30. jul 2019 KL 12:39

Studerende: Fremtidens ledere skal styrke det sociale

150 ergoterapeutstuderende fra hele landet har svaret på, hvad de forventer af deres fremtidige ledere. Øverst på listen står: muligheder for tværfagligt arbejde og følelsen af, at lederen er til stede. Elementer, som Mette Svane, formand i ”Selskab for ledere”, finder centrale.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Helle Scheffmann

Et hold 2. semesterstuderende på ergoterapeutuddannelsen i Aarhus er samlet i et aflangt lokale, hvor sædernes placering minder lidt om et amfiteater. Der er 10 minutter til undervisningen går i gang, men på trods af den rungende lyd af talrige samtaler i lokalet, lykkes det at fange Lærke Hovesen og Laura Ejsing til et kort interview.

Laura Ejsing på 23 vender blikket opad i en tænksom mine, da hun bliver bedt om at forestille sig, hvordan hendes fremtidige leder skal være.

- Det ville være rart, hvis lederen var en del af arbejdsfællesskabet og ikke var en fremmed, der sad på et kontor afskåret fra sine medarbejdere, siger hun.

22-årige Lærke Hovesen er enig:

- En leder skal være en ligeværdig samarbejdspartner, som man kan stole på, siger hun.

Lærke Hovesen og Laura Ejsings ønsker til en leder matcher meget godt de besvarelser, som en undersøgelse præsenteret på Lederkonferencen 2019 viste. 

150 ergoterapeutstuderende fra hele landet havde via et spørgeskema sat ord på deres forventninger til en fremtidig leder, og her gik ordet ”arbejdsfællesskab” igen i majoriteten af besvarelserne.

- De ergoterapeutstuderende har et udpræget ønske om, at arbejdsfællesskab er et af de højest prioriterede fokuspunkter i ledelsen, siger Mikkel Sandal fra virksomheden YoungConsult, som er gennemført undersøgelsen.  

Han fortæller, at de studerende prioriterer et godt arbejdsfællesskab højere end en god løn.

Mette Svane er ledende ergoterapeut på Hammel Neurocenter og formand i ”Selskab for ledere”. Hun havde ikke forestillet sig, at et godt arbejdsfællesskab var mere væsentligt for de studerende end god løn, men hun forstår de studerendes efterspørgsel, siger hun:

-  Det giver livskvalitet at føle sig drevet af sit arbejde, og det sker typisk som resultat af trivsel i arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsfællesskab er typisk lig med tryghed, og når man er tryg, tør man stille flere spørgsmål og udstille sig selv noget mere. Det fører ofte til en konstruktiv udvikling af ens arbejde. 

Ønske om tværfaglighed

Udover et stærkt arbejdsfællesskab ønsker de studerende også at kunne arbejde tværfagligt. Flere oplevede nemlig i deres praktik, at tværfagligt samarbejde ikke var en selvfølge i alle kommuner eller organisationer, fortæller Mikkel Sandal.

- De studerende oplevede, at nogle ledere opererede efter en traditionel opfattelse om at holde forskellige fagligheder adskilt, mens andre ledere godt kunne se potentialet i tværfaglig sparring omkring den enkelte borger, siger han.

Mette Svane nikker genkendende til de studerendes kritik. Hun har selv tidligere arbejdet på akuthospital, hvor hun på egen krop mærkede, hvor forskelligt fokus, der var på tværfagligt samarbejde på de forskellige afdelinger.

- Mange steder har de en arbejdsgang, hvor man sagtens kan arbejde sammen med andre faggrupper, men hvor det ikke er kutyme at sparre om den bagvedliggende praksis og funktion, som de forskellige faggrupper bidrager med, siger Mette Svane.

Hun mener, at man herved ikke får den fulde forståelse og/eller respekt for andre fagligheder.

- Kernen i ergoterapi er meningsfulde aktiviteter. Som faggruppe forstår vi vigtigheden af, at det arbejde man udfører giver mening for den enkelte, og når man arbejder sammen med andre faggrupper, er forståelsen for de andres faglige bidrag derfor også en forudsætning for, at ens eget arbejde giver mening, siger hun. 

Mette Svane har selv oplevet gevinsten ved det tværfaglige set up på Hammel Neurocenter.

- Når man har god kommunikation, samspil, fælles mål og fælles værdier, så får man – med forskningsmæssigt belæg – højere effektivitet og kvalitet, og det giver bedre trivsel, siger hun.

Mette Svane kobler desuden de studerendes ønske om tværfaglighed med ønsket om et godt arbejdsfællesskab. Hun vurderer, at noget af det vigtigste for et godt arbejdsmiljø er, at man får lov til at udbrede sin faglighed og få den i spil i samarbejde med andre. 

