23. aug 2021 KL 10:01

- Det har sat alt i perspektiv at blive sygemeldt

Stud. Ergo: På andet semester blev Nanna Salling Mortensen sygemeldt med stress. Forløbet har givet hende en vigtig læring, og samtidig fik hun afprøvet fagets metoder på egen krop. Få også hendes gode råd til andre studerende.
Skribent: 
Lene Terkelsen
Foto: 
Hans Christian Jacobsen

Hjertet hamrede. Det var svært at sove. Svært at huske. Selv de mest almindelige aftaler og ting kunne hun glemme, og det var umuligt at koncentrere sig.

— Den der følelse af: ”Der er et eller andet, jeg har glemt, men jeg ved ikke, hvad det er”, var der hele tiden. Jeg havde let til tårer, og når jeg tænker over, hvordan jeg har været i den periode, så har jeg været et helvede at være i nærheden af, fortæller 24-årige Nanna Salling Mortensen om de måneder på andet semester af ergoterapeutuddannelsen, hvor hendes tilværelse forandrede sig.

Kæreste, familie og venner opfordrede hende flere gange til at stoppe op, men Nanna ræsede videre. Der var hele tiden flere sider at læse. Mere viden at tilegne sig. 

— Jeg er perfektionistisk, men det blev det største wake-up-call i mit liv, for jeg måtte indse, at man ikke kan præstere på alle parametre hele tiden.

Sygemelding med mening

Nanna er vokset op på Falster, og det var hendes moster, som er ergoterapeut, der åbnede hendes øjne for faget. Hun blev optaget på uddannelsen i Odense som 21-årig og flyttede hjemmefra. Samtidig blev en nær slægtning alvorligt syg, og Nanna brugte mange kræfter på studiet.

— Jeg læste ALT, jeg forberedte mig til ALT, og kom til ALLE timer, fortæller Nanna.

Indtil den dag, hvor hun ikke kunne komme ud ad døren.

— Jeg græd og græd og kunne slet ikke stoppe. Det hele blev for meget, og jeg skulle helt klart meget tidligere have lyttet til mig selv og mine nærmeste.

Lægen sygemeldte hende. Allerførst føltes det skamfuldt, men så blev det en lettelse. Nanna tog hjem til sine forældre. Gik lange ture ved vandet og trænede. Genoptog interessen for at tegne og male og fordybede sig i at hækle og sy.

— Det kommer til at lyde meget ergoterapeutisk, men jeg greb fat i alt, hvad der var meningsfuldt for mig og prøvede at tanke energi op ved at bruge meningsfulde aktiviteter til at forme hverdagen. Nøjagtigt ligesom vi opfordrer klienter og patienter til. Det gav pludselig super god mening, hvorfor vi som ergoterapeuter bruger meningsfulde aktiviteter i praksis, og det var nok også grunden til, at jeg hele tiden vidste, at jeg skulle tilbage til studiet, for jeg kunne se, at det her ergoterapi — det er altså noget, der gør en forskel.
 

Medstuderende trak sig

Mens familien og kæresten rykkede sammen om Nanna under sygemeldingen, trak størstedelen af de medstuderende sig lidt væk.

— Jeg følte mig helt enormt alene, og det var hårdt. Man skulle tro, at det var let for ergoterapeutstuderende at tage kontakt, for vi uddannes jo til at være klientcentrerede og spørge ind til den enkeltes ønsker og behov, men sådan var det ikke. Da jeg blev syg, havde vi lige haft et kommunikationsforløb, hvor vi havde lært at spørge ind til den enkelte, og jeg havde nok håbet, at de ville spørge til mig, da jeg havde det allerværst. Men det gjorde de ikke, og det er helt sikkert noget af det, jeg tager med mig ud i praksis: At man skal turde spørge ind — også til det svære, fortæller Nanna, som oplevede, at der var hjælp at hente hos studievejlederen, ligesom familien og kæresten var en kæmpe ressource.

Det var dem, der trøstede, men også dem, der skubbede på.

