9. sep 2019 KL 8:56

- Nordlys og kaffe-mik er bare en bonus

Josephine Enggaard har arbejdet som ergoterapeut på Grønland i lidt over et år. Hun har ikke planer om at tage tilbage til Danmark lige foreløbig, da jobbet på Grønland – til hendes overraskelse – viste sig at være drømmejobbet.
Skribent: 
Anni M. Wiecka

 

Josephine Enggaard kigger ud ad vinduet i den Air Greenland-flyvemaskine, der skal flyve hende til et nyt liv på Grønland. Billedet af et snedækket landskab omkranset af dybblåt hav tegner sig i horisonten. Nu er det pludselig virkeligt.  

Hun ved ikke, hvad der venter hende, men hun er blevet enig med både sig selv og sin familie om, at hun ikke har noget at tabe. Det værste, der kan ske, er, at hun ikke trives og tager hjem. Tanken er, at de erfaringer, hun får på Grønland, skal gøre hende mere attraktiv på arbejdsmarkedet og dermed forbedre hendes muligheder for at få et drømmejob i Danmark.  

Men nu, lidt over et år senere, er den plan ikke længere aktuel.

- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det drømmejob, jeg troede, Grønland skulle forberede mig til, i virkeligheden var på Grønland. Det er mit drømmejob at være på Grønland, og jeg er ikke færdig med det overhovedet, siger Josephine Enggaard.  

Mulighederne for at beskæftige sig med en bred vifte af skiftende arbejdsopgaver- og områder samt det sociale fællesskab på Grønland er afgørende for, at hun nu ikke længere har en tidsfrist for opholdet.

- Jeg forlader Grønland, når det ikke længere er drømmejobbet, siger Josephine Enggaard med et smil, inden hun tilføjer:

- Hvis det da nogensinde ikke er det.

Grønlandsk familie

- Jeg havde kun været på Grønland i lidt mere end en time, før jeg blev inviteret i biografen, ud at spise og på privat besøg hos nye kollegaer fra Dronning Ingrids Hospital, fortæller Josephine Enggaard.

Noget af det, der har været afgørende for Josephine Enggaards trivsel på Grønland, er netop den inklusion, hun har oplevet fra sine kollegaer fra dag ét.

- Alle har prøvet at være den, der kommer hertil uden at kende nogen, og derfor har man etableret et kæmpe netværk – en stor grønlandsk familie – som kan gribe én, når man kommer, fortæller hun.

Et hav af arbejdsopgaver

Udover det gode kollegiale samarbejde har Josephine Enggaard også fået en bred vifte af arbejdsopgaver samt mulighed for at dykke ned i bl.a. børneområdet, som hun – forud for sin ansættelse på Dronnings Ingrids Hospital – ikke havde erfaring med.

- Jeg sagde til min leder, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde med børn, fordi jeg ikke havde så mange erfaringer inden for det område, og så blev jeg med det samme ansvarlig for børneområdet og fik alle de henvisninger, der koblede sig til børneområdet, fortæller Josephine Enggaard.

Hun tilføjer, at det er et godt eksempel på, hvordan arbejdsgangen er på Grønland.

- Fordi vi er så relativt få medarbejdere heroppe, er grænserne for, hvilke arbejdsområder, vi beskæftiger os med, ikke særlig groft tegnet op. Jeg arbejder på intensiv-, medicinsk- og kirurgisk afdeling med vurderinger og genoptræning, og så er jeg som nævnt også på børneområdet, siger hun.

Rygter om viden

Arbejdsopgavernes mangfoldighed kom dog ikke som en overraskelse. To af hendes medstuderende havde nemlig været i praktik på Grønland på 5. semester og delte ud af deres erfaringer, da de kom hjem.

- De var nærmest foran os alle sammen, fordi de var blevet kastet ud i så mange forskellige arbejdsmetoder, patientgrupper og områder, og det var netop mindet om det, der gjorde, at jeg tænkte, at Grønland var et godt springbræt til et eventuelt drømmejob i Danmark, siger Josephine Enggaard.

