27. aug 2019 KL 10:10

Mikro-opmærk-somhed i spil

Ergoterapeuters mikroopmærksomhed bør bringes mere i spil, når en borger skal have et nyt hjælpemiddel, konkluderer antropolog Nynne Meisner, der har skrevet speciale om ældres oplevelse og proces med at begynde at bruge et hjælpemiddel.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Martin Bubandt

- Når man får et hjælpemiddel, er det ikke bare en puslespilsbrik, der passer perfekt ind i det puslespil, der udgør ens hverdag. Tværtimod kræver det et stort arbejde at implementere hjælpemidlet i hverdagen. Både rent praktisk i forhold til f.eks. indretning af hjemmet, men også i forhold til at tilpasse hjælpemidlet til ens selvbillede, siger antropolog Nynne Meisner, som for nylig afsluttede sit speciale.

Specialet handler blandt andet om den stigmatisering, som ældre mennesker kan opleve, når de får et hjælpemiddel stillet til rådighed, og en af konklusionerne i Nynne Meisners speciale er, at det hun kalder for ergoterapeuters mikroopmærksomhed burde bringes mere i spil i såvel formidlingen som selve udviklingen af hjælpemidler.

- Ergoterapeuter har en særlig evne til at spotte små ting, som er vigtige for den enkelte, samt konkrete hverdagsproblematikker, som borgeren oplever, når vedkommende får stillet et hjælpemiddel til rådighed. Og den mikroopmærksomhed kan blandt andet bidrage til at forbedre borgerens selvbillede i forhold til hjælpemidlet, vurderer hun.

Nynne Meisners undersøgelser viste nemlig blandt andet, at ældre ofte udskyder brugen af hjælpemidler, efter de har fået dem udleveret.

- Det er overraskende almindeligt for ældre at lade f.eks. en rollator stå i kælderen i et halvt år, før de tager den i brug. I stedet støtter de sig til stavgangsstænger eller indkøbskurve, når de bevæger sig rundt i det offentlige rum som en form for coping-strategi, hvor de udskyder ”at blive gamle”, fortæller Nynne Meisner.

Hun tilføjer, at man ser det som et statustab at trække sig tilbage i alderdommen, og at hjælpemidlerne i den henseende bliver betragtet som en indgang til den uattraktive alderdom, hvor man ikke er aktiv på samme måde, som man var vant til.

Personliggørelse

Fagbladet Ergoterapeuten interviewede Nynne Meisner, mens hun stadig var i gang med sit speciale, og her forklarede hun ergoterapeuternes mikroopmærksomhed via et eksempel med en kvinde, der havde svært ved at vænne sig til tanken om, at hun skulle have en tre-hjulet cykel.

Ergoterapeuten kunne se, at kvinden havde brug for at identificere sig med det nye hjælpemiddel og skaffede hende derfor en lyserød, trehjulet cykel i stedet for standardmodellen. Ved synet af den lyserøde model slog kvinden begejstret hænderne sammen og udbrød: Neej, den er da sød! Når man nu skal krybe til korset, kan man ligeså godt se ud af noget.

Nynne Meisner mener, at eksemplet med cyklen illustrerer, at der ikke nødvendigvis skal særlig meget til, før den ældre bedre kan identificere sig med et nyt hjælpemiddel.

-  Når kommunen f.eks. bestiller cykler eller rollatorer hjem til de ældre, kan de stille et udvalg af forskellige dimser til rådighed, som den ældre kan vælge imellem. Det kan være en bestemt farve, en blomsterranke, en personliggjort nummerplade eller andet, der kan få den ældre til at gøre noget konkret med hjælpemidlet, og dermed allerede være i en proces med at gøre det til deres eget, når de får det med hjem, forklarer antropologen.

Blik for fremtiden

Nynne Meisners resultater bygger på interviews med og observationer af over 50 borgere, hvoraf nogle blev interviewet flere gang og andre kun blev fulgt til en enkelt afprøvning af et hjælpemiddel.

Efter hun havde færdiggjort sit speciale, arbejdede hun et par måneder på Hjælpemiddelcenteret i København, hvor hun udvidede sine undersøgelser med flere interviews og afprøvninger.

- Med inspiration fra mine erfaringer med ergoterapeuters måde at arbejde på, gik jeg mere i dybden med, hvad der sker, når de møder de ældre mennesker: Hvordan de danner en relation og bruger deres mikroopmærksomhed til at se, hvad der er på spil, inden de går i gang med afprøvning og efterfølgende tilpasning af hjælpemidlet, fortæller Nynne Meisner.

Hun er overbevist om, at det ergoterapeutiske blik for den ældres ønsker og behov ikke bare kan sikre en bedre implementering af hjælpemidler, men også på et endnu tidligere stadie kan bidrage konstruktivt til at udvikle bedre hjælpemidler.

- Det handler om, at der er detaljer, som ingeniørerne bag hjælpemidlet ikke ser, eller som de først finder ud af sent i processen, når de afprøver hjælpemidlet, og det nærmest allerede er færdigudviklet, siger Nynne Meisner, som gennem sin antropologiske research erfarede, at der kan gå lang tid, fra hjælpemidlet designes, til det bliver sendt til afprøvning hos en bruger.

- Der skal ske en ændring i designfasen, så ergoterapeuter og brugere af hjælpemidler kommer i spil fra starten. De kan italesætte nogle af de problemer, som borgeren ikke selv er opmærksom på, fordi de har et særligt blik for hjælpemidlers begrænsninger set i et borgerperspektiv siger Nynne Meisner.

 

Læs også artiklen ”Hjælpemidler med bivirkninger”