25. feb 2019 KL 15:36

Skuldrene er sænket i Tuesten Huse

Der er færre trusler og voldsepisoder på botilbuddet Tuesten Huse i Tilst ved Aarhus, efter metoderne LA2 og FIT er taget i brug.
Skribent: 
Jakob Kehlet
Foto: 
Hans Christian Jacobsen

Midt under interviewet går døren op, og en utilfreds beboer stikker hovedet ind for at fortælle os, at vi kan rende hende noget så læsterligt, og at vi i øvrigt er en flok kannibaler. ’Slam!’ så er døren lukket igen.

- Det giver et fint billede af de situationer, vi oplever, konstaterer Kenneth Sandell Henriksen, der er ergoterapeut og leder af botilbuddet Tuesten Huse, hvor 19 beboere med svær skizofreni, personlighedsforstyrrelser og/eller dobbeltdiagnoser bor.

- Beboerens reaktion kan godt kaldes en form for feedback til os om, at hun har brug for en tryghedsskabende samtale, eller måske skal tilbydes PN-medicin. Det står i helt sikkert i hendes tryghedsplan, hvad vi skal gøre, når hun reagerer, som hun gjorde lige nu, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Siden Tuesten Huse i 2014 begyndte at arbejde efter metoderne LA2 og FIT er antallet af voldsepisoder og trusler på bostedet faldet fra 174 i 2014 til blot 54 i 2016, og tallet er fortsat meget lavt.

- Jeg er holdt op med offentliggøre tallet, fordi medarbejderne føler sig utrygge ved, om det bliver betragtet som positivt, når de er flittige til at indberette, eller om det snarere bliver betragtet som et svaghedstegn, fordi det kunne tolkes som et udtryk for, at medarbejdere med mange indberetninger ofte har problemer med beboerne, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Faktum er, at der er faldet mere ro på botilbuddet, og personalet har væsentlig færre sygedage i forhold til tiden, inden indsatsen blev sat i værk. Nu er sygefraværet ikke længere højere – men derimod lavere – end det gennemsnitlige sygefravær i Aarhus Kommune.

- Det er faktisk ret imponerende, når man tager i betragtning, at vi arbejder i tre-holds skift alle ugens dage, med en målgruppe, hvor hygiejne kan være en udfordring, samtidig med at vi løser en meget kompleks opgave med forholdsvis få ressourcer, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Fire drab på to år

Fire drab på ansatte i socialpsykiatrien mellem 2012 og 2014 var årsagen til, at Socialstyrelsen satte gang i nytænkningen med henblik på at sænke antallet af trusler, voldsepisoder og magtanvendelser i psykiatrien. Resultatet blev en videreudvikling af Low Arousal-tilgangen, som fik navnet LA2. Desuden introducerede styrelsen metoden FIT (Feedback Informed Treatment), der tidligere kun havde været anvendt til personer med et højere funktionsniveau end personer på socialpsykiatriske bosteder. Metoderne blev via et pilotprojekt afprøvet på tre botilbud.

Pilotprojektet er beskrevet i artiklen "Bedre trivsel - mindre vold" i Ergoterapeuten nummer 1-2019.

Tuesten Huse var et af de tre bosteder, der medvirkede i pilotprojektet, fordi antallet af trusler og voldsepisoder var meget højt. Det var et ønske fra Kenneth Sandell Henriksens chef, at Tuesten Huse skulle melde sig som medudvikler af de nye metoder.

- Jeg mærkede en snert af mistro mod pilotprojektet, fordi det kom som et krav ovenfra, og fordi jeg var skeptisk overfor, om metoderne ville virke i samarbejdet med vores målgruppe, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Men al skepsis forsvandt forbavsende hurtigt, selv om den nye tilgang udfordrede den måde, medarbejderne normalt arbejdede på.

