14. aug 2018 KL 10:26

Bedre motorik gør det lettere at lære

Et hold ergo- og fysioterapeuter fra Sundhedscenter Kolding screener børns motorik, inden de begynder på Vonsild Skole. Har de problemer, træner de på et motorikhold to gange om ugen. Børnene bliver både gladere og bedre elever.
Skribent: 
Birgit Søes Rasmussen
Foto: 
Poul Madsen

De seneste fire år har alle nye elever på Vonsild Skole fået testet deres motorik inden skolestart. Ifølge ergoterapeut Henriette Badstue Risengaard kom projektet på skolen i stand, fordi hun og hendes kolleger på sundhedscentret somme tider, når de stødte på børn med dårlig motorik, tænkte, at de gerne ville have opdaget problemerne og hjulpet børnene noget før. Initiativet kommer altså fra sundhedscentrets seks børneterapeuter, som ergo- og fysioterapeuterne gerne vil tituleres, og Vonsild Skole sagde ja til at være med, fordi de syntes om idéen.

Skolen er glad for samarbejdet, fortæller børnehaveklasseleder Karen Schultz. Hun står for den motoriktræning, som de børn, der har behov for det, deltager i to gange 45 minutter om ugen. Børnene følger typisk træningen mellem et og tre år.

- Forbedret motorik giver gladere børn – og børn med en større kropsbevidsthed og kropskontrol. De kan sidde stille i længere tid, og samtidig betyder en forbedret motorik, at børnene har lettere ved at være med til at lege i frikvarterne, f.eks. når de leger fangeleg eller spiller bold. Og det smitter igen positivt af på indlæringen. Læsevejlederen og dansklæreren siger, at børnene bedre kan koncentrere sig i timerne, siger Karen Schultz og tilføjer, at de samtidig beder børnenes forældre om at holde træningen vedlige derhjemme og fortæller dem, at det er vigtigt, at børnene går til sport i fritiden.

Hun tilføjer, at skolen har en god dialog med børneterapeuterne på sundhedscentrets børneterapeuter, som ikke blot screener børnene, men også kommer på jævnlige follow up-møder på skolen for at vurdere de enkelte børns udvikling og rådgive om velegnede øvelser.

Tidlig indsats

Ved screeningen deltager alle seks børneterapeuter plus også gerne et par studerende. De bruger screeningsværktøjet BOT2, der tester såvel fin- som grovmotorik. Første del foregår i klasselokalet, hvor teamet blandt andet observerer, hvordan børnene sidder på stolene, og hvordan de holder på papir og blyant. Børnene deles derefter op i grupper på tre og får forskellige opgaver, som f.eks. kan være at flytte mønter fra den ene hånd til den anden, gribe en bold, drible med den fra hånd til hånd og at tappe med den højre fod og en finger på venstre hånd på samme tid.

Sidste del af screeningen foregår i gymnastiklokalet, hvor teamet deler sig op og gennemgår forskellige øvelser med børnene - f.eks. mavebøjninger, armstræk, skihop, at stå på et ben eller at gå på line. Der er en del koordineringsting, idet børn med motoriske vanskeligheder ofte har svært ved krydsbevægelser. For at nå igennem de omkring 60 børn, som der ofte er i glidende årgang, er seancen stramt struktureret.

Undersøgelser viser, at ca. 15 procent af en børneårgang har motoriske udfordringer ved skolestart. Typisk står de børn og kigger på, når de andre børn leger, trækker sig fra legen eller er generelt urolige. Måske kan de ikke cykle, sjippe eller klatre i træer.

- Den adfærd kan få negativ indflydelse på barnets sociale liv og på dets selvtillid, hvilket igen kan føre til, at barnet heller ikke tør markere sig i timerne. Kan vi fange de her børn tidligt, vil de blive meget bedre stillet såvel socialt som indlæringsmæssigt, forklarer Henriette Badstue Risengaard.

Ved de to første års screeninger fandt teamet hver gang cirka 10 børn med motoriske problemer, mens tallet sidste år var nede på syv børn. Børneterapeut Betina Glibstrup fra Sundhedscentret ser faldet som en naturlig konsekvens af indsatsen.

- Screeningen har gjort, at lærerne på Vonsild Skole er blevet mere opmærksomme på betydningen af god motorik. De spreder det gode budskab til forældrene, som bliver mere opmærksomme på at træne med deres børn derhjemme, også inden børnene begynder i skolen, forklarer hun.

Sjov træning

Når børneterapeuternes screening er vel overstået, tager skolen over med et tilbud om to gange 45 minutters træning hver uge til børn med motoriske problemer. Der bliver lagt vægt på, at der skal være et bærende element af leg i træningen, så det er sjovt og afvekslende at være med. Løber motoriklæreren tør for idéer, giver sundhedscentrets børneterapeuter gerne en hånd – de har nemlig et helt katalog af gode forslag til sjove aktiviteter. Erfaringen er, at børnene er glade for at være med, og at de børn, som ikke er så ”heldige” at få tilbudt træning, faktisk synes, at det er lidt snyd, at de ikke må være med.

- Jeg har ikke en fornemmelse af, at de børn, der går til motorik, føler sig målt og vejet. Sådan skal det heller ikke være, for de er lige begyndt i skolen, og det skal være en god oplevelse, siger Henriette Badstue Risengaard.

Teamets screening før 0. kl. gentages, før børnene begynder i 1. kl. for at se, hvor langt de er i deres motoriske udvikling. Desuden kommer de også gerne ud undervejs i forløbet, hvis motoriklæreren eller klasselæreren har behov for at vende et barns udvikling.

- Vi har et supergodt samarbejde, hvor vi kan komme med forslag til, hvad læreren skal være opmærksom på i forhold til det enkelte barn, siger Henriette Badstue Risengaard og Betina Glibstrup indskyder, at det hverken behøver at være dyrt eller besværligt at komme i gang med at træningen:

- Brug det I har ved hånden af redskaber, har vi hele tiden sagt til skolen. Hejs gymnastiksalens bomme ned og brug dem til at gå på line på, lig under dem og lad børnene trække sig op i armene eller kravle under dem - eller sæt en bænk op ad bommene og lad børnene kravle op, siger hun.

Flere skoler med

Træningen har især fokus på koordinering, balance, styrke, udholdenhed og stabilitet i kroppen. Hele kroppen skal trænes, ligesom der også er noget kognitivt i træningen. Det kan f.eks. være at ramme et blåt felt på gulvet med en bold.

Børneterapeuterne får positive tilbagemeldinger om motoriktræningen – det lyder blandt andet, at børnene bliver mere selvsikre og tør være med i legen, og at de bliver bliver bedre til at lære.

De gode resultater på Vonsild Skole har givet genlyd på Koldings øvrige folkeskoler, og tre af dem har bedt om at komme med i samarbejdet. Søndervang, Sjølund- Hejls og Munkevængets Skole er fremover også en del af screeningsprogrammet i Kolding.

I det kommende nummer af fagbladet Ergoterapeuten sætter vi fokus på ergoterapi i folkeskolen, bladet udkommer 27. august 2018.