9. dec 2020 KL 7:26

Herre over eget liv

RELATIONER - JULEN 2020: Fik du læst artiklen med forskningschef Anna Paldam Folker? Artiklen, som vi bragte i Ergoterapeuten #7, 2019, handler om mental sundhed, som handler om mere end rygestop og løbeture. Forskning viser nemlig, at oplevelsen af at kunne mestre dagligdagens aktiviteter er central for vores livskvalitet. Læs eller genlæs artiklen her.
Skribent: 
Lene Terkelsen
Foto: 
Martin Bubandt

Mental hvad for noget? Når Anna Paldam Folker bliver hidkaldt til danske kommuner for at holde oplæg om sit felt, er spørgsmålene mange. Er mental sundhed først og fremmest noget med psykiske sygdomme som angst, depression og stress? Handler det om lykke og livskvalitet? Om syge eller raske?

- Mange synes stadig, at det er ret diffust, men vi skal ikke længere argumentere for betydningen. Det er veldokumenteret, at den mentale sundhed er afgørende for den generelle sundhed, og vi ved, at vi kan gøre noget for at fremme den. Det er ikke bare noget medfødt — om du er født som pessimist eller optimist, siger Anna Paldam Folker en solrig efterårsdag på sit kontor i indre København.

Anna Paldam Folker er forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed og har i mange år beskæftiget sig med dokumentation, rådgivning og analyse af mental sundhed. Hun er desuden en del af forskningsgruppen HeQLa (Health and Quality of Life) ved Enhed for medicinsk psykologi på Københavns Universitet, som undersøger sammenhængen mellem livskvalitet og sygdom.

Udenfor hendes kontor myldrer danskerne forbi. De danskere, der ifølge avisoverskrifterne er både stressede, angste og ensomme. Om forskerne har én god forklaring på den udvikling, kommer vi til senere, men først til begrebet: Mental sundhed er relevant for både syge og raske. Det handler ikke om fravær af psykiske sygdomme. Rent faktisk kan man godt have god mental sundhed, selvom man har f.eks. skizofreni.

Ifølge WHO er mental sundhed ”en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.”

Dit liv og dit valg

Den definition dvæler vi lidt ved. For er det ikke præcis, hvad ergoterapeuter hjælper mennesker med?

- Jo, siger Anna Paldam Folker.

- Ergoterapeuter er det helt rigtige sted i forhold til at fremme mental sundhed. Der er flere studier, som viser, at empowerment og mestring af hverdagens aktiviteter er afgørende for trivslen, siger hun.

Det er også helt centralt, at ergoterapeuter lader det være op til den enkelte at definere, hvad der er det vigtigste for at kunne fungere, påpeger Anna Paldam Folker. Også selvom borgeren træffer valg, som man umiddelbart som fagperson ikke forstår. Det gælder f.eks. behandlingsformer, hvor en sundhedsfaglig råder til at gå én vej, men patienten vælger en anden. Her viser forskningen, at det er afgørende for trivsel og livskvalitet, at vi oplever at være hovedpersoner i vores egen tilværelse og er med til at træffe beslutningerne.

- Følelsen af at have magt over sin tilværelse og være herre over sit liv - også selvom man skal have hjælp - er helt central for den mentale sundhed.

Lige så farligt som rygning

I dag arbejder mange kommuner bevidst med at fremme borgernes mentale sundhed, så man f.eks. laver trivselsfremmende indsatser i skoler eller forsøger at opspore ældre med risiko for at udvikle ensomhed. Men udviklingen er ny. Da Anna Paldam Folker for tolv år siden begyndte i afdelingen for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen blev der talt rigtig meget om kost, rygning, alkohol og motion. De klassiske risikofaktorer, som alle vidste ville føre til et længere, sundere liv. Hvordan borgerne ellers gik og havde det, fokuserede man mindre på.

- Det undrede mig, at man slet ikke snakkede om det psykiske indenfor forebyggelse. Der var en stor afdeling, som udelukkende arbejdede med fysisk sygdom, men ingen kiggede på de store psykiske folkesygdomme eller regnede med, at man kunne forebygge dem, siger Anna Paldam Folker og tilføjer i samme åndedrag, at hun jo på ingen måde vil tage æren for, at der kom skub i feltet.

