23. jun 2020 KL 11:20

Pia giver unge en ny chance

ER DU ERGOTERAPEUT? Pia Adriansen er SSP-konsulent i Assens Kommune – ikke ligefrem et typisk ergoterapeutjob, men hun bruger sin ergoterapeutiske faglighed til at forebygge kriminalitet hos unge gennem sit opsøgende arbejde på uddannelsesinstitutioner og i de unges fritidsliv. Artiklen her er en del af en serie om ergoterapeuter i atypiske job. Et indblik i og en inspiration til, hvad ergoterapeutfaget også kan.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Anni M. Wiecka

Ergoterapeut Pia Adriansen lyner sin mørkeblå SSP-jakke en smule ned, da hun træder ind på Fugleviglund Forberedende grunduddannelse (FGU) i Glamsbjerg, for hun kan allerede mærke varmen fra køkkenets ovne og komfurer. Hun stikker hovedet ind i køkkenet og bliver mødt af vinkende og smilende undervisere og elever, der er i fuld gang med at tilberede dagens frokostmåltid.

Det er blot en uge siden, SSP-konsulent i Assens Kommune, Pia Adriansen, sidst besøgte skolen, men hun er vendt tilbage, fordi hun der var vidne til en episode, som fangede hendes opmærksomhed.

-  En ung mand var lige kommet tilbage på skolen, efter han var blevet smidt ud, og det var blevet kommenteret af andre unge i en skole-relateret Facebookgruppe. Jeg kom for at holde et oplæg om, hvordan den slags beskeder kan blive anmeldt, hvad konsekvenserne i så fald er, og hvorfor man fortjener en ny chance, hvis man har gjort noget kriminelt, fortæller Pia Adriansen og tilføjer:

- Men da et par drenge under oplægget begyndte at udtale sig om, at ”det var åndssvagt, at jeg skulle komme for det”, spidsede jeg ører. Det er nemlig ofte sådan det begynder: De unge bliver opmærksomme på, at jeg eksisterer, og så tager de fat i mig eller gør og siger noget, der får mig til at tage en snak med dem.

Pia Adriansen har arbejdet som SSP-konsulent i Assens Kommune i syv år, og selvom hendes job hører til i kategorien ”atypiske ergoterapeut-job”, mener hun, at hendes faglige baggrund giver rigtig god mening i SSP-funktionen.

En ny chance

På Fugleviglund Produktionshøjskole fandt Pia Adriansen som forventet, at der var andet på spil end utilfredshed med hendes oplæg. Hun foretog et baggrundstjek på drengene for at undersøge, om der tidligere var blevet indrapporteret bekymringer omkring deres adfærd eller familiemæssige forhold.

Og det var der.

En af drengene, 17-årige Magnus Pedersen, havde allerede en kontaktperson i kommunen, kunne Pia Adriansen se, og han var lige begyndt på køkkenholdet, inden episoden på de sociale medier opstod.

Det fortæller Magnus Pedersen også selv, da fagbladet Ergoterapeuten møder ham i forbindelse med Pia Adriansens opfølgende besøg en uge senere.

- Jeg var lige startet, og så kunne jeg ikke rigtig tage det seriøst. Jeg har ikke noget imod, at Pia er her en gang i mellem, og jeg har hørt gode ting om hende fra andre. Så hvis jeg ikke havde min egen kontaktperson, ville jeg nok gå til Pia, hvis der var noget, siger Magnus Pedersen.

Da han får øje på Pia Adriansen, hilser han hende med et stort smil og siger, at det altså ikke var meningen, at han ville tale grimt til hende.

Pia Adriansen smiler og forsikrer ham om, at det naturligvis er helt i orden. Hun spørger, hvordan det ellers går med at være på skolen, hvortil Magnus Pedersen smiler skævt og svarer:

- Det er rart at få en ny chance.

Forskellige styrker

Det overordnede formål med Pia Adriansens arbejde som SSP-konsulent er at forebygge kriminalitet blandt unge i et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet.  Undervisere eller uddannelsesledere på skolerne i Assens Kommune kan f.eks. kontakte hende, hvis de er bekymrede for de unges adfærd, men hun kan også komme på besøg uden en ”henvendelse”, fortæller hun.

- Når jeg viser mit ansigt, og de unge får en idé om, hvem jeg er, har de lettere ved at tage fat i mig, hvis der er noget, de går og kæmper med. Som ergoterapeut ved jeg, at det handler om at skabe en relation, og jeg bruger samtidig mine kommunikations- og observationskompetencer til at ”fange” sammenhængen mellem de unges opførsel på skolen og omstændighederne i deres privatliv, forklarer Pia Adriansen.

Magnus Pedersen var i forvejen i det sociale system i kommunen, men i de fleste tilfælde, vurderer Pia Adriansen selv, om der er brug for en indsats for den unge, fortæller hun.

- Som ergoterapeut ved jeg, at det handler om at finde den enkeltes ressourcer og bruge dem konstruktivt. I mit arbejde som SSP-konsulent skal jeg samtidig være skarp på, hvad der er mine styrker, hvad der er politiets styrker, socialrådgivernes styrker, den unges styrker og forældrenes styrker. Perspektiver, som jeg bruger meget, når jeg skal hjælpe den unge videre, siger Pia Adriansen.

