28. jan 2019 KL 12:19

Evidens-baseret terapiform på vej

Kognitiv stimulationsterapi – også kaldet CST - er en evidensbaseret terapiform til demente borgere. Metoden bruges i 27 lande – men ikke i Danmark, og det vil forskningsleder Rikke Gregersen og ergoterapeut Annette Johannesen lave om på.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Claus Boesen

- Vi har stort set ikke nogen metoder på demensområdet, der er evidensbaserede – vi har kun musikterapi, fysisk træning og CST. Så det er et kæmpe mysterium, hvorfor vi ikke har brugt CST i Danmark før nu. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger Rikke Gregersen, der leder det danske forskningsprojekt i CST og til dagligt er demensfaglig forskningsleder på VIA University College.

Hun har sammen med Annette Johannesen, der er specialergoterapeut i gerontologi, startet et pilotprojekt for at teste virkningen af CST – kort for kognitiv stimulationsterapi – på dansk grund og udvikle en dansk udgave af metoden.

Metoden er ellers ikke ny. Den er testet og udviklet i England og bruges i 27 lande verden over. En af flere engelske undersøgelser af CST har konkluderet, at terapiformen styrker demente borgeres kognition, sprog og livskvalitet markant, og at den er lige så effektiv som medicinsk behandling af demens. Også Sundhedsstyrelsen i Danmark og Nationalt Videnscenter for Demens vurderer metoden som værende effektiv.

 

Styrke samtalemusklen

CST handler om at fremme kognitionen hos demente borgere gennem meningsfulde samtaler i grupper. Det er associationstræning, hvor den demente borger skal forholde sig til et tema – f.eks. kunst – i både nutid, datid og fremtid. Forløbet er meget struktureret og bygger på bestemte samtaleprincipper, som har til formål at sørge for, at deltagerne føler sig motiverede og ikke oplever nederlag.

- Hvis man f.eks. viser et billede af Lars Løkke og Donald Trump ved siden af hinanden og spørger deltagerne, hvad de to mænd har til fælles, er det ikke sikkert, at de er klar over, at der er tale om en statsminister og en præsident, og derfor svarer, at begge mænd har lyst hår. Her er det vigtigt, at man som gruppeleder ikke går ind og retter på borgeren, men at man tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætning. CST er en terapiform, der skal fremme tryghed og motivere til samtale hos mennesker, der er udfordret sprogligt, fortæller Rikke Gregersen.

Ifølge hende har personer med demens stor risiko for at blive isolerede, fordi de har svært ved at kommunikere med omverdenen. Derfor er det værdifuldt, når de i et CST-forløb bliver hurtigere til at mobilisere ord og dermed lettere kan deltage i en samtale.

Det kan lyde banalt, at man i arbejdet med mennesker med demens skal skabe hyggestunder og gode samtaler, men det er slet ikke så enkelt, fortæller Rikke Gregersen:

- CST kræver et struktureret program med et minimum antal af sessioner, som holdes regelmæssigt og med en vis intensitet for nogle deltagere, der er på samme demensstadie med et vist sammenhold. Gruppelederen skal vide, hvordan man fremmer gruppedialog og refleksion hos mennesker med demens, og hvordan man taler med deltagerne på en respektfuld måde, siger hun.

 

Kulturelle forskelle

I pilotprojektet, der er finansieret af Trygfonden, har Rikke Gregersen og Annette Johannesen udviklet en dansk model af CST, som de har testet i fem kommuner i løbet af efteråret. Samtidig har de udarbejdet en dansk CST-uddannelse, som VIA University College kommer til at varetage.

Lige nu er der i Danmark kun én, der underviser i CST, og det er Annette Johannesen. Indtil videre har hun haft cirka 100 fagpersoner på endags-kursus, langt de fleste ergoterapeuter.

Til kurset får deltagerne udleveret et undervisningshæfte, som Annette Johannesen gennemgår i omkring 100 slides. Deltagerne bliver præsenteret for 18 nøgleprincipper, som man skal overholde, når man leder et gruppeforløb. F.eks. skal man altid tale ud fra holdninger og meninger i stedet for fakta, da en holdning aldrig kan være forkert. Derudover får deltagerne idéer til temaer og aktiviteter, som de kan afprøve, når de starter deres egne forløb op.

Siden CST ikke tidligere er blevet testet på dansk grund, underviser Annette Johannesen fortsat i den engelske model, men de kulturelle forskelle er alligevel så store, at Danmark har behov for sin egen udgave, mener hun og forklarer, at det blandt andet handler om traditioner som five o’clock tea, historiske begivenheder og sange. Den danske model vil desuden have større fokus på deltagernes interesser, mestringsstrategier og velfærdsteknologi og vil i højere grad inddrage deltagernes nærmeste.

 

Det skriger ”ergoterapi”

Lige nu er resultaterne fra efterårets undersøgelse ved at blive analyseret, og ifølge Rikke Gregersen vil resultaterne være klar inden for de næste par måneder. Men det vil overraske hende, hvis ikke der kan vises en effekt.

- Skulle det vise sig, at der ikke er en effekt på kognitionen, så er der i hvert fald en effekt på livskvaliteten. Det kan vi allerede se på de demente borgere, der har været med til at teste metoden ude i kommunerne, og i de meget entydige tilbagemeldinger vi har fået. De er simpelthen så glade for det, siger Rikke Gregersen og henviser i øvrigt til den veldokumenterede effekt i udenlandske undersøgelser.

Både hun og Annette Johannesen ser ergoterapeuter som en vigtig faggruppe i arbejdet med CST.

- Det, at samle folk i en gruppe og stimulere dem kognitivt, er meget ergoterapeutisk. Det er grundlæggende viden for ergoterapeuter at få mennesker til at fungere i samvær med andre og hjælpe dem til at bruge deres ressourcer, og det er netop det, som CST går ud på, siger Annette Johannesen.

Læs reportagen: Skumfiduser og socialt samvær

Læs temaet om ældre i Ergoterapeuten #1, 2019

Hvordan er CST blevet testet i Danmark?

  • Fem danske kommuner har testet CST på en gruppe demente borgere to gange om ugen i 7 uger.
  • Stina Bjørnskov, der er ergoterapeut og forskningsassistent på projektet, undersøgte deltagerne før og efter forløbet. De fik testet deres kognitive funktionsniveau, deres sprogniveau og deres livskvalitet ved hjælp af nogle standardiserede test som MMSE-testen og Quality of Life Index. Kommunikationscentret i Region Hovedstaden har bidraget med analysen af de sproglige tests.