Men det gjorde der. Politikere, medier og forskere fik øjnene op for vigtigheden af den psykiske sundhed. Man begyndte at måle på befolkningens mentale sundhed og undersøge, hvilken rolle den psykiske del spiller for helbredet. I dag har vi studier der viser, at ensomhed er på niveau med rygning, når det gælder risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom. Vi ved, at næsten halvdelen af alle mennesker med dårlig mental sundhed udvikler en kronisk sygdom, og faktisk har et nyt studie vist en signifikant sammenhæng mellem nedsat livskvalitet og en forøget risiko for at få kræft.

Mistrivsel kan forebygges

Sygdom, funktionstab eller af tabet af f.eks. en ægtefælle fører selvklart til et dyk i den mentale sundhed, men det vigtige i denne sammenhæng er at huske på, at vi som system rent faktisk kan gøre noget for at højne den igen, understreger Anna Paldam, og forklarer, at fordi vi kender de beskyttende faktorer, og vi har kortlagt de grupper, der er i særlig risiko for at udvikle dårlig mental sundhed, så vi kan opspore og hjælpe i tide.

Når Anna Paldam Folker bliver inviteret ud i kommuner, der vil have råd om, hvordan man bedst styrker borgernes mentale sundhed, fremhæver hun især tre ting: Fællesskaber, tryghed og mening. Hvis blot vi husker de tre faktorer i alt, hvad vi sætter i gang — fra vuggestue over arbejdspladser til plejehjem, vil det kunne fremme den mentale sundhed.

- Det er helt centralt for mennesker at opleve, at de er en del af et fællesskab og hører til et sted. At de er trygge, hvor de færdes, og føler, at de har nogen at gå til med deres problemer, forklarer hun.

Men ”mening” som en beskyttende faktor for den mentale sundhed. Hvad handler det om?

- At man kan udfolde sine evner og at man får mulighed for at bidrage med det, man nu engang kan, og at man oplever, at der er brug for en. Mening handler også om at gøre noget, der rækker ud over ens egne, snævre interesser, f.eks. at hjælpe sin nabo, arbejde frivilligt eller hente sine børnebørn.

Det svære ”hvorfor?” og ”hvordan?”

Det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Et stort antal ældre er ensomme. På arbejdspladserne vokser stressen. Skolebørn mistrives.

Forklaringen på den negative udvikling er ikke simpel, understreger Anna Paldam Folker.

- Vi vil gerne belyse ”hvorfor”, men vi har ikke data til det, fordi flere ting spiller ind.

- Vi kan f.eks. konstatere, at der de seneste fire-fem år er sket en markant forværring i de unges — og især de unge kvinders — mentale sundhed og et boom i psykiske symptomer som nedtrykthed, bekymring, ængstelse og oplevet stress. Er det præstationssamfundet? Øget individualisering? Sociale medier? Eller fordi vi snakker så meget om det og er begyndt at måle på det? Det hele kan godt spille ind, men man kan ikke pege på en eller to ting og sige: Derfor.   

Når det gælder mental sundhed, er det heller ikke lige så let at sætte forebyggelsen på formel, som ved den fysiske sundhed, hvor rygestop, genstandsgrænser og anbefalinger for kost og fysisk aktivitet gør det simpelt at udstikke vejen til et sundere liv. Med ABC-metoden, som mange kommuner benytter, er der gjort et forsøg. A’et står for Act (gør noget aktivt), B’et for Belong (gør noget sammen med andre), og C’et for Commit (gør noget meningsfuldt). Disse huskeregler både fremmer og beskytter den mentale sundhed og kan være en bevidst ledetråd i dagligdagen for den enkelte borger og sundheds- eller plejepersonalet. Og selvom den mentale sundhed er kompleks — både at forklare og forebygge, er vi stadig nået langt på området, fastslår Anna Paldam.

- Det vigtigste er, at vi har fået øjnene op for, at det nytter at gøre noget, så flere kan arbejde mere bevidst med området.

Hvad er mental sundhed?

  • I Danmark benytter man WHO’s definition på mental sundhed. Den lyder:
  • ”En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.”

Ny professor i mental sundhed

  • I juni blev ikke bare Danmarks, men verdens første professor i mental sundhed udnævnt. Navnet er Vibeke Koushede, og hun er oprindeligt uddannet jordemoder. Den nyudnævnte professor er ansat ved Statens Institut for Folkesundhed, og hun tog i 2014 initiativ til ABC for mental sundhed – en sundhedsfremmende indsats målrettet hele befolkningen.

ABC-metoden

  • A: Act — gør noget aktivt
  • B: Belong — gør noget sammen med andre
  • C: Commit — gør noget meningsfuldt

Anna Paldam Folker

  • Ph.d. i etik og videnskabsteori
  • Forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed