3. dec 2020 KL 7:00

- Nu er det åbenlyst for mig, hvor vigtigt samarbejdet er

RELATIONER - JULEN 2020: Fik du læst artiklen om, hvordan ergoterapeut Sofie Rifbjerg Frølund, efter selv at have født for tidligt, ændrede sin måde at arbejde med præmature børn på? Artiklen, som vi bragte i Ergoterapeuten #2, 2018, handler blandt andet om vigtigheden af et godt samarbejde med de pårørende. Læs eller genlæs artiklen her.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Martin Bubandt

Børneergoterapeut Sofie Rifbjerg Frølund fødte sin søn tre måneder for tidligt. Hendes erfaring har gjort, at hun i dag arbejder anderledes med præmature børn, end hun gjorde før.

Sofie Rifbjerg Frølund havde været gravid med sin søn i seks måneder, da hun pludselig fik smerter og blev indlagt. På hospitalet sagde sygeplejersken til hende, at fødslen var i gang, og at hun ikke skulle regne med, at der gik ret lang tid, før hun blev mor. Det tog noget tid før Sofie Rifbjerg Frølund forstod, hvad sygeplejersken havde sagt.

Den vordende mor blev lagt i en hospitalsseng med besked om, at hun skulle blive liggende for at mindske risikoen for at føde så meget for tidligt. Der lå hun så og turde ikke håbe på, at hendes søn ville overleve. Tre gange blev hun kørt ind på fødeafdelingen, men ved hjælp af vehæmmende lægemidler lykkedes det at udskyde fødslen. Det var en sejr hver gang, for når barnet er så lille, tæller hver eneste time, det får lov at blive i maven.

Nu ved jeg bedre

Sofie Rifbjerg Frølund arbejder som ergoterapeut ved Børneterapien i Gentofte Kommune. Her behandler hun selv blandt andet for tidligt fødte børn og giver deres forældre gode råd og vejledning. Nogle af de for tidligt fødte børn har hjerneskader, andre har motoriske vanskeligheder eller er sarte overfor påvirkninger som lyd og lys.

Det er nu tre og et halvt år siden, at Sofie Rifbjerg Frølund fødte sin søn Arthur i 26. uge – cirka tre måneder for tidligt. Fødslen og den efterfølgende indlæggelse på neonatalafdelingen var en voldsom oplevelse for hende, men hun har lært af sine personlige erfaringer og arbejder i dag anderledes som børneergoterapeut, end hun gjorde, før hun fik sin søn.

- Før Arthur kom til verden, manglede jeg indblik i, hvad forældre med for tidligt fødte børn går igennem. Dengang spurgte jeg ikke ind til, hvordan forløbet på hospitalet havde været, fordi jeg tænkte, at det ikke var så vigtigt for familiens udgangspunkt nu. I dag ved jeg, hvor voldsom en oplevelse det er for hele familien, siger Sofie Rifbjerg Frølund.

Styrke forældresamarbejdet

Derfor vægter Sofie Rifbjerg Frølund i dag samarbejdet med forældrene højt. Hun holder flere møder med dem, fordi hun ved, at det som forælder er utrolig vigtigt at vide præcis, hvilke planer, ergoterapeuten har for barnet. Omvendt ved hun også, hvor vigtigt det er for ergoterapeuten at have forståelse for familiens behov. Hun mener, at barnets behandling bliver meget bedre, når forældrene er involverede.

- Det er et mål for alle ergoterapeuter at have en familiecentreret tilgang til arbejdet, men nu hvor jeg selv har stået i situationen med et for tidligt født barn, er det blevet åbenlyst for mig, hvor vigtigt det er, siger Sofie Rifbjerg Frølund.

Da Arthur var nogle måneder gammel, aftalte hun med sig selv, at den lille dreng skulle ligge på maven i en gynge to gange dagligt i ti minutter for at styrke motorikken. Men hun oplevede til sin overraskelse, at det ikke altid var lige nemt at få det gjort i en travl hverdag.

”Jeg har lært ikke at blive skuffet, hvis forældrene ikke overholder vores aftaler, fordi jeg ved, hvor svært det er. Så i stedet for at jeg overhælder dem med opgaver, ændrer vi aftalerne, så de passer bedre ind i deres hverdag,” siger hun.

Efter fødslen

Tilbage på hospitalet kunne Sofie Rifbjerg Frølund ikke trække tiden længere. Arthur blev født tre kvarter inde i uge 26 med en vægt på kun et kilo. Straks efter fødslen blev den lille dreng båret ud af lokalet, fordi hans lunger ikke var stærke nok til, at han selv kunne trække vejret. Da den lille dreng var blevet stabil, fik hun en SMS fra sin mand, hvor der stod, at deres søn var i live.

