13. jul 2020 KL 17:14

Perler der virker

Nyt forskningsprojekt med udgangspunkt i Centerterapien i Vordingborg undersøger værdien af kreative aktiviteter som vigtigt element i recovery processer.
Skribent: 
Jakob Kehlet
Foto: 
Martin Bubandt

”Velkommen tilbage” stod der på perlepladen i A3-størrelse, hvor en kvinde med viltre, grå krøller og et karakteristisk smil var portrætteret. Ledende ergoterapeut i Centerterapien Helle Andrea Pedersen var ikke i tvivl om, at det var hendes ansigt, der prydede værket, som en af brugerne af terapiens værksteder forærede hende, da hun kom hjem efter en konference i Sydafrika.

Helle Andrea Pedersen var heller ikke i tvivl om, hvad det underliggende budskab i kunstværket var.

— Jeg havde i noget tid været betænkelig ved at brugerne benyttede perleplader. Jeg havde nok en fordom om, at perlepladerne som aktivitet ville blive misforstået og betragtet som værdiløst tidsfordriv med samme negative klang som stoftryk og peddigrør. Men da jeg så velkomstbilledet, stod det klart for mig, at jeg måtte give efter for brugernes pres, for arbejdet med perlepladerne er værdifulde for dem. der bliver grebet af arbejde, siger Helle Andrea Pedersen.

Erkendelsen kommer, mens vi sidder omkring et bord sammen med fire kvinder i Centerterapiens værksted i tilknytning til Butik Nyt & Brugt. Centerterapien ligger midt i Psykiatri Syds bygningskompleks i Vordingborg, der rummer sengeafsnit for både akut og ambulant behandling af borgere med psykiatriske lidelser i Region Sjællands sydlige kommuner.

Kvinderne skraldgriner med jævne mellemrum og sender venlige drillerier over bordet, hvor de er i gang med forskellige sysler. Karin Krog fører ordet, og det var også hende, der med perlepladeportrættet fik overbevist Helle Andrea Pedersen om, at perlerne skulle føjes til listen af aktiviteter, som brugerne af terapien kan deltage i.

Efter 26 år som bankansat gik Karin Krog i 2007 ned med stress og depression, og da hun senere begyndte at komme i Centerterapiens værksted, var hun indelukket, trist og plaget af selvmordstanker.

— Tidligere havde jeg kun interesseret mig for at spille fodbold, og jeg havde aldrig haft kreative interesser, så i begyndelsen sad jeg bare og rev servietter i stykker. Det viste sig, at jeg kunne bruge stumperne til det, man kalder decoupage, siger Karin Krog med påtaget korrekt stemmeføring, for det er en kunstart som, Dronningen også dyrker, forklarer hun.

Karin begyndte at forære kunstværkerne til venner og familie og fik ros for sine kreative evner.

Perler er et livseventyr

Siden fik hun øjnene op for perlepladerne, og det ændrede hendes liv.

— Perler er blevet mit eventyr, fastslår hun med et smil, der gør det vanskeligt at tro, at der også er så mørke stunder i hendes tilværelse, at hun kan have svært ved at komme ud af sengen om morgenen.

Men for hende og de øvrige kvinder omkring bordet er det værdifuldt at have noget at stå op til, og de kreative aktiviteter holder negative tankespiraler på afstand.

Karin Krog kommer i Butik Nyt & Brugt skiftevis to dage i den ene uge, og tre dage i den næste, og ud over perlerne bliver tiden brugt til prismærke genbrugstøj og ordne regnskab i butikken.

30-års jubilæum

Centerterapien kan næste år fejre 30-års jubilæum. Hundredvis af personer med psykiatriske diagnoser har gennem årene haft deres gang i værkstederne, hvor der også er plads til træarbejde, smykker, keramik, maleri og læder. Overalt er hylderne fyldt med eksempler på brugernes arbejder: Sindrigt udskårne ugler i træ, trolde i ler og farverige lædertasker. I Butik Nyt & Brugt bliver produkter fra værkstederne og genbrugsting solgt. Centerterapien rummer også en kiosk og en cafe, hvor brugerne fast samles til kaffepauser og frokost.

Langtfra alle brugerne i værkstederne er lige så sprudlende og nærværende som de fire kvinder i Butik Nyt & Brugt. Nogle er tydeligvis mere indelukkede, men alle arbejder intenst med de kreative projekter, de har kastet sig over.

