23. jul 2015 KL 11:36

Sanserum i psykiatrien giver ro

Sanserum giver Mie Skovmand Christensen og kollegaerne på Psykiatrisk Center Frederiksberg nye muligheder. Rummet er et led i forebyggelsen af tvang.
Skribent: 
Trine Kit Jensen
Foto: 
Henrik Frydkjær

Wellness er normalt ikke et ord, man forbinder med et intensivt psykiatrisk afsnit.

Men det ord finder 30-årige Andreas frem for at beskrive sanserummet på F2 W. Med et lille smil lægger han sig til rette i den store vandseng, der er adskilt fra den øvrige del af rummet med et forhæng. Et blidt, hvidt lys danser stille rundt, og ergoterapeut Mie Skovmand Christiansen sørger for, at dynen omslutter ham tæt.

For halvanden uge siden lod Andreas sig frivilligt indlægge på det intensive afsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg i en miserabel tilstand.

- Jeg var depressiv, angst og selvmordstruet. Så det var heldigt, at jeg kunne få hjælp og blive indlagt her, siger han.

Hver nat efter indlæggelsen har han sovet inde bag forhænget.

- Jeg kan godt lide, at der en hule, man kan søge tilflugt i, og vandsengen er komfortabel og behagelig at ligge i. At jeg kan gå ind og sove i sanserummet giver mig også en følelse af frihed. Jeg er ikke spærret inde på sengestuen, hvor jeg opholder mig mange timer hver dag, men har nogle valgmuligheder, siger han.

Afsnit F2 W har plads til i alt 12 patienter. Deres diagnoser er forskellige, men fælles for dem er, at de er så syge, at de kan være til fare for enten sig selv eller andre.

Skal nedbringe tvang

Afsnittets nye sanserum blev indviet i februar måned, og ligesom sanserummene på fire andre centre i Region Hovedstadens Psykiatri er det et led i indsatsen for at nedbringe brug af tvang. Rummet er indrettet med et væld af store og små hjælpemidler, der alle kan være med til at dæmpe den psykiske og motoriske uro, som patienterne er plaget af.

- I rummet kan vi arbejde med de sansestimuli, der giver ro, og frasortere dem, der virker forstyrrende i et forstyrret sind, forklarer Mie Skovmand Christensen.

Mie Skovmand Christensen

Mie Skovmand Christensen, ergoterapeut på Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Bæltefikseringer er sjældne på afsnittet, men de forekommer. Der er også patienter, som får beroligende medicin på tvang, og ergoterapeuten oplever, at sanserummet giver bedre muligheder for at arbejde med forebyggelse. Patienter i en akut manisk eller psykotisk fase, som ikke kan mærke kroppens grænser eller oplever stærk uro, kan for eksempel få tilbud om at benytte de terapeutiske muligheder i sanserummet ­­– som alternativ eller eventuelt supplement til medicinering.

- De patienter står måske foran en længere indlæggelse. I forhold til dem kan vi arbejde på at forhindre, at de igen får det så skidt, at de ikke kan kontrollere sig selv, siger hun. 

Hjælp til at fastholde nuet

Også patienter som Andreas, der har svært at mærke sig selv, kan imidlertid have glæde af sanserummet og de hjælpemidler, der findes i det. Ud over vandsengen har han for eksempel stor gavn af en tung kuglevest, som han kan bringe med ind på sengestuen og tage på efter behov.

  - Vesten har en tyngde, der giver nogle dybe tryk på muskler og led. Det udløser oxytocin, der populært sagt er et tryghedshormon. Samtidig betyder vestens vægt i sig selv, at patienterne føler sig mere groundede, fortæller Mie Skovmand Christensen.

Afsnittets nye sanserum blev indviet i februar måned, og ligesom sanserummene på fire andre centre i Region Hovedstadens Psykiatri er det et led i indsatsen for at nedbringe tvang.

Det billede af effekten kan Andreas godt genkende.

-  Med de udfordringer, jeg har, kan tankerne let flyve rundt. Jeg kan være meget lidt tilstede.   Men vesten er med til at fastholde mig i nuet. Den giver nærvær og tryghed, siger han.

