28. sep 2020 KL 15:19

Ergoterapi betaler sig

Sundhedsøkonomi handler ikke om at spare, men om at få mest mulig sundhed for pengene. To forskere spår, at økonomiske evalueringer af ergoterapeutiske indsatser bliver stort i nær fremtid. Her forklarer de, hvorfor du som ergoterapeut skal interessere dig for sundhedsøkonomi.
Skribent: 
Sussi Boberg Bæch
Foto: 
Tegninger: Masao Yamasaki

Hvis en ældre kvinde brækker hoften, eller en medarbejder bliver langtidssygemeldt på grund af en rygoperation, har det store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Her kan ergoterapeuter spille en central rolle for at forebygge fald hos ældre eller at få medarbejdere hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, vurderer den hollandske professor Maurits Van Tulder:

— Ergoterapi har den fordel, at behandlingerne ligesom fysioterapi er relativt billige sammenlignet med eksempelvis kirurgi eller langvarige medicinske behandlinger. Sammenlagt med et potentiale til at forbedre livskvaliteten og få folk til at vende tilbage til dagligdagen og arbejdet, kan ergoterapi komme til at veje tungere på vægtskålen, når sundhedsudgifterne skal prioriteres.

Maurits Van Tulder er en kapacitet indenfor sundhedsøkonomi og sygdomme i bevægeapparatet – og han er gæsteprofessor ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet samt dekan ved Faculty of Behavioural & Movement Sciences på Vrije Universitet i Amsterdam.

Han uddyber:

— Omkostningerne ved brud på hoften er enorme. Hvis vi f.eks. ved hjælp af ergoterapi kan forebygge, at ældre falder og får hoftebrud, forebygger vi samtidig konsekvenser som længevarende hospitalsindlæggelser, operationer, langvarige og dyre rehabiliteringsforløb eller i værste fald død.

Livskvalitet er centralt

I mere end 10 år har ergoterapeut, cand. scient.san. og ph.d. Lisa Gregersen Østergaard arbejdet med økonomiske evalueringer — de seneste fem år i samarbejde med Maurits Van Tulder.

Lisa Gregersen Østergaard er seniorforsker ved Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning, DEFACTUM og Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital, samt ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun forklarer, hvad sundhedsøkonomi i ergoterapi handler om:

— Kort sagt handler det om at finde ud af, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene. Det gør vi ved hjælp af økonomiske evalueringer, hvor vi både ser på omkostninger og effekter af en ergoterapeutisk indsats. Effekterne kan f.eks. være aktivitetsudførelse eller livskvalitet. I forhold til omkostningerne er det vigtigt, at man ikke kun kigger på de omkostninger, der er forbundet med en indsats, men også kigger på de gevinster, der kan være på sigt, siger Lisa Gregersen Østergaard.

— En gevinst kan være, at man har et mindre behov end før indsatsen for at kontakte praktiserende læge, eller at man hurtigere kan komme tilbage til arbejdet efter en sygdomsperiode.

Især det med arbejdsmarkedet er vigtigt, fordi det er dyrt for samfundet med langtidssygemeldinger, siger hun og giver et eksempel på omkostninger og effekter:

— Hvis vi laver en indsats, der skal få rygopererede tilbage i arbejde, er det vigtigt, at vi i de økonomiske evalueringer indregner omkostninger til hospitalsophold, genoptræning og sygedagpenge, men det er lige så vigtigt, at vi kigger på, hvad det betyder for personens livskvalitet og hverdagsliv.

Livskvalitet evaluerer forskerne ved hjælp af forskellige redskaber f.eks. spørgeskemaet EQ-5D, hvor borgeren svarer på fem spørgsmål — ét for hvert af følgende områder: Bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/ depression. Det omsættes efterfølgende til Quality Adjusted Life-Years (QALY's), se faktaboks.

Få medindflydelse

Hvorfor du som ergoterapeut overhovedet skal interessere dig for sundhedsøkonomi, forklarer Lisa Gregersen Østergaard her:

— Hvis du som ergoterapeut vil have medindflydelse på, hvilke interventioner, der skal implementeres i klinisk praksis på din arbejdsplads, er det oplagt at bruge sundhedsøkonomiske evalueringer som argument.