Presset på tid

Tilbage til Laura Ejsing fra Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Hun ser helst, at lederen ikke er en ”fremmed” beslutningstager, som er afskåret fra medarbejderne, og den forventning går igen hos mange studerende: Lederen skal være til stede og må ikke have for travlt til at involvere sig i medarbejdernes dagligdag. 

- Baggrunden for de studerendes ønske om lederens tilstedeværelse er, at de i deres praktiktid ofte oplevede, at ledere var alt for ophængt af administrative opgaver til at være en del af dagligdagen og det faglige, fortæller Mikkel Sandal.

Til Lederkonferencen bad han lederne om at give deres bud på, hvad der er vigtigst i ledelse, og her pegede de netop på tilstedeværelse og tilgængelighed som idealer for lederskab.

Men hvordan hænger det så sammen med de studerendes oplevelser?

Mette Svane fortæller, at hun ikke tror, at lederne altid er bevidste om, hvilken udstråling de har over for deres medarbejdere.

- Vi kan som ledere have en tendens til at ytre lidt for meget, at vi har travlt og se fortravlede ud, og det kalder på en særlig opmærksomhed fra vores side. Personligt gør jeg en dyd ud af at sige til mine medarbejdere, at selvom jeg ser fortravlet ud, og min kalender er fyldt, er det til enhver tid mit ansvar at prioritere mine medarbejdere og disponere min tid således, at der er rum til, at de altid kan banke på min dør, siger Mette Svane.

Det går ud over arbejdsmiljøet, hvis medarbejderne ikke føler, at de har let adgang til deres leder, mener hun.

Generationskløft

Mikkel Sandals arbejde i YoungConsult er at skabe et bindeled mellem ledere og unge, og det kræver kendskab til de forskellige generationer, forklarer han:

- De unge er vokset op i et samfund, hvor autonomi og selvbestemmelse i forhold til egen fremtid er meget mere udbredt, end det var for 20 år siden. Her var man vant til at tilpasse sig de rammer, autoriteterne gav, og det var ikke almindeligt at sætte spørgsmålstegn ved hverken arbejdsstruktur eller -opgaver.

Mikkel Sandal tilføjer, at det derfor er vigtigt at finde en middelvej, hvor de to generationer kan mødes i et arbejdsfællesskab, som fungerer for begge parter, og det er Mette Svane enig i:

- Det er enormt væsentligt for os ledere at blive bekendt med de unges behov, når vi i fremtiden skal rekruttere dem som medarbejdere. Hvis de unge ikke bliver motiveret af de rammer, jeg som arbejdsgiver sætter, får jeg enten ikke lov til at beholde dem som medarbejdere særlig længe, eller også får jeg ikke optimal arbejdskraft ud af dem, fordi de ikke dedikerer sig fuldt ud til jobbet, siger hun.

En gensidig kontrakt

Om end Mikkel Sandal lægger vægt på vigtigheden af, at lederne kender de studerendes forventninger, pointerer han dog, at det også handler om, hvordan de studerende selv bidrager.

- Medarbejderne har typisk en masse tanker om, hvad ledelsen kan gøre anderledes, men de forstår ikke altid, hvor vigtigt deres eget bidrag er. Derfor er det vigtigt, at de studerende som kommende medarbejdere er villige til at indgå i en konstruktiv dialog med lederen og kan gå på kompromis med nogle af deres forventninger, siger Mikkel Sandal.

Gode råd til ledere:

Mikkel Sandal har i sit arbejde som konsulent for YoungConsult samlet en række ledelsesstrategier, der kan imødekomme ønsket om at fremme et godt arbejdsfællesskab og være nærværende i forhold til sine ansatte.

  • Lederne kan lægge en-til-en-sparringen ud i organisationen ved at etablere mentorordninger, der udliciteres til medarbejderne. På den måde får alle medarbejdere en ”livline”, og så kan lederne træde til, når der skal sættes en klarere ramme eller arbejdes med visionen for arbejdspladsen.
  • De ledere, der lykkes med at styrke arbejdsfællesskabet, er dem, der tør træde et skridt tilbage og acceptere, at de ikke har svar på alle udfordringer. Lederne skal sammen med medarbejderne finde ud af, hvilke udfordringer, der er i praksis, og motivere til at løse de udfordringer.
  • Vær villig til at være sårbar og ikke – fra start af – vide, hvor arbejdet med arbejdsfællesskabet fører hen. Men tro på, at det kommer til at give pay-off i det lange løb.

I praktik som leder

Studerende har mulighed for at komme i praktik som leder. Mette Svane står nemlig bag et initiativ, hvor en ergoterapeutstuderende følger hendes hverdag som leder i en praktikperiode. Målet med lederpraktikken er, at flere ergoterapeuter skal blive ledere.

Du kan læse Ergoterapeutens artikel om lederpraktik her