13. jun 2016 KL 13:56

Jeg vil gerne selv

90-årige Grethe Hansen fra Hirtshals var selv med til at formulere de mål, hun ville nå i sin rehabilitering, da hun kort før jul fik dobbelt bækkenbrud.
Skribent: 
Jakob Kehlet
Foto: 
Maria Tuxen Hedegaard

- Tre glas om formiddagen og tre om eftermiddagen. Det kan jeg sagtens huske, men jeg er kommet lidt fra det der med at stille en vandkaraffel i køleskabet, fortæller Grethe Hansen og viser størrelsen på drikkeglasset frem.

Ergoterapeut Janni Klitgaard Jensen, der har været forløbsansvarlig under Grethe Hansens rehabilitering, og social- og sundhedsassistent Annette Pedersen, der har været Grethe Hansens kontaktperson, nikker: Glasset er så stort, at seks glas om dagen vil være tilstrækkelig væske til en kvinde af Grethe Hansens størrelse.

Et af målene i Grethe Hansens rehabilitering var, at hun skulle huske at drikke mere vand. Hun har døjet med svimmelhed, også før uheldet den 4. december sidste år.

- Jeg var ved at hænge julepynt op ude i entreen, og uden nogen årsag faldt jeg med et bump, så min nabo kunne høre det. Jeg fik to brud i bækkenet og en bule i hovedet på størrelse med et hønseæg, siger Grethe Hansen og lader sin stærkt smitsomme latter følge udsagnet.

I dag kan vi sammen godt grine lidt af situationen, men for et halvt år siden var det alvor. Grethe Hansen måtte en tur på sygehuset, og da hun efter to-tre dages indlæggelse kom hjem igen, havde hun slemme smerter og fik daglig hjælp fra hjemmeplejen til at tage den smertestillende medicin. Samtidig skulle hun indstille sig på, hvordan hun i en alder af næsten 90 år igen kunne komme på højkant i tilværelsen.

Plan og mål

Efter et par dage kom først en visitator på besøg og senere på ugen dukkede Janni Klitgaard Jensen og Annette Pedersen op for at aftale, hvad den hverdagsrehabilitering, som Grethe Hansen var blevet visiteret til, skulle indeholde.

Janni Klitgaard Jensen havde det helt enkle skema, ADL taxonomi, med, og i løbet af mødet blev felterne i skemaet farvelagt, ud fra hvad Grethe Hansen ikke magtede, kun kunne udføre med besvær eller hvad hun endnu ikke havde afprøvet.

Grethe Hansen rejser sig let fra lænestolen og går hurtigt hen over gulvet til vasken og viser, at hun i dag fint magter selv at tage opvasken. I dagens anledning betjener Annette Pedersen viskestykket, ligesom da de trænede opvask under det 12 uger lange rehabiliteringsforløb.

- Jeg var utryg ved at stå alene ved vasken, fordi jeg døjede med svimmelhed, så Annette hjalp til i starten, siger Grethe Hansen.

Svimmelheden kunne måske skyldes væskemangel, og derfor blev vandkaraflen introduceret som fast element i køleskabet, så Grethe Hansen ville blive opmærksom på vandet, hver gang hun åbnede køleskabet. Den ide har Grethe Hansen nu selv har fundet et alternativ til med de seks daglige glas, fordi karaflen er lidt tung at løfte.

Hver uge holder hvert af de 18 teams i Hjørring Kommunes hjemmepleje tværfaglig konference, hvor alle faggrupper deltager. Hver borger, der er visteret til forløbet er oppe at vende i 2., 5., 10. og 12. uge af forløbet. Og, når en borger først gange er op til vurdering efter 2. uge, skal der ligge en målsætning for rehabiliteringen klar.

For Grethe Hansens vedkommende var der en række klare daglige gøremål i rehabiliteringsplanens målsætning.

- Grete er en meget motiveret borger, så på den måde var det nemt af finde frem til de punkter, der skulle med i målsætningen. Det er vanskeligere, hvis det for eksempel drejer sig om borgere med demens. De har sværere ved at forstå formålet. Derfor skal vi hele tiden blive bedre til at forklare borgerne, hvorfor vi kommer. Nogle har brug for at få det at vide flere gange, siger Janni Klitgaard Jensen.

Foruden væskeindtage og tryghed omkring opvasken, skulle Grethe også selv kunne tage bad og vaske hår, vaske tøj i hånden og hænge det til tørre, gå hen til og tage elevatoren ned og medbringe tøj, der skulle tørres i boligkompleksets tumbler, og endelig ville hun gerne kunne gå ud og købe ind.

Bækkenbruddet betød, at hun måtte anskaffe sig en rollator.

- Det var nu ikke noget problem for mig at skulle have sådan én. Alle her i området har en, siger Grethe Hansen, der øvede gåture med Annette Pedersen både på svalegangen uden for hendes ældrebolig og på stien under pergolaen i gården.

Af de punkter, der indgik i Grethe Hansens målsætning, er det faktisk kun den 300 meter lange gåtur hen til Aldi, hun endnu ikke magter.

- Jeg går skam mindre ture, men mine ben er lidt stive. Derfor har jeg lavet en aftale med en købmand, der bringer varer ud til mig, siger Grethe Hansen. Men hun har bestemt ikke opgivet selv at komme ud i butikkerne i Hirtshals igen.

- Jeg vil jo gerne selv se, om der skulle være nogle gode tilbud, og så må jeg jo lære at holde nogle pauser undervejs, siger Grethe Hansen, der endnu ikke er helt tryg ved at bruge rollatoren som hvilesæde.

Grethe Hansen var den første borger, som Annette Pedersen var kontaktperson for i et rehabiliteringsforløb. Derfor var det i begyndelsen Janni Klitgaard Jensen, der sørgede for, at oplysninger om Grethe Hansens rehabilitering blev dokumenteret ved de tværfaglige konferencer, men i løbet af det 12 uger lange forløb, blev opgaven mere og mere flyttet over til Annette Pedersen, hvilket ligger i tråd med Hjørring Kommunes koncept om, at hverdagsrehabilitering er en opgave for alle ansatte i hjemmeplejen.

Annette Pedersen har været glad for opgaven og er i øjeblikket i gang med sit andet rehabiliteringsforløb.

Grethe Hansen udstråler også glæde over, at hun har formået næsten at genvinde sin tidligere styrke, og hun ser helt forundret ud, da hun bliver spurgt, hvordan hun har oplevet at være igennem genoptræningsforløbet.

- Jeg har da ikke fået genoptræning. Er det ikke sådan noget med maskiner?, spørger hun.

- Du har faktisk været i en form for genoptræning, men den ligger ligesom lidt skjult i det, vi gør, siger Janni Klitgaard Jensen.

 

 

 

Mere om hverdagsrehabilitering