Kandidatpris til speciale om accele- rometri

Det er på størrelse med et armbåndsur. Det koster ikke mange hundrede kroner, og efter noget tid glemmer patienterne alt om, at de har det på. Samtidig er der tale om en objektiv og længerevarende målemetode, så man undgår, at resultaterne bliver misvisende, fordi patienten f.eks. overpræsterer i øjeblikket.

Thomas Bo Hvidt og Binh Tan Nguyen havde let ved at få øje på gevinsterne ved accelerometer-teknologien, da de for nogle år siden skulle i gang med deres speciale på kandidatuddannelsen i ergoterapi. De to studiekammerater besluttede sig for at undersøge sammenhængen mellem patienters kapacitet i overekstremiteterne og deres faktiske bevægelse af armene, ved hjælp af metoden.

- Vi ville undersøge, om det var muligt at bruge et kvantitativt undersøgelsesredskab i en ergoterapeutisk kontekst, fortæller Binh Tan Nguyen, der sammen med Thomas Bo Hvidt i dag modtager Ergoterapeutforeningens kandidatpris for specialet.

Deres undersøgelse gav ikke blot indblik i patienternes aktivitetsniveau, men også i metodens kvaliteter og validitet.

Allerførst måtte de to studerende dog igennem hundredvis af patientdata, litteratursøgninger og komplicerede statistikprogrammer. Målet var ikke bare at skrive et hæderligt speciale, men også at udvikle faget og tilføre nye perspektiver ved at lade sig inspirere af idrættens og fysioterapiens metoder og tilgange, forklarer Thomas Bo Hvidt.

- Ergoterapi kan rigtig mange ting, men der er også områder, hvor vi kan forbedre os, f.eks. når det handler om objektive metoder og kvantitativ forskning, siger han.

Kan styrke evidens

Hvert år indlægges omkring 15.000 nye patienter på grund af apopleksi. Næsten halvdelen af patienterne oplever lammelser af arm eller hånd på grund af sygdommen. Når ergoterapeuter afdækker patienternes aktivitets- og funktionsniveau, sker det typisk gennem selvrapportering eller ved observation i et klinisk miljø, og det er målemetoder, som ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af patienternes faktiske anvendelse af overekstremiteterne i hverdagen, pointerer Thomas Bo Hvidt.

- Vi mangler nogle objektive mål til at vurdere patientens udvikling og en kvantitativ metode til forskning, så vi kan skabe noget stærkere evidens indenfor feltet, siger han.

Specialet blev til under coronanedlukningen, hvor patientkontakt var umulig, så Thomas og Binh trak på data fra Hammel Neurocenter, og de sammenlignede målinger fra henholdsvis tre og seks måneder efter, patienterne var blevet ramt. Ved at sammenholde målinger foretaget med den såkaldte ARAT-test og accelerometriske data kunne de to konkludere, at resultaterne af målemetoder var forbløffende ens, hvilket bekræftede deres forhåbninger til metodens styrke.

- Vi blev glædeligt overraskede over, at accelerometri i så høj grad stemte overens med andre funktionsmåleredskaber, fortæller Binh Tan Nguyen.

Har også begrænsninger

Fordelene ved accelerometrien er flere, påpeger de to prisvindere. Både for den enkelte patient, ergoterapeuten, faget og samfundet. Målingerne kan foretages i hjemmet. Ergoterapeuten får takket være den avancerede teknologi meget præcise og objektive data, der gør det lettere at tilrettelægge den rette intervention, og i et samfundsøkonomisk perspektiv sparer metoden medarbejdertimer. Endelig bidrager den kvantitative tilgang til forskningen.

- Accelerometri er ikke bare et validt og brugbart redskab for den enkelte ergoterapeut. Vi mener også, at det kan være med til at øge evidensen inden for den ergoterapeutiske forskning, fordi den kvantitative tilgang rangerer højere end den kvalitative i evidens-hierarkiet, siger Thomas Bo Hvidt.

Han minder om, at der naturligvis også er begrænsninger ved metoden. F.eks. fortæller accelerometriske målinger ikke noget om meningsfuldheden af den observerede aktivitet. Svinger personen bare formålsløst med armene, når han alligevel går rundt i hjemmet, eller er vedkommende reelt i gang med en aktivitet? 

