8. apr 2019 KL 14:39

Lærer kinesere om rehabilitering

Center for Hjerneskade hjælper kineserne med at udvikle deres kompetencer inden for rehabilitering gennem undervisning og supervision. Ergoterapeut Stine Schjødt underviser kineserne i de ergoterapeutiske metoder over Skype.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Carsten Lose

- Kineserne kan lære af vores fokus på aktivitet og det at bygge en intervention op om en aktivitet samtidig med, at vi fokuserer på den meningsfulde aktivitet, der centrerer sig omkring den enkelte patient, siger Stine Schjødt, der er ergoterapeut på Center for Hjerneskade og underviser kinesiske terapeuter i de danske ergoterapeuters metoder.

Kina er et land i udvikling, men når det kommer til rehabiliteringsområdet, har de hidtil ikke været med på den vestlige bølge. Hvis borgere i Kina indlægges med for eksempel apopleksi, får de kun behandling i de 15 dage, de maksimalt kan være indskrevet på sygehuset. Derefter må patienterne ty til akupunktur eller medicin. Egentlig genoptræning er ikke særlig udbredt, men de er så småt ved at få øjnene op for, at det kan være nødvendigt – for eksempel når det gælder apopleksipatienter, som ikke uden tværfaglig genoptræning bliver i stand til at udføre de dagligdagsaktiviteter, de udførte, før de fik apopleksi.

Kina har netop fået sit første tværfaglige rehabiliteringscenter i Tianjin Eco-city, der ligger i udkanten af Beijing. Efter en længere søgeproces fandt firmaet bag - SINO Fortune - frem til, at det danske Center for Hjerneskade havde de kompetencer inden for rehabilitering, som kineserne efterspurgte. På den baggrund har Center for Hjerneskade indgået en femårig kontrakt med det kinesiske firma, og kontrakten indbefatter blandt andet undervisning i ergoterapeutiske metoder til rehabilitering af apopleksipatienter.

Derfor har Stine Schjødt og hendes ergoterapeutkollega Rikke Korsholm undervist kineserne i, hvordan man gennem undersøgelser og test arbejder ergoterapeutisk med rehabilitering.

Undervisning på Skype

Undervisningen er foregået over Skype i to lektioner á fire timer. Her har Stine Schjødt og Rikke Korsholm bl.a. undervist kineserne i dele af den ergoterapeutiske arbejdsproces OTIPM (Occupational Therapy Intervention Model) og forklaret både de indledende vurderinger og undersøgelser samt hvordan man tilrettelægger en intervention og reviderer den.

- Vi bygger vores undervisning på de teorier og undersøgelsesbeskrivelser, vi bruger her i huset, og så bruger vi cases fra vores hverdag til at forklare sammenhængen mellem symptomer og aktivitetsproblemer samt intervention. På den måde får kineserne en fornemmelse af, hvordan vores virkelighed ser ud, fortæller Stine Schjødt.  

Rent praktisk bruger hun og kollegaen i undervisningen programmet Zoom, som tillader kineserne at se både de to danske ergoterapeuter og deres computerskærm. På den måde kan danskerne f.eks. vise videoer af ergoterapeuter, der udfører en AMPS-test.

Fem kinesiske rehabiliteringsterapeuter har indtil videre deltaget i undervisningen, og de fik oversat de danske ergoterapeuters præsentation trin for trin fra engelsk til kinesisk ved hjælp af en tolk, som rent fysisk sad et helt tredje sted.

Forskellige faglige grundlag

De kinesere, som er ansat på det nye rehabiliteringscenter i Beijing, er uddannet som rehabiliteringsterapeuter. Det er en femårig universitetsuddannelse, der blandt andet præsenterer dem for rehabilitering som begreb samt for alle de fag, der indgår i rehabilitering – blandt andet ergo- og fysioterapi, audiologopædi samt neuropsykologi. De kinesiske rehabiliteringsterapeuter har derfor en bred faglig baggrund, men er ikke specialiseret i ét fagområde, som det er kutyme i Danmark.

