11. feb 2020 KL 16:15

Når man er voksen, skal man spise selv

På Afdeling for Rygmarvsskader har man testet og implementeret armstøtten Dowing til at træne patienterne i bl.a. at spise. Flere patienter er gået fra slet ikke at kunne spise selvstændigt eller uden støtte fra plejepersonalet til selv at kunne spise med hjælp fra armstøtten. Det giver en følelse af selvstændighed og tro på, at man kan genvinde tabte funktioner.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Anni M. Wiecka

En sommerdag i juli 2019 står solen højt på himlen. Signe Ilsøe og hendes mand har børnebørnene på ferie, og børnene har overtalt mormor til at lege kroneskjul i den store have.  Morfar kigger på fra terrassen.

De aftaler at løbe om kap til det store træ midt i haven, og den, der kommer først, bliver kronet til dronning eller konge. Signe Ilsøes mand ser hende og børnebørnene springe frem fra deres gemmested bag rododendronerne og løbe om kap mod det store træ.

Men Signe Ilsøe falder, slår hovedet ned i en trærod. Hun brækker halsen og får hjertestop.

- Var det ikke for min mands tilstedeværelse, havde jeg været død, fortæller Signe Ilsøe.

Men Signe Ilsøe blev genoplivet, kom på hospitalet, lå i respirator og lærte igen at trække vejret selv. Nu – omtrent syv måneder senere – sidder hun i en el-kørestol på Afdeling for Rygmarksskader i Hornbæk. Da hun kom, var hendes arme lamme, men nu kan hun spise selv med hjælp fra afdelingens nyerhvervede armstøtte.

- Det giver en følelse af selvstændighed, når man selv kan føre skeen eller gaflen op til munden frem for at blive madet. Og selvom jeg ikke kan spise selv uden armstøtten, så føles det alligevel mere værdigt og tilfredsstillende, siger Signe Ilsøe.

Afdeling for Rygmarvsskader gennemførte fra januar til juni 2019 et projekt i samarbejde med Videncenter for Velfærdsteknologi, hvor de i et tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter og plejepersonale testede armstøtten Dowing på tre patienter.

I det arbejde har ergoterapeuterne spillet en central rolle, fortæller klinisk sygeplejespecialist Line Dalgaard og ergoterapeut Inge Steen, som begge var med i projektgruppen.

- Vi ergoterapeuter har kompetencer inden for både målsætning, graduering af aktiviteter, omgivelsernes betydning, armtræning og bevægelsesmønstre, så vi har et særligt blik for, hvordan armstøtten kan hjælpe patienterne. Det gælder både i spisesituationer og, hvis deres målsætning f.eks. er at anvende deres computer, fortæller Inge Steen.

Signe Ilsøe gik fra ikke at kunne spise uden personalets hjælp til at kunne spise selv ved hjælp af armstøtten. Det samme er tilfældet for flere andre patienter på Afdeling for Rygmarvsskader.

Finjusteringer

Efter projektet investerede klinikken i to armstøtter, som nu er fast inventar på spisestuen.

Både ergoterapeuter og sygeplejersker betjener armstøtten, men ergoterapeuterne er hovedansvarlige for at indstille den, så den passer til den enkelte patient.

- Vi bruger COPM til at vurdere patientens tilfredshed med færdigheden ”at kunne spise selv” ressourcer og tilpasser så aktiviteten herefter. Hver anden uge holder vi målsætningsmøder med patienterne for at se, om træningen har givet dem så meget styrke i armen, at vi kan nedjustere støtteniveauet fra fuld støtte til selvstændig spisning med Dowing-armstøtten, fortæller Inge Steen.

Hun understreger dog, at armstøttens støtte- eller løftekraft ikke er det eneste, der skal justeres.

- Vi bruger speciallavede skeer og gafler til de patienter, som har svært ved at holde på bestikket, vi retter opmærksomhed på bordets højde eller el-kørestolens højde, og vi justerer på patienternes siddestilling, så de kan bruge armstøtten optimalt, siger hun.

Alle ovennævnte justeringer er nødvendige – også selvom personalet skal støtte patienterne gennem hele spisningen – da det alt sammen bidrager til patienternes træning af muskler og led i armen.

