22. jul 2019 KL 10:18

Mening bag mål for spasticitet

Spasticitetsambulatoriet på Nordsjællands Hospital, Hillerød er det første sted i landet, hvor der fast er koblet en ergo- og en fysioterapeut på til alle konsultationer af voksne patienter med spasticitet, der behandles med Botulinum Toxin.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Claus Boesen

Ergoterapeut Lene Møller Kristensen og fysioterapeut Trine Haastrup tager plads over for dagens første patient, Jørgen Christensen. Trine Haastrup sidder klar med kuglepen og Jørgen Christensens behandlingsdagbog, mens Lene Møller Kristensen begynder forundersøgelsen af hans arm.

- Kan du strække armen ud, spørger ergoterapeut Lene Møller Kristensen, mens hun tager fat i Jørgen Christensens arm for at vurdere graden af spasticitet.

Hun forsøger langsomt at strække hans venstre arm, der er bøjet ved albuen i en 90 graders vinkel, som havde han armen i gips. Men hun når kun omtrent 30 grader fra udgangspunktet på 90 grader, før Jørgen Christensen rømmer sig.

- Nu gør det ondt, siger han.

Lene Møller Kristensen vender sig om mod fysioterapeut Trine Haastrup, som allerede er i gang med at notere: Jørgen skal injiceres i bl.a. biceps brachii i venstre arm. 

Jørgen Christensen skal behandles med det muskelafslappende stof, Botulinum Toxin, men forud for behandlingen gennemfører de to terapeuter – ved hver enkelt konsultation – en ræsonnering af, hvilke muskler der er behandlingskrævende.

Lene Møller Kristensen og Trine Haastrup har været koblet på behandlingen siden spasticitetsambulatoriet blev oprettet på Nordsjællands Hospital, Hillerød for halvandet år siden. Det er det første sted i landet, hvor både en ergoterapeut og en fysioterapeut er med til alle behandlinger af voksne patienter. En vigtig del af deres arbejde er bl.a. at formidle til terapeuter i patienternes respektive kommuner og vederlagsfri fysioterapeuter, hvor vigtigt opfølgende træning er for den medicinske behandling. 

- Det er dyrt at behandle med Botulinum Toxin, og ideen med at koble en ergo- og fysioterapeut på, er bl.a. at sikre en terapeutisk indsats imellem behandlingerne, siger Lene Møller Kristensen og fortæller, at det blandt andet handler om at sætte mål for arbejdet med de smerte- og aktivitetsproblemer, som spasticiteten giver patienten.

Målsætninger

Spasticitet kan forekomme ved skade på centralnervesystemet bl.a. i forbindelse med apopleksi, MS, CP eller rygmarvsskade. Behandlingen med Botulinum Toxin virker i 3-4 måneder. Derefter skal behandlingen gentages.

- Det kan være meget smertefuldt at have spasticitetsproblematikker. Man kan være forhindret i udføre hverdagsaktiviteter, og der kan opstå hygiejneproblemer. Botulinum Toxin kan være med til at afhjælpe de problemer, forklarer Lene Møller Kristensen.

En læge står for at injecere, mens Lene Møller Kristensen og Trine Haastrup tager sig af den del af behandlingen, der handler om patientens funktionsmæssige problemer i hverdagen. 

Ergoterapeutens bidrag er at finde frem til konkrete aktivitetsproblemer baseret på patientens hverdag og sætte aktivitetsbaserede mål.

- Vi sætter mål inden for nærmeste udviklingszone og i dialog med patienten, så han eller hun bedre kan se effekten af behandlingen og vi som terapeuter fra gang til gang kan evaluere på, om behandlingen har den ønskede effekt. Vi sætter maksimalt tre mål, så det er lettere at overskue, siger Lene Møller Kristensen.

