Når ældre går ”ind i skabet” igen

Kan man have arbejdet i ældreplejen i 20 år uden at have mødt en LGBT+person? Statistisk set er det lidt af en umulighed, for man anslår, at 5-10 procent af befolkningen hører under LGBT+paraplyen.

Alligevel svarede nogle af de mangeårige ledere og medarbejdere, som en projektgruppe fra Sundhedsstyrelsen talte med forud for udviklingen af en ny temaside om ældre LGBT+personer, at de aldrig havde mødt nogen borgere i denne målgruppe.

- Det er tankevækkende og tyder på, at der er ældre, som ikke har turdet være åbne omkring deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, siger fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, Belén Vejen.

Hun er projektleder på et projekt, der skal øge viden om ældre LGBT+personer hos personalet i ældreplejen.

En del ældre skærmer sig nemlig mod (endnu flere) dårlige oplevelser og omgivelsernes fordømmelse ved at ”gå ind i skabet igen”, når de skal modtage ældrepleje, forklarer Belén Vejen.

- Man ved fra interviewstudier, at der er en del ældre, som er bekymrede for at være åbne om deres seksuelle orientering og kønsidentitet, men det er klart, at hvis man skal skjule vigtige aspekter af sin tilværelse, er det ikke befordrende for ens livskvalitet, pointerer Belén Vejen.

Et liv i modgang

For at forstå hvorfor nogle ældre vælger at gemme en vigtig del af deres livshistorie væk, er det nødvendigt at se på den historie, som de LGBT+personer, der er ældre i dag, har måttet gennemleve. Gennem deres ungdom og voksenliv har lovgivningen betydet at, de har været kriminaliserede og diskriminerede. Først i 1981 holdt man f.eks. op med at regne homoseksualitet som en psykisk sygdom.

- Det er vigtigt, at personalet i ældreplejen har en bevidsthed om de historiske udfordringer, som denne gruppe har levet med, og som kan betyde en frygt for at blive diskrimineret. Derfor opfordrer vi til, at det er personalet, som tager første skridt til en dialog med borgeren om emnet, siger Belén Vejen, der dog godt ved, at mange blandt sundheds- og plejepersonalet vægrer sig ved at tale om området med henvisning til ”respekten for borgerens privatliv”.

Derfor ender man ofte i det, der i fagtermer betegnes som ”det dobbelte tabu”, hvor behandleren ikke spørger af frygt for at overtræde borgerens grænser, mens borgeren ikke tør bringe emnet på banen, fordi den anden part ikke omtaler det.

Læs også temaet "sexologi" i Ergoterapeuten, hvor ergoterapeuterne Sofie Lind og Line Risgaard fortæller, hvordan de arbejder med sexologi.

- Men kærlighedsliv og kønsidentitet er jo fundamentale aspekter af vores liv, og hvis dem, der skal hjælpe os med pleje og omsorg, ikke interesserer sig for den del, så kan det jo være svært at møde det hele menneske og yde personcentreret omsorg, fastslår Belén Vejen.

Hun peger også på, at ældre LGBT+personer er særligt udsatte i forhold til f.eks. ensomhed, fordi flere har levet uden fast partner og ikke har fået børn.

Drop de faste forestillinger

Men hvordan bringer man så emnet på banen?

Ja, allerførst er det vigtigt at give plads til borgerens egne ord og fortælling, så man f.eks. ikke pr. automatik kønner en afdød partner ved at omtale vedkommende som ”din tidligere kone”, når man møder hr. Henriksen første gang.

Spørg neutralt, professionelt og fordomsfrit, og vær opmærksom på, at nogle ældre LGBT+personer ikke aner, hvad man taler om, hvis man bruger begrebet ”LGBT+person”. De omtaler f.eks. sig selv som ”homoseksuel” eller slet og ret ”bøsse” eller ”lesbisk”. 

- Alle er unikke – også LGBT+personer, og det er vigtigt at huske på, understreger Belén Vejen, der heller ikke mener, at det er gjort med at hænge et regnbuefarvet flag op på plejehjemmet og regne med, at alle afkoder symbolikken eller føler sig trygge. I stedet handler det om at møde alle borgere med åbenhed og oprigtig nysgerrighed.

- Vær opmærksom på din egen forforståelse på området, og prøv i stedet at lære de enkelte borgere at kende på deres præmisser, råder hun.

Fem gode råd til mødet med ældre LGBT+-personer

1. Opsøg information. Øg din viden om målgruppen ved at søge informationer hos f.eks. LGBT+Danmark eller Sex & Samfund.
2. Reflektér. Vær opmærksom på dine egne normer og antagelser. Hvilke personlige oplevelser og forforståelser om LGBT+-borgere bærer du rundt på? Og hvordan kan du bevidst arbejde med dem?
3. Skab faglig dialog. Diskutér i medarbejdergruppen, hvordan I bedst møder LGBT+borgere åbent og fordomsfrit hos netop jer. Gør det til et fælles ansvar at skabe et professionelt afsæt. Mange vægrer sig f.eks. ved at tale om emnet, fordi de er nervøse for, at det bliver grænseoverskridende og personligt. Opbyg jeres fælles professionelle sprog til at tale om seksualitet og kærlighedsrelationer.
4. Variér jeres aktiviteter. Lad LGBT+ være et emne, hvis I f.eks. har oplæsning, sang- eller filmaften, så I på den måde inviterer til dialog om emnet.
5. Spejl borgerens sprogbrug. Brug de ord, borgeren bruger, og afvent, så du ikke på forhånd definerer f.eks. køn på partner.

Kilde: Belén Vejen, projektleder i Sundhedsstyrelsen

Hvad er LGBT+?

LGBT+ er en international forkortelse for lesbian (lesbisk/ homoseksuel kvinde), gay (bøsse/homoseksuel mand), bisexual (biseksuel) og transgender (transkønnet). Plusset dækker over andre minoriserede seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

Læs mere

• På Sundhedsstyrelsens temaside om ældrepleje til LGBT+personer
• Rapporten ”Seksuel identitet sent i livet” sætter fokus på homo- og biseksuelles sociale vilkår i alderdommen.

Hør mere

• Sundhedsstyrelsen og LGBT+Danmark inviterer til gå hjem-møder i København (6. oktober 2021) og Aarhus (7. oktober 2021), hvor du kan høre mere om arbejdet med ældre LGBT+ borgere.