26. maj 2020 KL 9:30

Ny læring for undervisning under COVID-19

Det har været en omvæltning for både undervisere og studerende at vænne sig til nye digitale undervisningsformer på grund af COVID-19, og det er endnu uvist, hvad det vil betyde for de ergoterapeutstuderendes udbytte af undervisningen, fortæller lektor på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg, Annette Læssøe.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
privat

Mandag til fredag ringer Mark Trosborgs vækkeur klokken 6.15. Hans første digitale undervisningssession begynder ikke før klokken 8.15, men han står op på samme tid, som hvis han skulle møde fysisk op til sin undervisning på ergoterapeutuddannelsen på UCN i Aalborg.

- Jeg havde foretrukket at være fysisk til stede. Det er klart, når jeg meget bevidst har valgt at læse på en professionshøjskole, hvor formen lægger op til mere undervisning og praktisk erfaring. Men jeg synes, at underviserne gør meget for at få det digitale til at fungere, siger Mark Trosborg.

Under normale omstændigheder er underviserne løbende i dialog med de studerende, når de befinder sig fysisk på uddannelsesstedet, men det har ikke på samme måde været muligt under corona-nedlukningen, og det kan have ført problemer med sig for nogle studerende, overvejer lektor på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg Annette Læssøe.

- Med de digitale arbejdsgange under corona-nedlukningen har vi f.eks. en fælles opsamling med de studerende sidst på dagen, hvor vi spørger, om de er kommet igennem dagens arbejde, og hvad de eventuelt har været frustrerede over eller har spørgsmål til, men vi oplever ind i mellem en sparsom feedback fra de studerende, hvilket gør, at vi kan blive i tvivl om, om de studerende er på rette spor, siger Annette Læssøe.

Forbedringer siden start

- De ændringer, der er blevet gennemført i løbet af de seneste par måneder, ville man under normale omstændigheder bruge et par år på at udvikle, men med corona-nedlukningen kastede man sig ud i digitale arbejdsgange, fordi det var den eneste tænkelige mulighed, siger Annette Læssøe.

Hun oplever generelt, at både undervisere og studerende er lykkedes ganske godt med opgaven, og at der er sket en positiv udvikling i bl.a. brugen af tekniske, digitale løsninger siden corona-nedlukningen begyndte.

- Vi er blevet bedre til at afsøge og bruge de muligheder, der er i de digitale løsninger. F.eks. har vi fundet ud af at bruge et værktøj på Microsoft Teams, hvor de studerende kan trykke på et hånd-ikon som en digital erstatning for at række en hånd op, fortæller Annette Læssøe.  

Både Maria Bjørnbak, som går på femte semester af ergoterapeutuddannelsen i Aalborg, og Mark Trosborg, som går på første semester, oplever, at underviserne er blevet betydeligt bedre til at undervise under corona-forhold, end de var til at starte med.

- I forløbet med fysiologi og anatomi fik vi til at starte med bare tilsendt nogle Power Points med indtalinger fra underviserne, og så skulle vi lave nogle opgaver, der koblede sig til det. Men da vi evaluerede på forløbet undervejs, og majoriteten af os meldte ud, at vi foretrak ”live” undervisning, lyttede de til os og valgte derfra at gennemføre undervisningen på den måde, fortæller Mark Trosborg.

Maria Bjørnbak oplevede også, at kun få af underviserne i begyndelsen gennemførte deres undervisning ”live”, men nu er der klart flere, der laver undervisningssessions ”live”, fortæller hun.

- Det gør det nemmere at stille spørgsmål undervejs, hvis der er noget, man ikke forstår. I forvejen er man tilbageholdende med at stille spørgsmål, måske fordi man ikke kan fornemme hinanden, og underviseren ikke kan spotte, hvis ens ansigtsudtryk udstråler, at man er i tvivl om noget, siger Maria Bjørnbak.

I forvejen lægger de studerende lidt låg på sig selv i forhold til at stille spørgsmål, fordi de hurtigere kommer til at tænke: ”Det er nok ikke et vigtigt spørgsmål”, siger hun.

- Der er generelt en form for barriere i forhold til at stille spørgsmål, og det kan man mærke, fordi der er langt færre, der stiller spørgsmål til undervisningen end normalt – selv når undervisningen foregår ”live” digitalt.

Maria Bjørnbak tilføjer imidlertid, at både hun og hendes medstuderende generelt oplever, at underviserne gør en fin indsats for de studerendes læring.

Ramt på forskellig vis

Mark Trosborg begyndte på ergoterapeutuddannelsen i februar, så han nåede ikke engang at være på uddannelsen i to måneder, før Danmark lukkede ned. 

- Vi var lige gået i gang med undervisning i anatomi og fysiologi før nedlukningen, og det er et fag, der er betydeligt nemmere at forstå, hvis man har mulighed for at mærke eller se på andre, f.eks. hvordan de forskellige led er placeret på kroppen, og i hvilke akser man bevæger dem, fortæller Mark Trosborg.

Fra uddannelsens side tog man højde for disse omstændigheder, men der viste sig ikke at være en højere dumperate end normalt, fortæller han.

- Men udover at al vores undervisning og gruppearbejde foregår digitalt, er vi kun gået glip af nogle klinikbesøg, vi skulle have haft, og selvom det selvfølgelig er ærgerligt at gå glip af praktisk erfaring, så er der andre, der er værre stillet, end vi er, siger Mark Trosborg.