— Hvis en ny ergoterapeutisk intervention, der f.eks. har fokus på at genoptage daglige aktiviteter under eller efter et kræftforløb, både er mere effektiv og på sigt har færre omkostninger end den vanlige intervention, er det et rigtig godt argument for at implementere den, siger hun.

Hele ideen med økonomiske evalueringer er, at de skal danne grundlag for sundhedspolitiske beslutninger.

— Hvis en ny intervention er bedre og billigere, eller hvis den er dyrere og dårligere end den eksisterende intervention, er vi ikke i tvivl om, hvorvidt det vil give mening at implementere den. Men hvis den er bedre og dyrere eller billigere og lidt dårligere, bliver det en politisk prioritering, om den skal implementeres, selvom vi som klinikere ikke er begejstrede for det sidste, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.

Benhård prioritering

Da Lisa Gregersen Østergaard blev færdig som ergoterapeut i 2002, havde hun egentlig ikke forestillet sig, at hun skulle arbejde med økonomiske evalueringer. Men da hun i 2008 begyndte at samarbejde med professor i sundhedsøkonomi Rikke Søgaard fra Aarhus Universitet, der var medvejleder på hendes ph.d., fik hun øjnene op for værdien af sundhedsøkonomi.

— Drøftelser med både Rikke Søgaard og min hovedvejleder professor Finn Bjarke Christensen var med til at overbevise mig om, at hvis vi for alvor skal argumentere for, at der skal allokeres penge til ergoterapi og rehabilitering, så er økonomiske evalueringer det mest direkte sprog til beslutningstagerne, siger Lisa Gregersen Østergaard.

I dag er hun overbevist om, at sundhedsøkonomi om kort tid bliver stort indenfor ergoterapi.

— Sundhedsøkonomi stammer fra medicinalindustrien, hvor det i mange år har været brugt til at vise omkostningseffektiviteten af nye medicinske behandlinger. Men sundhedsøkonomi er et relativt nyt felt inden for ergoterapi, og vi har kun få danske studier, der inkluderer ergoterapi, fortæller hun og fortsætter:

— Feltet har et kæmpestort potentiale i forhold til at opnå fordelagtige økonomiske evalueringer, og derfor vil vi inden for kort tid se rigtig mange nye sundhedsøkonomiske studier omhandlende ergoterapi. Vi har i øjeblikket held med også at få bevillinger til økonomiske evalueringer, når vi søger om midler til kliniske studier. Alene det seneste år har vi været med til at hente midler til tre kommende forskningsprojekter.

— Hver gang vi introducerer noget nyt indenfor ergoterapi, bør vi tage de sundhedsøkonomiske briller på og tænke i studier, der kan dokumentere en sundhedsøkonomisk effekt, siger hun.

Og det er vigtigt af en helt bestemt grund, forklarer Lisa Gregersen Østergaard:

— Der er ikke uanede ressourcer i vores sundhedssystem, tværtimod er der tale om benhårde prioriteringer, og de økonomiske evalueringer kan vi bruge som argument for at allokere penge til vores område.

Et eksempel på et forskningsprojekt, som Maurits Van Tulder og Lisa Gregersen Østergaard har fået midler til, er et kommende ph.d.-projekt for ergoterapeut Lola Qvist Kristensen fra Aarhus Universitetshospital, som Lisa Gregersen Østergaard skal være hovedvejleder på.

Projektet vil sætte fokus på hverdagslivet for patienter, der har overlevet et hjertestop uden for hospitalet.

— Vores formodning er, at der er store omkostninger forbundet med tab af funktionsevne og arbejdsevne efter at have overlevet et hjertestop. Hvis det holder stik, vil den viden kunne bruges til at synliggøre behovet for at investere i rehabilitering til denne gruppe — f.eks. ergoterapi med fokus på at sikre tilbagevendelse til hverdagsaktiviteter og arbejde, siger Lisa Gregersen Østergaard.

Det handler ikke om nedskæringer

Fordi sundhedsøkonomi er en relativt ny disciplin inden for flere fagområder, har mange fagprofessionelle i sundhedssektoren — ifølge Maurits Van Tulder — en forkert opfattelse af, hvad sundhedsøkonomi er.