- Det var en udfordring at undervise nogen med en faglig baggrund, som vi ikke kender til, siger Stine Schjødt og forklarer, at hun og Rikke Korsholm derfor gjorde meget ud af at fortælle kineserne, at de endelig måtte stille spørgsmål undervejs.

Samtidig gav det de to ergoterapeuter en fornemmelse af, om tolken oversatte deres undervisning korrekt.

- Vi kunne mærke, at de havde et godt teoretisk fundament og var interesserede i at nørde i de teorier, vi præsenterede dem for. Og så var de selvfølgelig begejstrede for, at COPM-redskabet var oversat til kinesisk, fortæller Stine Schjødt.

Hun og Rikke Korsholm fik ingen umiddelbar respons på deres undervisning fra kineserne, men deres fornemmelse var, at kineserne ikke på forhånd kendte til de ergoterapeutiske metoder, som de præsenterede dem for, og efter undervisningen var kineserne meget taknemmelige.

Kulturelle barrierer

Fysioterapeut Jørgen Jørgensen er primusmotor på projektet, og da han i januar 2019 besøgte det kinesiske rehabiliteringscenter, var han vidne til en episode, hvor en tolk bremsede fysioterapeuten, da han spurgte ind til en patients dagligdag. Men Stine Schjødt har ikke i undervisningen oplevet, at de kinesiske elever har haft forbehold over for den danske måde at arbejde på.

- Vores elever var ikke undrende eller kritiske over for vores måde at arbejde med patienterne på – f.eks., at vi stiller meget personlige spørgsmål vedrørende aktiviteter som påklædning, bad og toiletbesøg. Men måske vil de kulturelle forskelle komme tydeligere til udtryk senere i processen, når vi forhåbentlig kommer til at observere kinesernes praksis, siger Stine Schjødt.

Rejsen til Kina

Samarbejdet begrænser sig dog ikke til Skype-undervisning. For nylig har de kinesiske læger fra distriktet omkring det nye rehabiliteringscenter i Beijing igen kontaktet Center for Hjerneskade, fordi de ønskede endnu mere viden om, hvordan apopleksipatienter kan komme til at genoptage deres dagligdagsaktiviteter.

Center for Hjerneskade tænker, at de kinesiske fagpersoner blandt andet skal gå med patienterne i hjemmet for at vurdere, hvilke hjælpemidler og kompensationsstrategier, der ville kunne give et højere funktionsniveau.

Det er endnu ikke på tegnebrættet, at Stine Schjødt skal til Kina, men det kunne give god mening i forhold til, at kontrakten lyder på udvikling gennem både undervisning og supervision.

- Der kunne være god grund til, at vi fysisk var til stede, når de har patientkontakt, så vi kan være med til at spørge ind til de her mange forskellige ting, der er relevante for den enkelte i et rehabiliteringsforløb. For jeg tror, de kulturelle barrierer kan være et større problem, end vi lige regner med, og der skal vi indgå i en ordentlig dialog omkring, hvordan vi bedst muligt løser det, siger Stine Schjødt, og Gitte Hjort, der er koordinator på projektet ved Center for Hjerneskade, tilføjer:

- Vi er ikke Kina-eksperter, men vi har gjort os nogle erfaringer omkring kinesernes praksis gennem vores samarbejde.

Et løft til egne kompetencer

Det er vigtigt for både Stine Schjødt og de andre aktører fra Center for Hjerneskade, at projektet er drevet af interesse – og hun får også selv noget ud af samarbejdet med kineserne, fortæller hun:

- Det at vi skal formidle det arbejde, vi udfører til daglig, til en helt anden kultur, giver anledning til, at vi får kigget grundigt på vores egne arbejdsprocesser og undersøgelser og ser med kritiske øjne på kvaliteten af vores arbejde. Det giver mine ergoterapeutiske kompetencer et løft, og det er spændende.