28. jan 2020 KL 15:15

Nyt liv i et andet tempo

Motivation og gåpåmod er ofte vejen frem efter en apopleksi. Men hvad gør man, når man støder på en borger, der har flere ambitioner end ressourcer? Det giver ergoterapeut Trine Elleby Møller sit bud på qua sine erfaringer med forretningsmanden Henrik From.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Claus Boesen

- Henrik vil gerne spille golf igen, han vil gerne kunne gå fem kilometer, åbne en dør med højre hånd, slå græs..., og listen fortsætter bare, griner ergoterapeut Trine Elleby Møller.

Målsætningerne er fra hendes arbejde med borger Henrik From, og de er et tydeligt eksempel på Henrik Froms bedste egenskaber, men også hans største udfordringer.

- Henrik ville fremad, og det kunne kun gå for langsomt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var nødt til at bremse ham, for hans liv havde ændret sig betydeligt efter hans apopleksi. Målene skulle passe til hans nye omstændigheder og ressourcer i hverdagen, siger Trine Elleby Møller.

Henrik From fik i august 2013 en hjerneblødning, der efterlod ham lam i hele kroppen og ude af stand til at se og tale. Gåpåmod og iver efter at vende tilbage til et meningsfuldt hverdagsliv var afgørende for, at han kom igennem det fysiske genoptræningsforløb på kun tre år, men han manglede både sygdomsindsigt og struktur for at kunne fungere i en almindelig hverdag.

- I løbet af de 23 måneder, hvor jeg blev "gjort klar" til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, er jeg ad flere omgange blevet overrasket over, hvad jeg kunne og ikke kunne, men Trine hjalp mig til at respektere og anerkende mine nye livsvilkår. Uden den indsigt hun gav mig, og de værktøjer hun lærte mig, tør jeg slet ikke tænke på, hvor jeg ville være i dag, siger Henrik From.

Han arbejder i dag som konsulent for investeringsfirmaet SimCorp, hvor han – ligesom før han blev ramt af apopleksi – arbejder med salg og uddannelse.

Realistiske mål

Trine Elleby Møller begyndte at arbejde med Henrik From, da han var færdig med det fysiske genoptræningsforløb og skulle til at tage ansvar for sin egen træning.

Da hun gennemgik Henrik Froms patientjournal, bed hun mærke i, at der var mange positive tilbagemeldinger fra rehabiliterings- og genoptræningscentre, men at han havde haft både fysiske og mentale dyk, når han vendte tilbage til hverdagen.

- I tiden fra han fik en apopleksi, til jeg mødte ham, havde han været igennem en skilsmisse, og han boede alene i et stort hus med to børn, som han skulle genskabe en relation til ovenpå sit sygdomsforløb. Derudover skulle han håndtere en masse huslige opgaver, som han ikke var vant til at varetage, eller slet ikke var i stand til at varetage, fortæller Trine Elleby Møller.

For at hjælpe ham i hverdagen, skrev hun hans egne hverdagsmål ind i ugeskemaer og dagskemaer, men Henrik From hverken brugte skemaerne eller gennemførte målene. Imidlertid skabte det grobund for, at han begyndte at reflektere over sin egen tilstand.

- En sætning, som jeg husker Trine for, er: Sæt dig et mål og nå det. Hun har forklaret mig, at det skal være et realistisk mål baseret på de reelle ressourcer, jeg har, siger Henrik From og tilføjer med et skævt smil:

- Ellers kommer Trine bare efter mig.

Struktur i hverdagen

Trine Elleby Møller udarbejdede et refleksionsskema til Henrik From og lagde det på hans sengebord. Hver aften skulle han: reflektere over det bedste, han havde lavet den dag i forhold til livskvalitet, energiforbrug og træthed, og hvad han ville gøre anderledes en anden gang.

Det var nemlig vigtigt for hans udvikling, at han ikke blev demotiveret af de mange ting, han ikke kunne, fortæller Trine Elleby Møller.

- Når man har med et menneske at gøre, der har så mange ambitioner og er så motiveret for at udvikle sig, bliver det ikke altid modtaget lige godt, når vedkommende faktisk ikke kan det, han tror, han kan. Men i denne proces har humor og konkrete eksempler været vejen frem, siger hun.

Da Trine Elleby Møller og Henrik From evaluerede på uge- og dagskemaerne, sendte ergoterapeuten Henrik From et skævt smil og en halvspydig kommentar: Nåh, det gik vist ikke så godt.

- Det virkede, fordi jeg havde fået skabt så god en relation til Henrik, og fordi jeg vidste, at humor fungerede for ham. Men for andre, ville det måske ikke fungere, siger hun.