Ergoterapeuten møder Kenneth Sandell Henriksen og tre af ergoterapeuterne i Tuesten Huse, Sinem Karaman, Sanne Böhlers og Dorthe Jespersen. I modsætning til tidligere, kan de nu i højere grad gå på arbejde med skuldrene sænket og følehornene trukket ind. De nye metoder og andre initiativer som indførelse af Åben Dialog og oplæring i konflikthåndtering får æren for, at livet er blevet lettere på Tuesten Huse for både beboere og personale. Der udvikles stadig på nye konfliktnedtrappende initiativer. For eksempel ser et nyt sanserum lyset i foråret 2019 i samarbejde med Trygfonden.

Alle episoder vendes

Sanne Böhlers kan kun være med i første del af interviewet, fordi hun  har en aftale med en beboer. Sammen skal de udforme en såkaldt læringsplan, som er en del af LA2.

- Vi laver læringsplaner hver gang en beboer bliver indlagt, eller der har været en voldsepisode eller grundlag for en risikovurdering. I dette tilfælde skal jeg tale med beboeren om en episode, der fandt sted i sidste uge. Vi skal tale om, hvad der er sket i døgnet op til episoden, og hvad henholdsvis personalet og beboeren kunne have gjort anderledes for at undgå den. Vi taler også om, hvad der fungerede godt, og hvad vi kan lære i forhold til at undgå lignende episoder i fremtiden, forklarer Sanne Böhlers.

Hun er en af tre medarbejdere på Tuesten Huse, som sørger for, at læringsplanerne bliver udarbejdet, hver gang der har været episoder af denne karakter.

Informationerne fra læringsplanerne bliver ført over i nogle overskuelige  tryghedsplaner, som hænger på et let tilgængeligt sted i kontoret. Hvis en medarbejder oplever en voldsom adfærd hos en beboer, kan den pågældende kaste et blik på tryghedsplanen og se, hvilken indsats der skal sættes i værk for at forhindre, at situationen eskalerer.

- De let overskuelige beskrivelser i tryghedsplanerne betyder i princippet, at studerende, der er i praktik hos os, eller vikarer bliver klædt på til at kunne håndtere situationerne på lige fod med os, der har været på bostedet i mange år. Det giver en ensartethed i tilgangen til beboerne, som giver tryghed for både beboerne og os, siger Dorthe Jespersen, der har været ansat på Tuesten Huse i 17 år.

Beboerne har mere indflydelse

Med indførelsen af LA2 og FIT har beboernes oplevelser og holdninger fået mindst lige så stor betydning og væsentlighed i dagligdagen som medarbejdernes. Det har været en omvæltning for begge parter.

- Mange af beboerne har boet på institution i tre fjerdedele af deres liv, og i en stor del af den periode har medarbejdere ofte fortalt dem, hvad der var godt og skidt for dem. Deres økonomi har været styret ved at give dem konvolutter med 100-kronesedler, og deres cigaretforbrug er blevet administreret af medarbejderne. Først for fem år siden fik beboerne deres egne postkasser. Førhen var det medarbejderne, der fordelte posten. Derfor er det også nyt for beboerne at blive spurgt, hvad de mener og tænker, og det kræver et stort mod af dem at kaste sig ud i at give medarbejderne feedback, forklarer Kenneth Sandell Henriksen.

FIT hver 14. dag

Hver 14. dag får beboerne som en del af FIT-metoden tilbudt mulighed for at ytre sig om deres oplevelse af hverdagen og samarbejdet med den medarbejder, der har rollen som kontaktperson. Hvis beboeren er utilfreds med medarbejderen, skal de sammen finde en løsning, som er tilfredsstillende for begge parter. I yderste konsekvens kan feedbacken fra beboeren føre til, at der skal findes en anden kontaktperson til beboeren.

- Hvis en beboer siger, at samarbejdet ikke fungerer, og vedkommende ikke bryder sig om sin kontaktperson, så har vi som medarbejdere ansvar for at gøre noget ved det, siger Sinem Karaman.

Reelt set sker det dog sjældent, at feedbacken fører til, at kontaktpersonen skiftes ud.