Hvert værksted er bemandet med en assistent, der har viden om og erfaring med de håndværk, der arbejdes med. Desuden har værkstedsassistenterne lært at graduere aktiviteterne til brugernes niveau og interesser. Helle Andrea Pedersen og en anden ergoterapeut, Charlotte Tigermand Lindhardtsen, er ansat til at sikre, at der kommer ergoterapeutisk faglighed ind i Centerterapien.

- Vi er det eneste tilbud i behandlingspsykiatrien i Danmark, der anvender kreative aktiviteter i dette format. De andre værksteder er forsvundet. Stedet her er udviklet, fordi vi ser de gode resultater hos både patienter og brugere, siger Helle Andrea Pedersen.

Kreative aktiviteter kan — i modsætning til medicinsk behandling — være med til at fremme patienters identitet, håb, sociale roller og relationer, motivation, koncentration.

Indlæggelser fører til terapien

Brugergruppen består også af personer, der er visiteret fra jobcentre til jobprøvning og ressourceforløb, men de fleste brugeres første møde med Centerterapien sker i forbindelse med en indlæggelse i psykiatrien. Cirka 40 af brugerne bor i eget hjem, mens 20 af dem er indlagt på Psykiatri Syds afdelinger i de omkringliggende bygninger. En af de fire kvinder omkring bordet, Laila, var indlagt, da hun første gang blev præsenteret for værkstederne.

— Jeg havde et ærinde i kiosken og blev inviteret ind i værkstedet. I løbet af kort tid genopdagede jeg den kreative sans, som jeg tidligere havde dyrket, men som var forsvundet i takt med, at jeg blev syg, forklarer Laila.

Hun havde tidligere syet tøj til sine børn, men psykisk sygdom og hashmisbrug førte til, at hun mistede kontakten til venner og familie. I terapien fik hun vækket kreativiteten og genskabt sociale relationer.

— Hun kører med 180 på symaskinen, indskyder Karin Krog.

Alle fire kvinder fortæller historier om, hvad værkstedet har betydet for dem. Katja Pedersen er i gang med strikketøjet og beretter, hvordan hun tidligere blev kørt til Centerterapien med flextransport. Nu tager hun selv bussen.

— Man får energi af at være her. Når jeg kommer hjem, kan jeg overskue at løbe en tur med støvsugeren eller tage opvasken, og hvis jeg støder ind i et problem, tænker jeg: Hvad ville de have rådet mig til henne i terapien, siger Katja Pedersen.

De andre kvinder nikker.

De fortæller, at de i dag kan håndtere funktionerne i NemID, netbank og borgerservice og andre nødvendige ting. Det kunne de ikke tidligere.

20 kroner for to dages arbejde

Mens vi taler, sidder Jill og nørkler koncentreret med et perlemotiv af en garder med Dannebrog. Senere skal perleværket limes på et kort og sælges som fødselsdagskort i butikken for 20 kroner. Det tager cirka to dage at producere kortet, men det ulige forhold mellem pris og indsats interesserer ikke Jill. For hende betyder det noget, at hun i løbet af de to uger, hun er kommet i terapien, er blevet en del af fællesskabet. Tidligere røg hun ofte i konflikt med de andre patienter under sine talrige indlæggelser. I dag griner hun med og bidrager til den gode stemning i lokalet.

— Arbejdet med perlerne betyder, at jeg er blevet bedre til at holde fokus. Jeg er blevet god til at tælle og regne, og matematik var ellers et fag, jeg ikke kunne følge med i i skolen, siger Jill.

I Centerterapien bliver ingen presset til at deltage. Har man ikke mod på at arbejde kreativt en dag, er det ok at lade være, og der er intet krav om, at brugerne skal udtrykke følelser om deres sygdom i kunstværkerne.

— Vi arbejder ud fra at skabe støttende, styrkende og indsigtsgivende aktiviteter. Måske kan en bruger gennem aktiviteterne få indsigt i, hvad den pågældendes vrede handler om, men vi laver ikke decideret tegneterapeutisk behandling, siger Helle Andrea Pedersen.

Skeptiske kommuner

De brugere, der bor hjemme, bliver visiteret til Centerterapien via Servicelovens § 104. Flere af kvinderne omkring bordet fortæller, at det ikke er let at overbevise kommunerne om, at kreative aktiviteter skaber en afgørende positiv forandring i deres liv.