— Som ergoterapeuter taler vi meget om omgivelsernes betydning, og jeg var heldig, at mine omgivelser havde overskud. Men det er hårdt arbejde. Pårørende skal kunne håndtere en masse, og måske er de kørt ned fysisk eller psykisk, når vi skriver dem ind i en rehabiliteringsplan som en vigtig ressource. Det perspektiv er i alt fald noget af det, som jeg også tager med ud i praksis, fortæller Nanna, der skrev bachelorprojekt om pårørendes rolle.

— Det har sat alt ved ergoterapi i perspektiv for mig at blive sygemeldt. Alt det, vi laver i forhold til borgeren, aktiviteter og omgivelser, kunne jeg se, giver mening.

Fokus på fællesskab og fridage

Da Nanna efter sygemeldingen vendte tilbage til studiet og et nyt hold klassekammerater var det med et klart mål: Hun ville holde helt fri mindst én dag i løbet af weekenden, og så ville hun fokusere mere på sociale relationer fremfor præstationer. Hun blev studentervejleder. Brugte kræfter på at være med til at skabe et godt studiemiljø og sørgede for at tanke energi op i fritiden i stedet for kun at forbruge.

I juni 2021 kunne hun så endelig kalde sig ergoterapeut, og kun tre dage efter sidste eksamen var hun til første jobsamtale. Der blev ikke spurgt til stressforløbet, men Nanna har valgt at være åben om det, hvis en kommende arbejdsgiver studser over, hvorfor hun var fire år om at tage uddannelsen.

— Jeg tror stadig, at det er tabu at blive sygemeldt med stress, fordi man bliver set som svag. Men hvis de vælger mig fra på grund af det, er det deres tab og ikke mit, fastslår Nanna, hvis drømmejob ligger indenfor psykiatrien, hvor hun har været i praktik.

— Da jeg begyndte, var jeg sikker på, at jeg skulle arbejde på det neurologiske område, men det rykkede mine tanker omkring psykiatrien, da jeg blev syg. Der er mange fordomme om borgere med psykiske lidelser, og jeg tænkte: Tænk, hvis folk har fordomme om mig, fordi jeg har stress. Jeg tror, jeg er blevet bedre til at se mennesket bag diagnosen.

Klar til job

Nanna føler sig godt rustet til at begynde sit arbejdsliv, og hun er ikke nervøs for igen at brænde ud.

— Jeg er bevidst om, at det er en del af mig at ville præstere. Men det har givet mig rigtigt meget på den lange bane at blive sygemeldt, fordi jeg kender mig selv bedre, og jeg ved, hvornår jeg skal sætte farten ned, siger Nanna og tilføjer:

— Med erfaringen fra mit eget sygdomsforløb kan jeg desuden bidrage til et godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Måske ser jeg hurtigere tegnene hos kolleger, hvis der er noget galt.

  • Umiddelbart efter interviewet, fik Nanna det job, hun var til samtale om, så den 1. juli begyndte hun i Neurorehabiliteringen på OUH Svendborg Sygehus.

 

Nannas råd til studerende

  • Drop perfektionismen. Du kan ikke gøre alting 100 procent.
  • Spot tegnene. Kan du ikke sove eller er du ekstremt grådlabil, så find årsagen og reagér i tide.
  • Bed om hjælp. På uddannelsen, hos medstuderende, familie eller venner.
  • Vid, at du ikke er alene. Drop skammen. Stress rammer mennesker i alle aldre og livssituationer.
  • Justér. Skab nye vaner, som sikrer, at du får tanket op på positivitet og holder fri ind imellem.
  • Vær åben. Vi får ikke brudt tabuet om stress, hvis ingen tør dele deres oplevelser.
  • Brug erfaringen. Når du er ude på den anden side, har du lært en masse, som du kan trække på personligt og professionelt.
  • Spørg ind. Det kan gøre en verden til forskel for den stressramte, familiemedlemmet, studiekammeraten eller kollegaen, at nogen tør spørge ind og rumme de bekymringer, følelser og frustrationer, man står med.

Nanna tilbyder i øvrigt, at andre ergoterapeutstuderende, der oplever at stå i samme situation som hende, kan skrive til hende på mail eller Facebook, hvis de har brug for at dele deres oplevelse. Hun kan kontaktes på: nanna.mortensen@hotmail.com

Læs også artiklerne

Guide til studiestart