Jobbet på Grønland var og er hendes første job, siden hun blev uddannet, og hun hørte om stillingen gennem veninderne, som havde været i praktik på Grønland under uddannelsen.  

Kulturforskelle

Det er ikke bare bredden af arbejdsområder, der er anderledes på Grønland. Også kulturelle forskelle spiller ind på, hvordan man praktiserer sin ergoterapi, fortæller Josephine Enggaard.

- Et almindeligt eksempel på en meningsfuld beskæftigelse på Grønland er at kunne filetere en fisk og reparere et fiskenet, så derfor er det nogle lidt andre ADL-opgaver, grønlænderne bliver stillet over for, siger hun.

Mange af dem, der bor uden for Nuuk i små bygder, har desuden ikke rindende vand i hanerne og skal derfor hente vand udefra, hvorfor denne aktivitet givetvis også er nødvendig for at få en hverdag til at fungere.

- De har en helt anden hverdag, end vi er vant til i Danmark, og derfor er det vigtigt, at man bruger de interviewteknikker, man har lært i skolen, når man skal vurdere, hvad der er vigtigt for patienterne, siger Josephine Enggaard.

- Herovre er det f.eks. også almindeligt, at man udebliver fra sine ergoterapeuttimer, fordi det er jagtsæson, tilføjer hun.

Men ikke desto mindre, bruger Josephine Enggaard samme ergoterapeutiske metoder, som hun gjorde i Danmark, da det i begge tilfælde handler om betydningsfulde aktiviteter og se på, hvad der skal til for at få hverdagen til at fungere, forklarer hun. 

Tænk beslutningen igennem

Josephine Enggaard er glad for de mange muligheder og det store ansvar, som jobbet på Grønland giver, men hun anerkender, at jobbet ikke passer til alle.

- Man skal have temperament og mod på at blive kastet ud i ting, man ikke har prøvet før, og så skal man indstille sig på, at arbejdsopgaverne er meget skiftende, siger hun og tilføjer:

- Man skal heller ikke tage herop for at opleve Grønlandsk natur og kultur. Man skal tage herop, fordi man gerne vil arbejdet, og så er nordlys og kaffemik bare en bonus.

Josephine Enggaard fortæller, at hun altid har anset sig selv for at være et åbent menneske, der ikke er bange for en udfordring, og Grønland var oplagt til at få be- eller afkræftet den påstand over for sig selv, mener hun.

- Jeg kommer fra en familie, hvor vi ikke er uvante med at rejse ud. Mine forældre har selv rejst meget, og både min bror og søster har været i udlandet i et par år ad gangen, så jeg har gode forudsætninger for at håndtere fraværet fra min familie, siger hun.

Netop overvejelsen om, hvorvidt man kan være væk fra sin familie og venner i så lang tid, er afgørende for, om man skal tage af sted eller ej, mener hun. Selv tog hun en grundig snak med sine forældre, inden hun sagde ’ja’ til jobbet. Her drøftede de fordele og ulemper ved at tage afsted.

- Vi fandt i fællesskab frem til, at jeg ikke kunne vide, om jeg kunne trives med at være væk i så lang tid, før jeg prøvede det, siger hun.

Familieliv eller karriere

Josephine Enggaard er 27 år, og mange af hendes jævnaldrende veninder i Danmark begynder så småt at etablere sig med hus, børn og lignende, men den slags planer ligger umiddelbart længere ude i fremtiden for hende.

- Jeg har overvejet, om jeg satte et familieliv på standby til fordel for karrieren, men jeg føler bare ikke, at jeg giver afkald på et fremtidigt familieliv, fordi jeg er her de næste par år. Tværtimod kan det måske gøre mig mere afklaret om, hvad jeg vil med mit liv, siger Josephine Enggaard og tilføjer med et smil:

- Man kan jo også finde en mand på Grønland.