De patienter, spasticitetsambulatoriet på Nordsjællands Hospital, Hillerød har overtaget fra andre sygehusafdelinger, har typisk ikke tidligere fået formuleret målsætninger for behandlingen. Derfor udarbejder Lene Møller Kristensen og Trine Haastrup i samarbejde med patienten en behandlingsdagbog ved første konsultation, som opdateres ved følgende konsultationer. 

- Med inspiration fra lignende ambulatorier har vi udarbejdet en behandlingsdagbog, som monitorerer målsætningerne ved, at patienten enten alene eller sammen med sin fysio- eller ergoterapeut i kommunen, løbende vurderer, hvordan det går med at nå målene, fortæller Lene Møller Kristensen og tilføjer:

- Vi kan ikke reelt vurdere, hvordan det går med behandlingen, hvis vi ikke får et retvisende billede af patientens hverdag og udfordringer med spasticiteten. Vi ser kun patienten i ambulatoriet, når effekten er aftaget. 

Forbedret hverdagsliv

Da behandlingen med Botulinum Toxin kun har en midlertidig effekt, kommer patienterne på spasticitetsambulatoriet igen og igen. En af dem er 27-årige Josephine Rasmussen

Hun fik som 13-årig en hjerneblødning og har siden kæmpet med spasticitet i venstre arm og særligt venstre hånd, som er helt sammenkrummet. Hun er blevet behandlet med Botulinum Toxin flere gange, og et af målene i hendes behandlingsdagbog er, at hun skal kunne skrive på computer, uden at hendes arme krymper sammen i smerte. Et andet mål er at kunne holde ”ordentligt” på et cykelstyr.

- Siden jeg begyndte på behandlingen, er mine smerter så godt som ikkeeksisterende, og det er lettere for mig at få en hverdag til at fungere, siger Josephine Rasmussen.

Behandlingsdagbogen har hjulpet hende med at se udviklingen i behandlingen.

- De målsætninger, jeg har, kobler sig op på min konkrete hverdag, og det gør en forskel for, hvordan jeg oplever effekten af behandlingen, siger hun. 

Livskvalitet

Lene Møller Kristensen siger om målsætningsarbejdet:

- Jeg ser målsætningerne som et velfunderet bidrag til, at behandlingen skal give mening for den enkelte. Når målene er så konkrete som: ”Jeg kan få hele fodsålen i gulvet, når jeg går” eller ”Mine fingre kan strækkes helt ud, så jeg kan vaske håndfladen”, så forstår patienten bedre, hvad det betyder, at Botulinum Toxin får muskler til at slappe af, siger Lene Møller Kristensen og tilføjer:

- De her mennesker er ofte virkelig hæmmede i deres hverdagsliv, så hvis vi kan være med til at mindske gener og udfordring og derved forøge deres livskvalitet, så er vi nået langt, siger hun.

Tværfagligt samarbejde

Mens Lene Møller Kristensen på spasticitetsambulatoriet bruger sine kompetencer inden for bl.a. meningsfulde aktiviteter og aktivitetsanalyse, bruger Trine Haastrup sine fysioterapeutiske kompetencer inden for anatomi og funktionsanalyse. 

Samtidig gør de to terapeuter en indsats for at forstå og lære hinandens fagligheder. Til sammen bidrager deres kompetencer til helhedsorienteret målsætning og behandling.

- Det udfordrer min faglighed, når jeg nørder i anatomi, fordi jeg eksempelvis kan gennemføre en AMPS-test med langt større detaljeringsgrad, siger Lene Møller Kristensen.

Men selv om de to terapeuter begge har bidraget til opbygningen af spasticitetsambulatoriet, er de ikke helt i mål med arbejdsgangene endnu, mener de.  

- Vi er stadig forholdsvis nystartede, og da vi f.eks. udarbejdede behandlingsdagbogen, var det overvejende i en teoretisk kontekst. Men nu, hvor vi har anvendt den i noget tid, kan vi se, at den kan blive endnu mere brugervenlig, siger Lene Møller Kristensen.

Herved kan de to terapeuter være med til at skabe grobund for, at patienterne får større livskvalitet på trods af spasticitetsproblemer.