Ud over lageret af kugleveste i forskellige størrelser er der i sanserummet også kuglesæder. Og på gulvet en stor kuglemadras. Derudover byder rummet blandt andet på en vippestol. Når patienterne sidder i den, får de et tyngdetæppe over knæene, mens en specialdesignet pude omslutter overkroppen. Som en båd i svag bølgegang vipper stolen frem og tilbage – til tonerne af afslappende musik.  

Sansevogn på hjul

Også i vandsengen har patienterne mulighed for at lytte til musik, og sengen kan programmeres til at give blid massage forskellige steder på kroppen, i fodenden, ved lænderne og i nakkeregionen. Det er med til at øge kropsbevidstheden, så patienternes tankemylder ikke får lov at tage magten og fylde det hele.

- Vi har ofte patienter, der fortæller, at den stress, de har oppe i hovedet, forsvinder, når de bliver stimuleret på kroppen, siger Mie Skovmand Christensen.

I rummet findes også en sansevogn på hjul med skuffer. De gemmer på alle mulige remedier, der kan aflede patienterne og give dem en pause fra sygdommen:

Massageruller, ball sticks, ærteposer, tyggegummi og bolsjer, en pude med indbygget musik, naturfilm, sudoku og krydsord.

Vognen rulles bandt andet ind til patienter, der er så syge, at de bliver skærmet på deres egen stue, eventuelt med en fast vagt.

- Det kan være patienter, der endnu ikke er klar til at færdes ude i miljøet eller patienter, der er fikserede på grund af svært udadreagerende eller suicidal adfærd. Med tingene i sansevognen kan vi tilbyde dem noget, der føles godt og virker beroligende, siger Mie Skovmand Christensen. 

Giver vigtige informationer

I arbejdet med patienterne tager Mie Skovmand Christensen blandt andet afsæt i redskabet Adult Sensory Profile, ASP. Det består af en lang række spørgsmål, der belyser sammenhængen mellem patientens evne til at bearbejde sensoriske informationer og dennes adfærd i hverdagssituationer.

- Resultatet er en sanseprofil, der beskriver, hvordan patienterne hver især reagerer på forskellige sansestimuli i omgivelserne, fortæller hun.

Sanseprofilerne tegner et billede af, hvad der skal til for at hjælpe den enkelte patient. Men Mie Skovmand Christensen får typisk allerede et fingerpeg, når patienterne første gang præsenteres for sanserummet.

Andreas på sanserummets kuglemadras

Andreas på sanserummets kuglemadras

- Når jeg viser dem, hvad der er i rummet, ved de ofte selv, hvad de har behov for. Nogle kaster sig for eksempel straks ned i kuglemadrassen, og så er jeg klar over, hvilken vej vi skal gå, siger hun.

Mie Skovmand Christensen observerer ikke blot patienterne i sanserummet, men også når de færdes ude i miljøet på afsnittet. Her ser hun på, om de undgår eller søger stimuli. Om de for eksempel opsøger eller trækker sig fra aktiviteter og på deres reaktion, når nogle går gennem rummet eller når døre smækker.  

- Også det giver mig informationer om, hvordan jeg skal samarbejde med den enkelte patient og hvilke metoder, vi skal anvende, siger hun.

Alternativer til medicin

Nogle patienter foretrækker at være alene i sanserummet, mens andre benytter det sammen med personale. Udover ergoterapeuten er også sygeplejersker og sosu-assistenter i spil. For skal mulighederne i rummet udnyttes optimalt, kræver det tværfagligt samarbejde. 

- Jeg har måske lidt mere viden om sansestimulering og også bedre tid at finde ud af, hvad der virker for den enkelte patient. Men jeg er her ikke hele tiden. Plejepersonalet skal derfor være åbent over for at bruge sanserummets hjælpemidler og prøve dem af, for eksempelnår patienterne har svært ved at sove om natten, siger hun.

Regeringens mål er, at antallet af bæltefikseringer på de psykiatriske centre i Danmark i 2020 skal være reduceret med 50 procent. I Region Hovedstadens Psykiatri faldt antallet af bæltefikseringer sidste år med knap 20 procent.

