7. nov 2019 KL 9:38

Fritids- aktiviteter hjalp Khatira

Da Khatira Safi kom til Danmark som otteårig fra krigshærgede Kabul, kastede hun sig i sin fritid ud i både fodbold, springgymnastik og kor, og det har været afgørende for hendes forståelse af den danske kultur, mener hun. Derfor vil hun bruge ergoterapi til at give andre, der kommer til landet med anden etnisk baggrund, samme oplevelse.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Hans Christian Jacobsen

Da Khatira Safis kommende mand spørger, om de skal flytte sammen, siger hun ’ja’.

Hendes omgangskreds synes, det er en stor mundfuld at håndtere så stor en forandring, da hun både skal flytte fra Aarhus til Flensborg og flytte sit studie til Esbjerg. Men Khatira Safi ved, at forandring ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

- Tværtimod, siger hun.

Khatira Safi kommer oprindeligt fra Kabul i Afghanistan, og hun og hendes familie flygtede fra den krigsramte hjemby, da Khatira Safi var tre år. Da hun var otte, blev de familiesammenført med Khatira Safis far, som var kommet til Danmark to år før.

- Om end jeg ikke var særlig gammel, da vi flygtede, har jeg oplevet krig, og hvad krig gør ved mennesker. Samtidig har jeg været heldig at opleve, at det alt sammen blev godt igen. Og derfor er jeg ikke bange for forandring. Hvis man arbejder for det, skal det nok føre gode ting med sig, siger Khatira Safi.

Hun læser til ergoterapeut og har planer om at bruge ergoterapien til at overføre lige præcis dén tanke til andre med anden etnisk baggrund, der kommer til Danmark.

Lokalsamfundet

Hun og hendes familie boede i Ribe de første seks år af deres tid i Danmark. En lille by, hvor alle kendte alle og imødekommenheden overfor flygtninge var stor, fortæller hun.

- Jeg tror ikke, jeg var blevet ligeså godt integreret i en større by, siger Khatira Safi.

Hun kastede sig hurtigt ud i en række fritidsaktiviteter som fodbold, springgymnastik og kor, hvor hun fik nye venner og blev en del af en hverdag uden for skolen.

- I skolen handler det om at sidde stille og lytte til underviseren. Du interagerer ikke med andre børn på samme måde, som du gør uden for skolen, men vennerne fra fritiden inviterede mig med hjem for at lege, og nogle inviterede mig også hjem til dem for at fejre jul, siger Khatira Safi.

Aktiviteter til minoriteter

Khatira Safi har mødt flere med anden etnisk baggrund, der ikke har følt sig ligeså meget som en del af det danske samfund som hende selv.

-  Nogle minoriteter bor i ghettoer, hvor de omgiver sig med folk, der har samme baggrund som dem selv. Derfor kan de have svært ved at føle sig tilpas i majoriteternes samfund, fordi de har sværere ved at forstå det, siger Khatira Safi.

Hun er overbevist om, at hvis nytilkomne med anden etnisk baggrund efterstræbte at deltage i en række aktiviteter med etniske danskere, ville de muligvis have lettere ved at føle sig som en del af det danske samfund.

- Jeg kan bruge mig selv som referenceramme i forhold til, hvad der virker, når det kommer til integration. Folk, der kommer til landet, skal deltage i aktiviteter med danskere, så de lettere kan forstå deres omgivelser og blive en del af den nye kultur, siger Khatira Safi.

Hun er overbevist om, at hvis flere ergoterapeuter får arbejde på integrationsområdet, vil der blive flere gode integrationshistorier, fordi ergoterapi handler om hjælp til selvhjælp gennem meningsfulde aktiviteter.

Relationsarbejde

En stor del af det at føle sig som en del af den danske kultur, handler om relationer, mener Khatira Safi. Hvis man – ligesom hun – har oplevet livet som flygtning, hvor man er uden fast bopæl, ikke ved, hvad den næste dag byder, og om man er velkommen det nye sted, eller ej, kan det være svært at danne relationer. Især, hvis man ikke føler, man har så meget til fælles med sine nye klassekammerater, siger hun.

- Sidder man i et klasselokale, hvor undervisningen handler om emner, som man har ligeså svært ved at relatere sig til som sproget, kan det være svært at finde motivationen. Når man deltager i aktiviteter med andre; f.eks. holdsport, føler man, at man er en del af noget. I fodbold har man f.eks et fælles mål om at vinde, og det skaber en helt særlig relation, vurderer Khatira Safi.

Hun er overbevist om, at hun lettere kan opfordre andre med anden etnisk baggrund til at deltage i aktiviteter, fordi hun kan bruge sig selv som referenceramme.

Et felt for fremtiden

Khatira Safi valgte ergoterapeutuddannelsen, fordi hun kunne se en mulighed for at hjælpe andre med at blive selvhjulpne i en ny kultur gennem aktivitet. Og siden hun begyndte på ergoterapeutuddannelsen, er hun ikke blevet mindre overbevist om, at koblingen mellem ergoterapi og integration giver mening.

- Jeg bliver bekræftet mere og mere i, at man kan overføre ergoterapiens aktivitetsbevidsthed til integration, fordi meningsfulde aktiviteter og relationer giver en særlig følelse af, at man hører til. Som ergoterapeut kan man gå ind og graduere de aktiviteter, som enkeltpersonerne finder spændende og sørge for, at sproget ikke er en barriere for at deltage i aktiviteten, siger Khatira Safi.

Hun har endnu ikke nogen praktisk erfaring med at koble ergoterapi på integrationsarbejde, og hun ved, at det ikke er et typisk arbejdsområde for ergoterapeuter.

- Jeg bliver nødt til selv at teste ergoterapi på f.eks. et flygtningecenter eller et forum for indvandrere, så derfor leder jeg på nuværende tidspunkt efter frivilligt arbejde, hvor jeg kan få mulighed for at facilitere og graduere aktiviteter for flygtninge. Derudover ville det også være virkelig fedt, hvis jeg kunne komme i praktik på integrationsområdet, siger Khatira Safi, som tror, at det blot er et spørgsmål om tid, før ergoterapi sætter sine spor på integrationsområdet.

Khatira Safi læser ergoterapi sammen med Arezo Jafari, som også kommer fra Afghanistan. Læs artiklen om Arezo Jafari her.