Nogle gange kan en snak med SSP-konsulenten være ”nok” til at få løst det, der fylder hos den unge, men andre gange er der brug for mere støtte i hverdagen fra undervisere, forældre eller måske socialrådgivere, og politiet kommer først i spil ved en eventuelt kriminel handling, fortæller hun. Men generelt sker SSP-arbejdet på en tværfaglig platform.

- SSP-arbejdet har en koordinerede karakter, hvor jeg i samspil med forældre, socialrådgivere, uddannelsesstedet og politiet finder frem til, hvad den unge har brug for for at have betydningsfuld hverdag, og her bruger jeg en klientcentreret tilgang til at spore mig ind på den unges motivation og ressourcer, siger Pia Adriansen.

Bisidderrolle

En anden rolle, hun udfylder i sit arbejde som SSP-konsulent, er som bisidder ved afhøringer af unge, der har begået kriminalitet. Er man under 18 år, skal en socialfaglig medarbejder være bisidder under afhøringen og sikre, at den unge bliver retfærdigt behandlet.

- Mange unge er uvidende om, hvordan en afhøring fungerer, så jeg har en vigtig opgave i forhold til at informere om, hvorfor politiet stiller de spørgsmål, de gør, så vi f.eks. kan undgå, at den unge begynder at svine politiet til og får en ekstra dom for ”fornærmende tiltag mod tjenestefolk”, siger Pia Adriansen.

Hun tilføjer:

- Det er hele sigtet med SSP-arbejdet: At forebygge kriminalitet på børn- og unge området samt at der opstår ny (gentagen) kriminalitet ved at sikre trivsel og meningsfuldhed i den unges hverdag.

Godt med hjælp udefra

På Fugleviglund Produktionshøjskole i Glamsbjerg oplever både ledelse og undervisere, at Pia Adriansens funktion og tilstedeværelse har en positiv effekt.

- Jeg har nok at se til med at holde styr på de unge her på værkstedet og skolen, så det er et godt samarbejde, at Pia så har styr på deres privat- og fritidsliv, fortæller Christoffer Creusat, som underviser i tømrerværkstedet på Fugleviglund Produktionshøjskole.

Forstander på Fugleviglund Produktionshøjskole Inger Poulsen oplever, at samarbejdet med Pia Adriansen er unikt.

- Når jeg snakker med kollegaer fra skoler i andre kommuner, er de tydeligt imponerede over måden, vi arbejder med SSP på i Assens Kommune. Pia er ”en af os”, og jeg kan ikke se, hvad der skulle kunne give vores unge mennesker mere, end det Pia kan, fortæller Inger Poulsen og tilføjer:

- Resultatet af de indsatser, vi sætter i værk i samarbejde med Pia, er oftest, at vi får de unge på rette spor. Selvfølgelig er der nogle tilfælde eller situationer, der er mere komplekse, end hvad Pia kan klare alene, og så skal vi have andre kræfter i brug i det sociale system. Men vi kan tage en stor del af det i opløbet.

Det giver mening

Pia Adriansen har lige siden, hun var på ergoterapeutuddannelsen, vidst, at hun ikke skulle have et klassisk ergoterapeutjob, så da hun begyndte at søge job, ledte hun i kategorien ”sundhedsfaglig medarbejder” frem for ”ergoterapeut” og udarbejdede en liste over de faglige kompetencer, hun havde fået med sig fra studiet.

-  Det handler bl.a. om at få øje på de kompetencer man har med sig fra studiet, fra praktikker eller andre job og så søge uafhængigt af jobtitlen. På uddannelsen fik vi på et tidspunkt besøg af en ergoterapeut, der arbejdede i et atypisk job, og hun fortalte, at hun kunne lide alle fag på studiet, så derfor skulle hun nok finde en vej. Det var med til at ”overbevise” mig om, at jeg godt kunne være ergoterapeut, selvom jeg kom til at sidde i en atypisk stilling, siger Pia Adriansen.

Mødet med ergoterapeuten i et atypisk job var med til at ”overbevise” hende om, at hun godt kunne bruge sin ergoterapeutuddannelse på andre måder end i klassiske ergoterapeutjobs, fortæller hun.

- Men det handler også om at være heldig at finde nogle ledere, der er åbne over for andre fagligheder. Søger de f.eks. specifikt efter medarbejdere med en pædagogisk uddannelse, frasorterer de automatisk alle, der ikke har en pædagogisk uddannelse.

Og det, mener hun, er en skam.

- Klassiske ergoterapeutjobs handler om at hjælpe folk med forskellige funktionsnedsættelser tilbage til hverdagen, men vi kan sagtens bruge vores hverdagsfokus meget mere, end vi gør nu, inden for normalområdet også, siger Pia Adriansen.

Hun er i hvert fald kun blev bekræftet i, at hun har de rette kompetencer til at være SSP-konsulent, fortæller hun.

Er du ergoterapeut?

Pia Adriansen står ikke alene med titlen som ”ergoterapeut i atypisk job”. Fagbladet Ergoterapeuten har gennem det seneste år taget en snak med en håndfuld andre ergoterapeuter, som bruger deres ergoterapeutiske kompetencer i særlige stillinger.

Har du endnu ikke fået dem læst, er det heldigvis ikke for sent.

Du finder dem alle her.