Maria Bjørnbak, som går på femte semester af ergoterapeutuddannelsen i Aalborg, er en af de studerende, der er ”værre stillet”. Hun blev hjemsendt fra sit praktikforløb, da corona-nedlukningen trådte i kraft, og der er umiddelbart ikke udsigt til, at hun kan få den sidste halvdel af praktikforløbet på et senere tidspunkt.

-  Vi fik nogle erstatningsopgaver, som vi skulle lave hjemmefra, men det erstatter langt fra at være fysisk til stede i praktikken. Det er ærgerligt, når det er noget af det, man glæder sig allermest til på uddannelsen, og jeg kan være nervøs for, at vi kommer til at mangle noget vigtig erfaring i forhold til studerende på andre semestre, siger Maria Bjørnbak.

På ergoterapeutuddannelsen i Aalborg er man bl.a. i gang med at finde en løsning på, hvordan de ergoterapeutstuderende kan få noget af den færdighedsundervisning, som de ikke har kunnet gennemføre under corona-nedlukningen, på et senere tidspunkt, fortæller Annette Læssøe, men studerende på 5. semester kan ikke tage den sidste halvdel af deres praktikforløb på et senere tidspunkt.

Snydt for det sociale

Selvom Mark Trosborg ikke mener, at han har lidt den største last under corona-nedlukningen, er han alligevel med egne ord ”gået glip af en normal studiestart”.

Studiestart på ergoterapeutuddannelsen er under normale omstændigheder lig med ryste sammen-tur for de nye ergoterapeutstuderende, men både ryste sammen-turen og andre sociale arrangementer blev aflyst for Mark Trosborg og resten af hans årgang på grund af COVID-19.

- Det er lidt begrænset, hvor meget man kan lære hinanden at kende på to måneder, og det er langt fra sikkert, at dem man har nået at snakke med inden for de første to måneder, er dem, man klikker bedst med, så jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver at komme tilbage, siger Mark Trosborg.

Han er selv en ret åben person, fortæller han, men han kan forestille sig, at det må være svært for studerende, der er knap så åbne at få skabt en relation til sine nye medstuderende under de særlige forhold.

- Det er ærgerligt, hvis det kommer til at påvirke nogens sociale liv på uddannelsen, for jeg ser det sociale aspekt af uddannelsen som rigtig vigtigt for ens trivsel, siger han.

Annette Læssøe og de andre undervisere på ergoterapeutuddannelsen drikker online-kaffe sammen flere gange om ugen for at opretholde det sociale arbejdsliv. Hun fortæller, at de har opfordret de studerende til at gøre det samme, men det har der ikke været stemning for blandt de studerende.

Det bekræfter Maria Bjørnbak.

- Når vi laver gruppearbejde – som vi nærmest gør med alle opgaver – er vi mere effektive i den forstand, at vi laver det, vi skal, og så siger vi: Tak for i dag. Der er slet ikke så meget socialt, som der ville være, hvis vi mødtes på UCN. Det er ærgerligt, men når dagene foran skærmen samtidig også bare føles længere, vil man gerne bare have det overstået, siger hun.

Positivt syn på fremtiden

Annette Læssøe ser både fordele og ulemper ved den digitale arbejdsgang.

- Vi har alle sammen lært rigtig meget om, hvad der kan lade sig gøre digitalt, og der er nok flere ting, vi vil blive ved med at gøre digitalt, fordi det i nogle henseender fungerer ret godt, siger hun og forklarer:

- Med optagelser af undervisningen kan den studerende selv sætte undervisningen på pause og gå ind og læse videre om de konkrete ting, der bliver fortalt om, eller de kan se den samme seance flere gange, hvis der er noget, de ikke har forstået første gang.

Ved de digitale undervisningssessions, der foregår ”live”, kan de studerende også skrive deres spørgsmål ind i en chat undervejs gennem undervisningen.

- Det gør måske, at nogle som ellers ville være tilbageholdende med at ”byde ind”, kommer på banen, siger Annette Læssøe.

Om de nævnte fordele ved de digitale arbejdsgange reelt vil afspejle sig i praksis, er dog ikke til at vide, påpeger hun.

- Vi kan først få et indblik i kvaliteten af undervisningen, når de studerende skal vise os, hvad de har lært til en eksamen eller ved aflevering af et konkret produkt. Det er vi vildt spændte på at se, fordi vi i mindre grad har indblik i kvaliteten af det, de arbejder med, når vi ikke kan være med på sidelinjen, som vi plejer, siger Annette Læssøe.

Én ting er dog sikkert: Maria Bjørnbak og Mark Trosborg glæder sig til at vende fysisk tilbage til studiet.

- Selvom det først lader til at blive en realitet længere ude i fremtiden, glæder jeg mig til at komme tilbage til et almindeligt studiemiljø, siger Maria Bjørnbak.

- Jeg kan godt lide at møde op på skolen, og jeg betragter også mine klassekammerater som mine venner. Så både på grund af det sociale og det faglige glæder jeg mig til at komme tilbage – uanset hvilke forbehold, der kommer, siger Mark Trosborg.

Men indtil den tid kommer, fortsætter Mark Trosborg sin corona-morgenrutine: Han står op, spiser morgenmad, løber eller går en tur, tager et bad, hopper i ”hverdagstøjet” og laver en madpakke, han kan spise i det tidsrum, hvor frokostpausen normalt ville ligge, hvis han var mødt fysisk op på UCN. Har han resterende tid til overs inden kl. 8.15, kigger han dagens studiearbejde igennem – én gang til.

- Præcis som en normal morgen ville se ud; blot hvor transporttiden til UCN er erstattet af en gå- eller løbetur, siger han.