Det er bedst at kunne selv

Over for Signe Ilsøe i spisestuen på Afdeling for Rygmarvsskader sidder Peter Liu. Han har ikke styrke nok i armen til at kunne spise selv ved hjælp af armstøtten, så en ergoterapeut stabiliserer hans arm, mens han fører gaflen fra tallerken til mund.

- Jeg vil hellere bruge armstøtten, mens de støtter min arm, end at de mader mig. Når man er voksen, skal man spise selv, siger Peter Liu.

Dén opfattelse går igen hos de andre patienter, der har brugt armstøtten, og i projektet konkluderede man, at armstøtten øgede patienternes værdighed og tro på, at man kan genvinde tabte funktioner.

- Det gør også noget særligt for det sociale, når patienterne selv er herrer over deres bevægelser under spisningen. De kan bedre indgå i de dialoger, der er under måltidet, når de ikke hele tiden skal holde fokus på en medarbejders hånd, fordi de bliver madet, siger klinisk sygeplejespecialist Line Dalgaard.

Inge Steen tilføjer:

- Målet med armstøtten er at bedre patienternes oplevelse af spisesituationen, men vi bruger samtidig færre ressourcer på den enkelte patient, når vi ikke skal agere støtte under hele måltidet, og træningsfunktionen tjener også en rehabiliterende funktion.

Ikke perfekt – men

Selvom personale og patienter på Afdeling for Rygmarvsskader er glade for armstøtten, har den dog nogle mangler. Personalet har haft svært ved at indstille den helt perfekt, hvorfor en repræsentant fra firmaet bag armstøtten flere gange har været tilkaldt.

- Når vi indstiller styrken på armstøtten, kan vi f.eks. ikke se, om den står på 10 eller 30. Det kan godt være lidt frustrerende, fordi det gør det vanskeligt at bruge armstøtten til flere patienter, når vi ikke kan være sikre på, at vi justerer den tilbage til den styrke, som den første bruger havde behov for, siger Inge Steen.

Kan patienten ikke selvstændigt spise med armstøtten, må personalet hjælpe til, men arbejdsstillingerne er uhensigtsmæssige, fortæller Line Dalgaard:

- Den fylder ret meget, så det er svært at læne sig ind over den på en god måde.

Men armstøtten var ikke desto mindre det bedste hjælpemiddel til selvstændig spisning, personalet kunne finde.

- Vi havde i forvejen en spiserobot på afdelingen, men vi havde brug for et hjælpemiddel til de patienter, som kunne bruge armene blot en lille smule, og hvor der var potentiale for udvikling, siger Inge Steen.

Målet er at gøre patienterne i stand til at bruge armstøtten selv eller med støtte fra pårørende eller kommunalt personale, når de vender hjem og måske får en armstøtte bevilliget.

- En af de patienter, som testede armstøtten i projektet, lærte at spise selvstændigt med armstøtten, mens han var her, men da han kom hjem, ville hans kommune ikke bevillige ham en armstøtte, hvorfor han nu er bevægelsesbegrænset, fortæller Line Dalgaard.

Afdeling for Rygmarvsskader forsøger ellers at oplære pårørende og personalet i kommunerne til at bruge armstøtten optimalt og gøre dem opmærksomme på de nødvendige justeringer af omgivelserne.

- Armstøtten tjener et rehabiliterende formål, men det er vigtigt, at træningen holdes ved lige, når patienten kommer hjem, ellers ryger borgeren tilbage i et dårligt spor, pointerer Inge Steen.

Forskel på folk

Ved spisebordet sidder Peter Liu og betragter Signe Ilsøe, mens hun spiser:

- Hun kan helt selv, siger han.

Signe Ilsøe kigger op fra sin mad, ryster svagt på hovedet og siger så:

- Med noget mere træning, kan du også, Peter.

Signe Ilsøe har forbedret sin arms funktion meget hurtigere end Peter Liu, men der er heller ikke to patienter, der udvikler sig ens, fortæller Inge Steen.

- Jeg bliver nødt til at holde modet oppe, hvis jeg vil kunne spise selv. Det går langsomt fremad, men sådan er det, siger Peter Liu, mens han skæver smilende over til Signe Ilsøe, som sender ham et opmuntrende smil retur.

Se en video, hvor armstøtten er i brug her.