Derfor er hun glad for, at der er opbakning fra både ledelse og plejepersonale på afsnittet.

- Både overlæge og afdelingssygeplejerske er med på at prøve noget nyt, og også plejepersonalet vil rigtigt gerne tænke i alternativer til for eksempel beroligende medicin, siger hun.

På et psykiatrisk afsnit ses det ofte, at patienter bliver genindlagt, og ved disse gensyn er i forhold til behandlingen en fordel, at personalet allerede kender patientens sensoriske præferencer og ved, hvad der kan få vedkommende til at falde til ro, fortæller Mie Skovmand Christensen.

Fokus på hverdagslivet

Sanserummet kan ikke blot være hjælp for patienterne, mens de er indlagt og medvirke til at forebygge tvang. På baggrund af den enkeltes sanseprofil og et COPM-interview, der kortlægger deres aktivitetsproblemer i hverdagen, kan Mie Skovmand Christensen også hjælpe dem med at lægge strategier for livet efter udskrivelsen.

- Som ergoterapeut fokuserer jeg på hverdagslivet. Derfor taler jeg ofte med patienterne om, hvordan den effekt, de oplever i rummet, kan understøttes af lignende metoder efter udskrivelsen. De kan for eksempel bestå i at pakke sig stramt ind i et tæppe, bruge ball sticks til afgrænsende massage eller anskaffe en gyngestol, siger hun.

I samarbejde med patienterne kan Mie Skovmand Christensen også ansøge om sansestimulerende hjælpemidler, eller de kan eventuelt købe dem selv, hvis de har økonomi til det. Enkelte patienter har ikke haft lyst til bruge sanserummet. Men de fleste har ligesom Andreas taget det til sig og bruger det på en eller anden måde.

- Tilbagemeldingerne er positive og går på, at de sover bedre om natten, har mindre uro og føler sig mere samlede, fortæller Mie Skovmand Christensen.

Ikke som gøgereden

Andreas har samme dag været til lægesamtale og fået at vide, at han ugen efter vil blive overflyttet til et åbent afsnit. Hvornår han er klar til at blive udskrevet, ved han endnu ikke. Men når det sker, vil han helst ikke slippe kuglevesten.

- Vesten er et forholdsvis simpelt redskab, og den giver mig meget. Så sådan en kunne jeg godt finde på at investere i. Jeg har allerede introduceret den for min kæreste, som også er vild med den, selv om hun er sund og rask, siger han.

Andreas har ikke tidligere været indlagt. Men som besøgende har han før set psykiatriske afsnit indefra og fandt omgivelserne golde og kliniske. Sanserummet på F2 W var derfor en behagelig overraskelse. Som mange andre har også Andreas haft skrækbilleder af psykiatrien på nethinden, blandt andet fra filmen "Gøgereden". Men om indlæggelsen på afsnit F2 W og sanserummet lyder der lutter lovord.

- Min forestilling var nok, at man blev opmagasineret som et stykke kød og risikerede at ryge i spændetrøje, hvis man var lidt for uregerlig. Men her er der tænkt omsorg ind i omgivelserne, og man bliver mødt af et overskudsrigt personale, som virkelig formår at gøre noget for én i en svær situation. Så på den positive måde er jeg blevet rystet i min grundvold.

Fakta: Sanserum i Region Hovedstaden

I københavnsområdet har Region Hovedstaden indrettet i alt otte sanserum på fem psykiatriske centre:

  • PC Frederiksberg
  • PC Skt. Hans
  • PC Amager (to sanserum)
  • PC København
  • PC Hvidovre (tre sanserum)

Der vil med en spørgeskemaundersøgelse blandt personale og patienter blive fulgt op på, hvor meget rummene bliver brugt, og hvad den umiddelbare effekt er.

Rummene er etableret for satspuljemidler til nedbringelse af tvang. 

SR-regeringen satte i sidste regeringeringsperiode et mål for, at antallet af bæltefikseringer på de psykiatriske centre i Danmark i 2020 skal være reduceret med 50 procent. I Region Hovedstadens Psykiatri faldt antallet af bæltefikseringer sidste år med knap 20 procent

Mere om emnet på Etf.dk: