6. maj 2019 KL 12:02

GUIDE: Den gode pause er et fælles anliggende

Pauser er nødvendige afbræk i arbejdet. Men pausen er under pres, og der skal fælles strategier til at skabe en god pausekultur.
Skribent: 
Helle Jung
Foto: 
Helle Scheffmann

Ergoterapeuter arbejder vidt forskellige steder med mange forskellige opgaver. Nogle underviser og har brug for pauser med ro, mens andre bruger timer på at skrive journalnotater og derfor kan have brug for at røre sig i pauserne. Pausernes indhold afhænger af jobfunktion og især af de behov, kroppen og hjernen giver besked om.

- Fælles er, at alle skal prøve at skabe små pauser uden stimulering i løbet af dagen, siger privatpraktiserende psykolog Rikke Papsøe.

Pauser er forskellige

- Det kan være tilstrækkeligt med 2-10 minutters ro. Har man det nogenlunde, kan man komme langt med to minutters dybe indåndinger med lukkede øjne, mens andre kan have behov for 10 minutters guidet meditation, forklarer Rikke Papsøe.

- Den enkelte skal være opmærksom på sine egne behov. Har man i længere tid arbejdet i et højt tempo eller ligefrem følt sig stresset, kan det føles direkte ubehageligt at skulle forholde sig helt i ro i en pause, og så skal man i stedet begynde med pauser med let aktivitet og på den måde trappe ned.

En pause er grundlæggende et afbræk fra det, man ellers er i gang med. Men en pause er ikke nødvendigvis lig med fuldstændig ro, mener psykologen:

- Mange kløjs i det ved at tro, at de skal forholde sig helt i ro. De forveksler pausen med meditation. Men man kan sagtens holde pauser på et højt aktivitetsniveau, hvis det er det, ens arbejdsdag og fysiske behov kræver. Har man meget kropslig aktivitet i sit arbejde, kan man have behov for fysisk ro, mens personer, der arbejder ”oppe i hovedet”, kan have brug for pauser med fysisk aktivitet. Man skal med andre ord holde den pause, som får hjernen og kroppen til at gøre noget andet end det, dagen ellers er fyldt med.

Pausen har trange kår

Efter Rikke Papsøes mening har pausen for tiden trange kår.

- Vi lever i et i højhastighedssamfund, hvor mennesker er blevet sådan nogle, der hele tiden skal noget bestemt. Kravene gør det besværligt at tage en pause - i stedet skal vi konstant præstere og vækste - og vores brug af smartphones gør det ikke lettere, forklarer hun.

- Når samfundet trækker i en retning med mange krav i et højt tempo, er det svært for den enkelte at trække den modsatte vej. For eksempel forstår vi knap nok endnu, hvordan smartphones påvirker os med deres konstante lokken, der sætter den frie vilje ud af spil.

Derfor kan man ifølge Rikke Papsøe på arbejdspladserne gøre en forskel ved at skabe gode betingelser for pauser.

- Ledere skal tale pauser op og prioritere dem – ledernes opbakning er afgørende, fordi de kan skabe de strukturelle præmisser for pauser. Og de kan være med til at stoppe de almindelige benspænd for sunde pauser – typisk, at man har for travlt til at holde dem. Hvis der hele tiden tales om, hvor travlt man har, bliver det normen, som ingen tør bryde, siger hun.

- Den slags bider sig selv i halen og forstærker følelsen af travlhed og manglende tid til pauser. Derfor er kollektive strategier for gode og tilstrækkelige pauser vigtige, hvis arbejdspladsen skal trække i en anden, mere balanceret retning.

Guide 1: Derfor har vi behov for at veksle

Pauser er nødvendige muligheder for at restituere sig både fysisk og mentalt. Vores krop og sind er ikke designet til at køre på 100 procent non-stop, forklarer psykolog Rikke Papsøe.

Ud over en lang pause med nattesøvn har vi også behov for små pauser i løbet af dagen.

Det kropslige grundlag for aktivitet og hvile er dele af vores autonome nervesystem, der kaldes henholdsvis det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er mest aktivt, når vi bevæger os fysisk. Her bruger vi helt bogstaveligt af kroppens ressourcer.

Det parasympatiske nervesystem er derimod kroppens ”ro og hvile-system”, som er mest aktivt, når vi hviler os. Da restituerer krop og sind, og kroppen reparerer sig selv.

Får vi lov at pendulere mellem de to nervesystemer efter behov, bliver vi bedre i stand til at præstere og holde os sunde og raske. Gør vi ikke det, slider vi på både krop og sind.

Guide 2: Tal jer til en god pausekultur

Hvordan står det til med pausekulturen på arbejdspladsen — og hvornår har I sidst talt sammen om, hvordan og om I holder pauser? Er pauser noget, ledelsen bakker om og sikrer, at der er mulighed for? Eller er det de evigt travle kolleger, der med hyppige udsagn som ”åh, jeg har så travlt” sætter dagsordenen og gør det svært for andre at holde de nødvendige?

Ledelsen bør udstikke retningen for den sunde, afbalancerede pausekultur. Men det kan også være tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller den enkelte medarbejder, der forslår arbejdsmiljøgruppen at drøfte pauser med ledelsen.

Hele arbejdspladsen kan inddrages på fyraftensmøder eller lignende. Emnerne kan være:

  • måden, der tales om travlhed på
  • gensidig forståelse og respekt for sociale grænser samt behovet for at trække sig i pauserne for bedre at overkomme dagen
  • forskellige behov for pauser, pausernes indhold og mulighederne for at indrette arbejdspladsen til forskellige typer pauser 

Guide 3: Indret jer efter forskellige behov

Har I på arbejdspladsen indrettet jer, så I får det optimale ud af jeres pauser?

Diskuter for eksempel, om der er behov og mulighed for:

  • at indrette et stillerum, hvor man i pausen kan lægge sig på en måtte på gulvet i 10 minutter
  • at gå en kort tur, evt. bare en tur rundt om bygningen eller et par gange op og ned ad trapperne
  • motionsfaciliteter

Få flere råd til en god pausekultur hos Branche Fællesskab Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration her

 

Har du tid til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen? 

I 2017 blev godt 1100 ergoterapeuter i en større undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø - FTF-undersøgelsen PSYK17 - blandt meget andet spurgt, om de har tid til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. I alt 636 ergoterapeuter svarede som følger:

  • Altid: 17,2%
  • Ofte: 40%
  • Somme tider: 31,4%
  • Sjældent: 9,1%
  • Aldrig/næsten aldrig: 2,4%

Kilde: PSYK17