Derfor har det længe været et ønske for Helle Andrea Pedersen at skabe evidens for effekten af kreative aktiviteter.

Og nu er det lykkedes at sætte et forskningsprojekt op.

Bodil Winther Hansen, ergoterapeut og lektor ved Københavns Professionshøjskole, er i færd med at skrive en ph.d. med titlen ”Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv” med udgangspunkt i Centerterapien i Vordingborg. Hun har i en årrække beskæftiget sig med kreative aktiviteter i ergoterapi og blandt andet været medforfatter på lærebogen ”Kreativitet i ergoterapi”.

Ph.d.’en er et mixed methodes studie og er inspireret af aktionsforskningen, der bygger på princippet om samarbejde mellem praktikere og forskere. Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Lunds Universitet og Region Sjælland.

Da ph.d.’en endnu ikke er offentliggjort, kan Bodil Winther Hansen ikke viderebringe detaljerede konklusioner fra projektet, men hun kan fortælle, hvad det indeholder.

Første del af studiet undersøger, hvordan kreative aktiviteter som intervention defineres som begreb af ergoterapeuter i forskningslitteraturen. 

— I undersøgelsen bliver kreative aktiviteter beskrevet som aktiviteter, der indeholder elementer fra kunst og kunsthåndværk, men i princippet kan enhver aktivitet skabe kreativitet hos den enkelte, hvad enten det er at samle en cykel eller lave mad. Det afgørende er, om aktiviteten skaber kreative processer hos den enkelte, siger Bodil Winther Hansen.

Den anden del af studiet ser på, hvordan kreative aktiviteter skaber værdi hos brugerne.

— Her har jeg i et gensidigt inspirerende samarbejde undersøgt, hvordan en gruppe patienter i Centerterapien har oplevet værdien af de aktiviteter, de har deltaget i. Jeg kan ikke afsløre de præcise erfaringer, men jeg kan se, at det skaber høj værdi for dem, siger Bodil Winther Hansen, der har benyttet VaIMO-modellen og OVal-9- spørgeskemaet i studiet.

Der er en effekt

I studiets tredje del er brugernes trivsel og ændring i hverdagslivet blevet undersøgt, og overordnet lyder meldingen, at kreative aktiviteter er med til at skabe positive forandringer for de 33 brugere, der har deltaget i projektet.

— Der er en stigende interesse for at bruge kreative aktiviteter som interventionsmetode i blandt andet behandlingspsykiatrien, men der må meget gerne sættes endnu mere skub i initiativer rundt omkring. Jeg synes, ergoterapeuter skal være ambassadører for den udvikling. De skal ikke nødvendigvis selv stå for undervisning i de konkrete kreative aktiviteter, men kan for eksempel facilitere et samarbejde med professionelle håndværkere og kunstnere, siger Bodil Winther Hansen.

Hun mener også, at ergoterapiuddannelserne bør tage udfordringen op.

— Jeg fik i sin tid 60 timers undervisning i vævning. Det er ikke der, vi skal hen, det er vigtigt at vi nytænker undervisning i kreative aktiviteter, så den går ind og imødekommer nutidens behov, siger Bodil Winther Hansen, der regner med, at de første to artikler fra hendes ph.d. bliver offentliggjort inden jul i år.

Ingen fridage i to år

Da besøget i Centerterapien er ved at være slut, går vejen forbi cafeen, hvor Martin Jørs Heilskov netop er færdig med dagens tjans som cafébestyrer. Han er eksemplet på, at her også er plads til dem, der ikke fascineres af perler, lerklumper, malerlærreder eller træfigurer, men trives med at have en fast afgrænset opgave hver dag.

Martin Jørs Heilskov blev udskrevet for to år siden efter et års indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og begyndte at komme fast i cafeen. Siden har han efter eget udsagn ikke rørt hverken vodka eller hash, som ellers var en del af hans hverdag. I stedet kommer han hver dag ved middagstid og brygger kaffe og vasker op.

— Lediggang er roden til alt ondt, konstaterer han.

— Jeg har ikke holdt en eneste fridag de seneste to år, og hvis jeg har svært ved at komme af sted en dag, kan jeg være sikker på, at de ringer efter mig, siger Martin Jørs Heilskov, der trods alt ikke er helt uden kreative evner.

Nogle gange griber han guitaren og underholder de andre brugere.

Jill og Laila har kun ønsket at optræde med fornavn i artiklen. Redaktionen kender deres fulde identitet.