- Vi er meget opmærksomme på at tage beboernes feedback til os og justere vores indsats. Hvis en beboer for eksempel siger til mig, at han oplever mig som lidt for styrende i forhold til hans økonomi, så prøver vi i fællesskab at finde en løsning, så det ikke sker. På den måde er der ikke så stor risiko for, at beboerne fyrer os som samarbejdspartnere, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Ved udarbejdelse af handleplan, blev beboerne tidligere en gang om året spurgt om deres mål for opholdet på Tuestens huse. Nu har de hver 14. dag mulighed for at fremføre deres synspunkter via FIT, der består af et struktureret spørgeskema, som ofte fører til samtaler om emner, der ellers ikke ville komme frem i dagligdagens trummerum.

Fokus på nære relationer

FIT indeholder blandt andet spørgsmål, der retter fokus på beboernes forhold til deres nære relationer.

- Jeg havde en FIT-samtale med en beboer, som undervejs gav udtryk for at savne sin mor rigtig meget. Det fyldte meget i vedkommendes liv, at det var svært at komme ud at besøge moren. Ud fra den samtale fandt vi ud af, at beboeren skulle støttes mere i at komme ud at besøge moren, forklarer Sinem Karaman, der ikke tror, at ønsket var blevet så tydeligt, hvis ikke FIT-metoden indeholdt spørgsmål om de nære relationer.

FIT-samtalerne har flyttet fokus fra især at handle om beboernes særlige udfordringer med sygdom og misbrug til også at sætte de problemer, som berører alle mennesker, på dagsordenen - såsom kærestesorger eller problemer med familierelationer.

Beboerne giver udtryk for, at de føler sig mere inddraget i beslutninger vedrørende deres eget liv, og noget tyder på, at deres tilfredshed også kan aflæses i statistikkerne. De fleste beboere har det svært med at skulle indlægges på et psykiatrisk hospital, men i de senere år har beboerne på Tuesten Huse oplevet færre indlæggelsesdage.

Passer til ergoterapeuters faglighed

Set fra ergoterapeutisk synsvinkel er der flere elementer i FIT og LA2, der passer godt ind i fagligheden.

- Vi er skolet i at skulle lytte til borgernes behov og arbejde klientcentreret, og det gør vi i høj grad med metoderne. Desuden synes jeg principperne om hele tiden at justere indsatsen passer godt til vores faglighed, siger Dorthe Jespersen.

Ergoterapeuter skal være gode til at finde løsninger på uforudsete problemer, og den kvalifikation fik Sinem Karaman i høj grad brug for, da hun første gang præsenterede en stærkt paranoid beboer for FIT. Hun kom hen til beboeren med papirer og en iPad, som skulle bruges til at dokumentere samtalen, men beboeren opfattede det straks som en konspiration, der havde til formål at sprede alle de sårbare oplysninger, som vedkommende havde leveret. Da Sinem Karaman tog hjem fra arbejde, gik beboeren derfor i gang med at undersøge alle papirkurve for at sikre sig, at hun ikke havde spredt de informationer.

- Derefter var jeg nødt til at være kreativ og  graduere min indsats, og det endte med, at jeg måtte droppe papirer og iPad. Derefter samlede jeg kun oplysningerne ind mundtligt og skrev dem ind bagefter, men jeg benyttede stadig strukturen i FIT under samtalerne. Sidenhen er beboeren blevet så tryg ved FIT, at det nu er muligt at bruge papir og iPad, forklarer Sinem Karaman.

De gode resultater med LA2 og FIT betyder, at andre bosteder i Aarhus Kommune nu også er begyndt at benytte metoderne i forskelligt omfang. Cirka hver anden måned besøger bosteder fra andre dele af landet Tuesten Huse for at høre om erfaringerne.

Den største fordel ved indførelsen af FIT og LA2 er imidlertid, at metoderne medvirker til at forebygge vold og trusler.

Tilbage i perioden fra 2012 til 2014, da der var flere drab på medarbejdere i psykiatrien, overvejede myndighederne at benytte overvågning og engagere vagtværn for at dæmme op for volden.

- Det undgik vi heldigvis, siger Kenneth Sandell Henriksen.

Læs også erfaringsopsamlingen på pilotprojektet her