8. jan 2018 KL 14:55

Samarbejde skal give bedre ergoterapi

Køge Kommune har som led i et strategisk samarbejde med professionshøjskolen Absalon delvist frikøbt ergoterapeut og lektor Lone Bech til at udvikle kommunens ergoterapi. – Det er gået over al forventning, siger Lone Bech.
Skribent: 
Maj Dahl Rasmussen
Foto: 
Sara Galbiati

Ergoterapeut og lektor Lone Bech har i snart et år lagt knap halvdelen af arbejdstimer uden for de klasseværelser, hvor hun ellers underviser kommende ergoterapeuter i alt fra grundlæggende ergoterapi til begrebsmodeller, arbejdsprocesser og sundhedsfremmende forebyggelse. Hun hjælper nemlig Køge Kommune med at udvikle kvaliteten af dens ergoterapeutiske indsats.

Aftalen er, at Lone Bech nærmere bestemt lægger 40 procent af sine arbejdstimer i Køge Kommune og resten som sædvanlig hos de ergoterapeutstuderende på professionshøjskolen Absalon. Den midlertidige kombinationsstilling er et led i et strategisk samarbejde mellem kommunens og professionshøjskolens ledelser, og Lone Bech er ganske enkelt blevet frikøbt til opgaven.

Det er ikke hverdagskost, at en underviser bliver udlånt til praksis, men Lone Bech sagde ja til at træde til, fordi opgaven med hendes egne ord var både ”spændende og nytænkende”. Som ergoterapeut med mange års erfaring i koblingen mellem den ergoterapeutfaglige praksis og teori er Lone Bech samtidig godt klædt på til at løse den lidt anderledes opgave med at løfte kvaliteten i Træningsenheden og Rehabiliteringsteamet i kommunen.

Fælles om at bruge OTIPM

- Mit udgangspunkt var, at kvalitetsudviklingen skulle tage afsæt i, hvad ergoterapeuterne selv syntes var vigtigt i deres arbejde. Derfor fulgte jeg dem til at begynde med i deres daglige arbejde og observerede, lyttede og stillede spørgsmål, fortæller Lone Bech og forklarer, at målet blandt andet er at finde ud af, hvordan ergoterapeuterne kan bruge deres faglighed og kompetencer dér, hvor det giver mest mening.

Samtidig skal ergoterapeuterne selv være med til at udvikle nye måder at arbejde på.

Undervejs i projektet er det blevet klart, at ergoterapeuterne i Træningsenheden og Rehabiliteringsteamet gerne vil arbejde ud fra den arbejdsprocesmodel, der hedder OTIPM, og derfor har hele faggruppen været på kursus hos denne models ”moder” - professor i ergoterapi Anne Fischer. På kurset deltog desuden træningsenhedens forholdsvis nye leder, fordi hun som fysioterapeut gerne ville vide mere om ergoterapeuters arbejdsmetoder.

Nye funktioner er kommet til

Selve projektet har været i gang i et år, nemlig siden 1. januar 2017, og har indtil videre blandt andet resulteret i, at Køge Kommune også har koblet en ergoterapeut til deres jobcenter.

- Sammen nåede vi frem til, at jobcenteret var et oplagt område at inddrage ergoterapi på. Derefter holdt en af ergoterapeuterne et oplæg for jobcenterets ledelse, hvor hun fortalte, hvordan hun kunne bruge sin ergoterapeutiske faglighed til at støtte borgere, der var arbejdsløse eller sygemeldte. Det handler blandt andet om, at de får struktur på deres hverdag og derved bedre kan overkomme at komme i arbejde, fortæller Lone Bech.

Et andet resultat af indsatsen er, at kommunens ergoterapeuter har fået deres eget træningshold. Overordnet står fysioterapeuter og ergoterapeuter for al holdtræning, men det har været svært for ergoterapeuterne at definere deres rolle tydeligt. Derfor har de nu forsøgsvis oprettet et ADL-hold for borgere med behov for funktionstræning. Her kommer ergoterapeuternes kernekompetencer i spil, når borgerne skal træne hverdagsaktiviteter og lære at tackle diverse udfordringer for at klare hverdagen.

Desuden er det aftalt, at en ergoterapeut skal begynde i Køge Kommunes smerte-rehabilitering for at vejlede borgere i såkaldt energibesparende aktiviteter – det vil sige, hvordan de prioriterer deres hverdagsaktiviteter og indretter deres omgivelser, så de sparer mest muligt på kræfterne. Ydermere er træningsenheden begyndt at modtage ergoterapeutstuderende i klinisk undervisning.

- Vi er nu nået godt omkring, så nu bliver min væsentligste opgave at implementere de nye funktioner og arbejdsmetoder, fortæller Lone Bech.

Vi har fået en mere progressiv faggruppe

Samarbejdet mellem Køge Kommune og professionshøjskolen Absalon er ikke mindst udsprunget af kommunens ambitioner om at nå en høj faglighed på sundhedsområdet. Både driftslederen for Køge Kommunes Sundhedsenhed samt lederen af kommunens træningsenhed har en baggrund som fysioterapeuter, og derfor kunne de se, at de havde brug for assistance til at kvalificere det faglige fundament i ergoterapien.

Driftsleder Lars Hoppe Søe er dog klar over, at der skal et langt, sejt træk til at skabe en højere faglighed og en stærkere identitet hos en faggruppe – ikke mindst når de ansatte ergoterapeuter er forholdsvis nyuddannede og ikke har arbejdet ret længe i kommunen. Derfor blev projektet med at løfte den faglige kvalitet planlagt til at vare i et år.

- Det har været rigtig godt. Allerede nu har vi fået en mere progressiv faggruppe, der byder ind med opgaveløsninger i træningsenheden. Det tager tid at skabe et fælles fagligt fundament, så vi har forlænget projektet med et halvt år, så ergoterapeutgruppen selv overtager ansvaret for at drive processerne videre, siger Lars Hoppe Søe og tilføjer, at projektet hidtil har resulteret i en lille opnormering i ergoterapien.

Umiddelbart er der ifølge Lars Hoppe Søe ikke planer om at ansætte flere ergoterapeuter, men fordi det er blevet tydeligere for ledelsen, hvad ergoterapeuter kan, vil det blive mere oplagt fremover at inddrage dem i flere opgaver.

Samarbejdsaftalen med Lone Bech er foreløbig forlænget 31. juni 2018, hvorefter hun igen er tilbage i klasseværelserne på Absalon på fuld tid – og med et nyt spørgsmål i skoletasken:

- Projektet er gået over al forventning, men noget af det, der har slået mig undervejs, hvor jeg har arbejdet med en meget ung gruppe ergoterapeuter, er, hvorvidt vi som skole kan ruste vores nye ergoterapeuter endnu bedre til at løse opgaverne i den komplekse praksis, de møder derude. Er de skarpe nok på, hvad de egentlig kan som ergoterapeuter, eller kan vi på skolen gøre endnu mere for at styrke deres professionsidentitet? Jeg har i hvert fald oplevet, at der er mange flere steder, hvor vi kan byde ind med vores faglighed, siger Lone Bech.