- Men den største begrænsning set med ergoterapeutiske briller er, at den ikke siger noget om kvaliteten af udførelsen. Vi kan kun måle, hvor meget personen bevæger armene, om de bruger dem samtidigt, i hvilken retning og hvor langt fra kroppen, hvilket kan være indikatorer for deres funktionsniveau, men det kan ikke stå alene, understreger Thomas Bo Hvidt og peger samtidig på, at f.eks. finmotoriske færdigheder risikerer at blive overset af accelerometeret.

- Vi kan godt have en person, der sidder med begge arme på bordet og skriver på computer eller strikkker, men for accelerometeret ligger hænderne stille.

Derfor skal metoden være et supplerende redskab til den ergoterapeutiske praksis, mener de to ergoterapeuter.

- Det skal kombineres med vores nuværende metoder, fastslår Binh Tan Nguyen.

Udover at bekræfte accelerometriens styrke som målemetode, giver undersøgelsen også et indblik i, hvordan patienterne rent faktisk anvender deres overekstremiteter i hverdagen. På baggrund af de undersøgte data, kan Thomas og Binh konkludere, at anvendelsen påvirkes af faktorer som alder, grad af apopleksi samt hvilken side, der er ramt.

- Vi kan f.eks. se, at borgere, der er ramt på deres dominante side, har et større rehabiliteringspotentiale. Simpelthen fordi en højrehåndet, der er ramt på den højre hånd, er mere tilbøjelig til at bruge den, end hvis det var personens venstre hånd, hvor det var nemmere at kompensere ved bare at løse tingene med den højre hånd, forklarer Thomas Bo Hvidt.

Ikke udbredt i dag

På baggrund af deres undersøgelse vurderer de to prisvindere, at accelerometri vil være en relevant metode at inddrage for alle ergoterapeuter, der arbejder med neurorehabilitering. Men aktuelt har de ikke kendskab til kolleger, der bruger redskabet i deres arbejde.

- Og det er jo ikke, fordi det er dyrt at implementere, men ny teknologi kræver tilvænning og uddannelse, pointerer Thomas Bo Hvidt.

Han og Binh Tan Nguyen har da også stor lyst til at udbrede deres viden til endnu flere. Lige nu er de begge i job, men de afviser ikke, at de en dag vil forske videre indenfor emnet, og her og nu, er de åbne for forespørgsler. Med kandidatprisen håber de at nå endnu bredere ud.

- Jeg vil vildt gerne arbejde med implementering og udvikling af velfærdsteknologi i fremtiden, og så er det jo fedt at få sådan en pris, der viser, at vi kan noget indenfor området, som Thomas Bo Hvidt siger.

Gode grunde til at bruge accelerometri i ergoterapi - ifølge Thomas og Binh

• For borgeren. Ved hjælp af accelerometriske grafer kan borgeren få visualiseret sin fremgang.
• For ergoterapeutfaget. Metoden kan med sin objektive, kvantitative tilgang øge evidensen i forskningen og samtidig gøre det lettere for den enkelte ergoterapeut at tilrettelægge interventioner bedst muligt.
• For samfundsøkonomien. Kortere patientforløb med højere kvalitet og færre følgevirkninger kan spare samfundet for ressourcer til hjælpemidler, hjemmehjælp mm.

ARAT

• Action Research Arm Test (ARAT) er en test til evaluering af arm- og håndfunktion efter hjerneskade.
• ARAT måler på funktion i OE, f.eks. gribefunktioner og grovmotorik.

Kort om specialet

• Hvad: ”Accelerometri som Funktionsmål i Ergoterapi”
• Hvordan: Der blev sammenholdt data fra 87 patienter, som var tilknyttet Hammel Neurorehabiliteringscenter. Patienterne var blevet vurderet med hhv. Action Research Arm Test (ARAT) og accelerometre tre og seks måneder efter apopleksi. Deres anvendelse af OE var blevet monitoreret over 12 sammenhængende timer. 
• Hvem: Thomas Bo Hvidt og Binh Tan Nguyen. Hovedvejleder: Jeanette Reffstrup Christensen
• Eksterne vejledere: Iris Brunner, Henriette Holm Stabel og Camilla Biering Lundquist. 
• Hvornår: De data, som specialet bygger på, blev indsamlet fra juni 2018 til oktober 2019. Specialet blev afleveret i juni 2021.
• Læs artiklen om specialet her

Ergoterapeutforeningens kandidatpris

• Uddeles en gang årligt for den bedste formidling af et speciales resultater. Prisen er på 15.000 kroner.
• Læs mere om kandidatprisen