— Vi støder ofte på den opfattelse, at det handler om at spare og skære ned på omkostningerne. Men det er helt forkert. Hovedformålet med sundhedsøkonomi er at forbedre sundheden, så patienter og borgere får det bedre. Samtidig handler det også om, at vi får råd til mest mulig sundhed, forklarer Maurits Van Tulder og giver et eksempel:

— Hvis en person er sygemeldt fra sit arbejde efter en rygoperation, kan det f.eks. vise sig at være en god investering at give en række ergoterapeutiske behandlinger — til lad os sige 6.000 kroner — hvis det betyder, at personen vender tilbage til dagligdagen og arbejdet en uge tidligere end ellers.

— Hvis sygemeldingen f.eks. koster samfundet 2.000 kroner per dag, svarende til 10.000 kroner for en uges arbejde, så er pengene hurtigt tjent ind og kan bruges til at behandle flere rygpatienter eller patienter i andre sygdomskategorier, siger Maurits Van Tulder.

Er misundelig på Danmark

I Holland, hvor Maurits Van Tulder bor til daglig, er man misundelig på de danske muligheder for at drive sundhedsøkonomisk forskning.

— I Danmark og de andre nordiske lande har I forskellige registre, f.eks de danske Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret, der giver en unik mulighed for at lave økonomiske evalueringer.

— F.eks. kan man via ovenstående registre gå ind og se, hvor mange gange en person har været indlagt eller i ambulant kontakt med hospitalet, været hos praktiserende læge eller fysioterapeut. Via et tredje register DREAM-registeret kan man se, om personen er vendt tilbage til arbejdet efter en langtidssygemelding. Det er vigtige input til evalueringerne. Den mulighed har vi ikke i Holland, hvor vi ikke har den slags registre, siger han.

Lisa Gregersen Østergaard påpeger, at træerne dog ikke vokser ind i himlen:

— I kommunerne har vi ikke de samme nationale registre, og derfor er det en kæmpe udfordring at inkludere de kommunale omkostninger i økonomiske evalueringer, særligt hvis man ønsker at måle det kommunale forbrug i flere kommuner, der har forskellige registreringssystemer, siger hun.

Netop økonomiske evalueringer af kommunale rehabiliterende indsatser bør ifølge Lisa Gregersen Østergaard være et fokus i de kommende år:

— Flere og flere af de rehabiliterende og arbejdsrettede indsatser flyttes til kommunerne, eksempelvis hjerterehabilitering. Der er ikke ubegrænsede ressourcer til de indsatser, og det er vigtigt, at pengene bruges der, hvor de giver mest værdi. Her kan økonomiske evalueringer hjælpe med at skabe overblik.

Blå bog

  • Maurits Van Tulder: Professor i sundhedsøkonomi, dekan ved Faculty of Behavioural & Movement Sciences, Vrije Universitet, Amsterdam, gæsteprofessor ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. mauritsvantulder@clin.au.dk
     
  • Lisa Gregersen Østergaard: Ergoterapeut, cand.scient.san., ph.d.-seniorforsker ved Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning, DEFACTUM og affilieret med Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital. Ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. lisaoest@rm.dk

Hvad er QALYS?

  • Et af de mest benyttede begreber inden for sundhedsøkonomi er kvalitetsjusterede leveår, Quality-Adjusted-Life-Years, QALY, der er et mål for sundhedsgevinsten af en intervention, som kombinerer livskvalitet og leveår: Hvad er effekten af en intervention målt på, hvor længe du lever (antal år), og hvad er effekten på din livskvalitet?
  • For at beregne QALY's er der behov for to ting:
  • 1: Et redskab, der kan klassificere sundhedsstatus, f.eks. EQ-5D
  • 2: En scoringsalgoritme, der tildeler en præferenceværdi, som er udtryk for, hvordan en given livskvalitet vægtes generelt af borgere i det danske samfund.
  • QALY’s kan anvendes til at sammenligne sundhedsindsatser på tværs af forskellige sygdomme, behandlinger og indsatser. 
    KILDE: Maurits Van Tulder og Lisa Gregersen Østergaard.