Trine Elleby Møller fortæller desuden, at det også er vigtigt, at borgerens netværk bakker op om, at tempoet f.eks. skal sænkes. Ellers påvirker de modsatrettede interesser borgerens accept og indsigt på en negativ facon. 

- Samarbejdet med venner og famile er yderst vigtigt, for at borgeren ikke skal ende med at have svært ved at videreudvikle sine handle-kompetencer og acceptere de nye vilkår, siger hun.

Væk fra hverdagen

Blot et par måneder inde i Trine Elleby Møllers forløb med Henrik From, stødte hun på en ny udfordring, nemlig Henrik Froms gåpåmod. Han havde på egen hånd taget kontakt til Vejlefjord Rehabilitering for at anmode om et ophold, hvor han kunne arbejde yderligere med sin fysiske træning.

- Jeg tænkte bare: åh nej, nu kommer han væk fra sin hverdag igen og skal til at træne en højrehånd, som han så igen glemmer at bruge i sit hverdagsliv, fortæller Trine Elleby Møller.

Hun skrev derfor en lang mail til Vejlefjord, hvor hun delte sine erfaringer med Henrik From: at hans problemer ikke lå i at tage en træningsudfordring op og præstere til udmærkelse, men i stedet at implementere sine træningsværktøjer i en hverdagssammenhæng.

- Henrik fortalte mig efterfølgende, at hans træning havde ændret sig, efter jeg havde været i kontakt med Vejlefjord. Pludselig skulle han selv administrere træning og dagsrytme frem for at øge sin indsats med træningsudstyret, fortæller hun.

Efter opholdet på Vejlefjord Rehabilitering fik Henrik From – for første gang efter en træningsindsats – ikke et mentalt og fysisk dyk.

Fokus på hverdagslivet

Trine Elleby Møllers indsats berørte næsten alle dele af Henrik Froms hverdag. Når han skulle handle, graduerede og strukturerede hun hele aktiviteten – både op til at komme i supermarkedet, og når han skulle transportere varerne hjem. Gradueringen skulle både tilpasses Henrik Froms problemer med arbejdshukommelsen og hans højre arm og hånd, som han endnu ikke havde lært at bruge funktionelt i hverdagen.  

- I starten kunne jeg huske to af de varer, jeg skulle købe, og nu kan jeg huske otte, men jeg strukturerer stadig turen til supermarkedet på samme måde som dengang, fortæller Henrik From.

Et af Henrik Froms mange mål var at komme i arbejde igen, og allerede før han havde arbejde eller praktiksted, begyndte ergoterapeuten at forberede ham på en vigtig forudsætning for at kunne varetage et arbejde: nemlig at transportere sig derhen.

- Han kunne sagtens tage bus og tog, og han boede relativt tæt på en togstation, men han kunne ikke gå derhen. Så vi var faktisk ude at ringe på dørklokker omkring Dyssegård Station for at høre, om der var nogle, der kunne have hans cykel stående, så den ikke blev stjålet, siger ergoterapeuten, halvt grinende.  

Henrik From fik dog en praktikplads hos investeringsfirmaet SimCorp, der lå så tæt på hans bopæl, at han kunne cykle hele vejen, og da han havde afsluttet sin praktik, blev han ansat.

- Noget af det vigtigste for mig – udover mine børn – er at kunne arbejde med det, jeg er god til: salg- og konsulentarbejde, og hvis jeg ikke havde fået styr på alle de ting, der lå forud for og efter arbejdet, ville jeg ikke kunne klare det, siger han.

Hjælp til andre   

Selvom Trine Elleby Møller griner lidt for sig selv, idet hun læser Henrik Froms oprindelige, lange liste af målsætninger, tænker hun tilbage på hans forløb som en succes.

- Henrik havde en unik evne til at lytte og arbejde konstruktivt med sig selv, og jeg sagde allerede dengang til ham, at hvis han havde mod på det, skulle han dele sin historie med andre.

- Men det havde han vist allerede tænkt, inden jeg sagde det, tilføjer hun med et smil.

Henrik From har for nylig udgivet bogen ’Ligeud og frem’, der beskriver hans sygdomsforløb og giver konkrete værktøjer til apopleksi-ramte og deres pårørende, som kan hjælpe dem tilbage til hverdagen. Derudover holder han på efterspørgsel foredrag om bogen.

-  Jeg vil gerne være med til at hjælpe andre igennem et genoptræningsforløb og hverdagsliv efter en apopleksi. Der er mange ting og følelser, man ikke kan forberede sig på, før man står i det, og der kan mine erfaringer måske gøre en forskel, siger Henrik From.

- Der er da også et afsnit eller to, der beskriver min taknemmelighed over Trines indsats, tilføjer han spydigt.