7. okt 2019 KL 9:41

Demensvær-ktøj skaber tryghed

To ergoterapeuter har gjort en særlig indsats for at implementere sanseintegrerende tiltag og klientcentrering på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg – blandt andet ved hjælp af en demensværktøjskasse.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Anni M. Wiecka

Ergoterapeut Anine H. Pejstrup åbner en gennemsigtig plastikkasse, fisker en tryllestav op og lader dens dybblå væske og farvede glimmerstykker bølge i takt med sine bevægelser.

- På Fælles akutmodtagelsen havde de en patient, hvor det krævede tre menneskers indsats at skifte ham. Men da de tog tryllestaven frem og fangede hans visuelle opmærksomhed, kunne de nøjes med at være to personer om opgaven, fortæller Anine H. Pejstrup, mens ergo-kollega Maria Lietzen nikker genkendende.

Tryllestaven er et af mange elementer i den ”demensværktøjskasse”, som et demensteam på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har udviklet som led i Den Nationale Demenshandleplan 2025. 

Maria Lietzen og Anine H. Pejstrup en del af det tværfaglige team, som også tæller en fysioterapeut og tre sygeplejersker.

Målet med indsatsen er at give sundhedspersonalet et praksisnært kompetenceløft inden for demens, og demensværktøjskassen spiller en særlig rolle – blandt andet, fordi den indeholder tryghedsskabende elementer, fortæller Anine H. Pejstrup:

- Det er meget utrygt for en borger med demens at blive indlagt på sygehuset, fordi omgivelserne adskiller sig så markant fra patientens vante omgivelser. Der er andre lyde, en anden belysning og en masse skiftende personale. Det kan betyde, at patienter med demens bliver usikre og f.eks. modsætter sig behandling.

På baggrund af erfaringsudveksling mellem de forskellige afdelinger på sygehuset, har demensteamet udviklet en helhedsorienteret indsats for en mere demensvenlig indlæggelse.

Forståelse før kasse

Demensprojektet begyndte i 2017, men først i april 2019 stod den fysiske værktøjskasse klar til brug på alle sygehusets afdelinger. Før de gik i gang med værktøjskassen, tog teamet nemlig et diplom i kollegial vejledning for at blive klædt på til at give budskaberne videre til sundhedspersonalet på den bedst mulige måde. Ideen var nemlig, at sundhedspersonalet – og ikke demensteamet – skulle føre initiativerne ud i livet.

28 demensambassadører er desuden blevet udpeget, så sundhedspersonalet på alle afdelingerne fik én at gå til med spørgsmål om håndtering af patienter med demens. 

Demensambassadørerne – som bl.a. er SOSU-assistenter, sygeplejersker, portører, fysioterapeuter og ergoterapeuter – fik et fire-dages AMU-kursus i håndtering af patienter med demens.

- Det gør det lettere for demensambassadørerne at anvende redskaberne i værktøjskassen i en travl hverdag og videreformidle viden om bl.a. sanseintegration og personcentreret behandling i deres respektive afdelinger, siger Anine H. Pejstrup.

Maria Lietzen tilføjer, at redskaberne fra kurset skulle bruges til at håndtere patienter med demens i den kontekst, der er relevant for sundhedspersonalets hverdagspraksis.

- Vi har givet dem redskaber inden for sansestimulation og personcentrering på et generelt niveau, ikke på et ergoterapeutisk vidensniveau.

Værktøjskassen

Da Maria Lietzen og Anine Pejstrup bliver spurgt, om de vil fortælle lidt om værktøjskassens indhold, finder de først nogle lilla sansebolde med forskellig vægt, et sanghæfte og en billedbog i kassen – og så fortæller de om de tanker, og den faglighed, der kobler sig til de forskellige elementer.

- Esbjerg er en gammel havneby, og derfor har mange af vores patienter enten selv arbejdet som fiskere, eller de har kendt nogle fiskere. Derfor har vi samlet billeder af fiskere i arbejde i en billedbog, så genkendelsesaspektet kan skabe en tryghed for patienter med demens, siger Anine Pejstrup, mens hun bladrer i den laminerede A4-sidede billedbog.

I bogen er også både billeder af marker, landbrugsmaskiner, repræsentanter for Kongehuset og forårsgule tulipaner.

Boldene og sanghæftet er sansestimulerende elementer, som sammen med et informationshæfte i værktøjskassen fortæller, hvordan sanseintegrerende tiltag virker på patienter med demens.

- Info-hæftet indeholder idéer til aktiviteter, der kan skabe tryghed eller stimulere. Det gælder også lavpraktiske ting som at sætte en tidligere husmor til at lægge strømper sammen eller få en tidligere kontormand til at folde papir i kuverter, siger Maria Lietzen og tilføjer:

- De fleste aktiviteter og elementer i værktøjskassen har størst effekt, hvis de er personcentrerede, så netop derfor er det personcentrerede fokus tydeligt.

Den elektroniske

Udover den fysiske værktøjskasse har demensteamet udviklet en elektronisk værktøjskasse, som sundhedspersonalet kan tilgå fra sygehusets intranet.

Den elektroniske værktøjskasse indeholder bl.a. information om, hvordan man vurderer smerte, og hvordan man bruger sanserne til at kropsafgrænse patienter med demens under MR-scanninger.

- Den ergoterapeutiske kernefaglighed har især været i spil ved udarbejdelsen af et sanseskema og i vejledning til MR-afdelingen om sansetiltag, der kunne imødekomme problemer med at scanne patienter med demens, fortæller Anine Pejstrup.

Generelt afspejler både den fysiske og den elektroniske værktøjskasses indhold, de behov og erfaringer som sygehusets afdelinger har delt med demensteamet, fortæller Maria Lietzen:

- Vi har løbende været i dialog med sygeplejersker, SOSU’er og fysioterapeuter på de forskellige afdelinger for at sikre, at vores indsats kunne tilpasses praksis.

Mindre uro, mere tryghed

Værktøjskassen – både den fysiske og den elektroniske – har da også fået god feedback fra sundhedspersonalet.

- Vi har fået flere tilbagemeldinger fra sygeplejersker og SOSU’er om, at patienter med demens lettere falder til ro med hjælp fra de forskellige stimulationsværktøjer og aktiviteter, siger Anine Pejstrup.

Sundhedspersonalet fortæller også, at værktøjskassens indhold har en positiv effekt på sundhedspersonalets ressourcer, fordi de nye værktøjer inspirerer til at overveje tilgangen til den enkelte patient, og det letter arbejdet med patienter med demens.

Dermed er et af de overordnede mål med projektet lykkedes, siger Maria Lietzen.

- Kompetenceløftet af sundhedspersonalet skulle gerne munde ud i en øget opmærksomhed på de særlige hensyn, som patienter med demens kræver og generelt skabe en tryggere indlæggelse med færre personer om én patient, kortere indlæggelsesforløb og forebygge genindlæggelser på sigt.

Kassen er din

I bunden af den fysiske værktøjskasse ligger et par håndfulde bolcher med ”demensprojekt” skrevet på den hvide indpakning. Tanken med bolcherne var at nudge sundhedspersonalet til at bruge de nye værktøjer.

Demensprojektet slutter til november, men værktøjskassen bliver stående på afdelingerne og – elektronisk – på intranettet.

- På sigt kan det være, at der bliver tilføjet nye elementer til værktøjskasserne, siger Maria Lietzen.