen sagde ja til projektet, fordi kommunen sætter rehabilitering højt på dagsordenen og tager udgangspunkt i det enkelte individs ønsker og behov.    

- Vi vil gerne se, hvad der sker, når borgeren sættes endnu mere i centrum og får frit valg på alle hylder. Jeg håber, der kommer en masse ny og brugbar viden ud af projektet, som kan bruges til at tilpasse praksis efterfølgende, hvis det er nødvendigt. Måske viser det sig, at vi skal udvikle den måde, vores ansatte tildeler hjælpemidler og velfærdsteknologi på, siger Brian Skov Nielsen (Ø), rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Han peger på, at kommunen bevæger sig væk fra den traditionelle bureaukratiske og formynderiske tilgang og i stedet sigter efter en forvaltning, der er så smidig og fleksibel som overhovedet muligt, hvor der tilbydes individuelle løsninger i stedet for standardiserede ydelser.

- Vi er alle individer med forskellige livssituationer, så hvis vi skal hjælpe mennesker med at blive mere selvhjulpne og selvstændige, skal vi tage udgangspunkt i deres individuelle behov. Derfor skal vi turde spørge, hvad der er bedst for lige netop den enkelte og bevillige hjælpemidler herefter, siger rådmanden.

Som forvaltning vil han hellere hjælpe borgerne til i højst muligt omfang at kunne klare sig selv, end at de skal være afhængige af kommunens hjælp.

- Vi vil gerne være med til at give borgerne mere livskvalitet og livsglæde, og det opnår man, hvis man kan flere ting på egen hånd i stedet for at få besøg af hjemmeplejen flere gange dagligt. De fleste borgere har et ønske om at blive mere selvhjulpne og sætter stor pris på selv at kunne bestemme, hvornår de vil stå op og det at klare badet selv.

Han påpeger, at besparelsen ved at yde mindre hjemmehjælp giver et større rådighedsbeløb til hjælpemidler.   

- Ældre- og Handicapforvaltningen er trængt på ressourcer, så at man kan flytte ydelserne fra en post til en anden, sætter vi pris på. Men vigtigst er, at vi skaber bedre betingelser for borgeren samt de pårørende.

I Odense Kommune er der to tag-selv-dage tilbage. Når borgerne har afprøvet de sidste hjælpemidler, skal der evalueres på de enkelte teknologier og de samtaler og opfølgninger, familiekoordinatorerne løbende har haft med borgerne. Der vil blandt andet blive kigget på, hvor mange hjælpemidler der har været i brug, om de er blevet brugt korrekt og ikke mindst om de havde den ønskede virkning for borgeren. Derudover vurderes, om familiekoordinatorerne har stillet borgerne de rigtige spørgsmål, og om der på sigt skal flere og bedre dækkende hjælpemidler med i sortimentet.

- Forhåbentlig er vi til den tid blevet klogere på, hvad det er for nogle håndtag, der kan justeres på, når vi arbejder som en rehabiliterende forvaltning med hjælpemidler. Erfaringerne kan vi tage med videre, siger Chris Balle Nørregaard, der håber, at andre kommuner bliver inspireret af projektet.

- Vi vil meget gerne inspirere andre og har løbende besøg af andre kommuner. Selv blev vi inspireret af et lignende projekt i Middelfart Kommune og er store tilhængere af at udveksle idéer og erfaringer med hinanden – både de gode og de dårlige.

Hjælpemidler og sagsbehandling

  • Antal ergoterapeuter, der arbejder med sagsbehandling/hjælpemidler: 580 personer
  • Hertil kommer 50 personer, der arbejder på hjælpemiddelcentraler
  • Etf’s database har ikke tal på ergoterapeuter, der arbejder med velfærdsteknologi

Kilde: Etf.