Men selvom lille Arthur overlevede, var de første tre dage meget kritiske, fordi risikoen for infektioner var høj. Så Sofie Rifbjerg Frølund talte timer, prøvede at aflæse lægernes ansigtsudtryk og håbede, at Arthur ville klare den. Hendes baggrund som ergoterapeut var ikke til nogen hjælp mod bekymringerne, tværtimod. Hendes faglige baggrund gjorde, at hun vidste præcis, hvor forfærdeligt det kunne ende.

Den store bekymring

Arthur var indlagt på hospitalet i tre måneder, indtil omkring terminen. Hun var lettet over at kunne få lille Arthur hjem fra hospitalet, men det var også angstprovokerende. Nu var der ikke længere læger, der passede på Arthur. Nu stod hun tilbage med hele ansvaret for den lille dreng. Hendes frygt for at der skulle ske ham noget var kæmpestor.

Hun havde efter fødslen fået at vide af lægen, at det ikke var sikkert, at Arthur ville overleve, men der var ikke nogen, der havde fortalt hende, at hun ikke længere behøvede at være bange for, at der skulle ske ham noget. Det var først da Arthur var to måneder gammel, og en sygeplejerske tilfældigvis spurgte hende, om hun stadig var bange. Og det var hun.

Denne frygt har Sofie Rifbjerg Frølund i dag fokus på i sit arbejde.

- På hospitalet er det alle andre end forældrene, der ved, hvad der er godt for barnet. Det kan være skyld i, at forældrene ikke tør prøve noget af uden lægens accept, selv efter hjemkomsten. Det er vigtigt, at forældrene for eksempel lærer at turde tage på legeplads med barnet. Som ergoterapeut husker jeg dem på, at barnet godt kan klare det, og at det er en naturlig del af barnets udvikling, siger hun.

Frustrerende møder

Noget tid efter hjemkomsten fik Sofie Rifbjerg Frølund og hendes mand besøg af en ergoterapeut til et rutinemøde. Ergoterapeuten vurderede, at den lille baby trivedes fint, og at de ikke havde brug for yderligere hjælp. Sofie Rifbjerg Frølund syntes, at det havde været et fint møde, men hendes mand havde oplevet det anderledes.

”Min mand var frustreret over, at mødet ikke havde haft en tydelig dagsorden, så han ikke på forhånd vidste, hvad de skulle tale om. Det havde jeg aldrig tænkt over kunne virke irriterende, for sådan holdt jeg også mine egne møder som ergoterapeut,” siger hun.

Hun har derfor strammet op og har i dag altid en tydelig dagsorden, så forældrene ved, hvad de skal snakke om, hvad forløbet hos ergoterapeuten indebærer og hvad der skal aftales i slutningen af mødet.

Anemonebørn

For at give andre forældre og de for tidligt fødte børn så god en start på familielivet som muligt har Sofie Rifbjerg Frølund startet projekt Anemonebørn. Anemonebørn er rådgivning til forældre med for tidligt fødte børn i de første dage efter fødslen, hvor den nyfødtes situation er kritisk. Her besøger hun forældrene på hospitalet og rådgiver dem til at skabe et miljø, der matcher miljøet i livmoderen mest muligt.

- Læger og sygeplejersker kan sagtens råde forældrene til at trække gardinerne for og tale med dæmpede stemmer, men de har ikke den samme ergoterapeutfaglige viden i bagagen. Som ergoterapeut er jeg trænet i hvordan forskellige stimuli påvirker det præmature barns nervesystem og sansesystem, siger hun.

Hun har for eksempel oplevet, at den præmature baby ligger i en kuvøse med skuffer i, som bliver åbnet og lukket. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det larmer og giver vibrationer i boksen, som babyen ligger i. Der er også mange studerende på hospitalet, der vil se et for tidligt født barn. Det kan være svært som forældre at sige fra. Her rådgiver Sofie Rifbjerg Frølund forældrene til at mindske antallet af besøg fra studerende, så det for tidligt fødte barns trivsel ikke bliver påvirket af for meget uro.

Terminsfødselsdag

I dag er Arthur en sund og rask dreng på tre og et halvt år. Sofie Rifbjerg Frølund er ikke længere bekymret for ham. Han har det faktisk så godt, at hun ofte glemmer, at han var født tre måneder for tidligt. Han går i en almindelig børnehave og er alderssvarende både sprogligt, motorisk og kognitivt.

Det har været vigtigt for hende ikke at holde for meget fast i, at han er for tidligt født. Det eneste, der i hverdagen indikerer, at Arthur er født for tidligt, er hans terminsfødselsdag, som familien har fejret hvert år.

- Ja, Arthur bliver fejret to gange om året. På hans terminsfødselsdag får både ham og storebror en gave, fordi de begge to klarede forløbet så godt, siger hun.