8. mar 2018 KL 16:11

Ann Nielsen er første vinder af kandidat-prisen

Ergoterapeutforeningens kandidatpris uddeles for første gang i år, og vinderen er Ann Nielsen. I sit speciale har hun undersøgt sammenhængen mellem sansebearbejdning og urolig adfærd hos skolebørn.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Heidi Lundsgaard

- Jeg skal lige sikre mig, at du har set mailen om, at du har vundet kandidatprisen, siden du ikke har svaret på den, sagde Trine Ipsen, der er sekretær i Ergoterapeutforeningen, i telefonen.

Det havde Ann Nielsen ikke. Mailen var havnet i spamfilteret, som hun ikke lige havde fået tjekket.

Ann Nielsen er den første vinder af Ergoterapeutforeningens nye kandidatpris. Prisen er på 15.000 kroner og gives til det bedst formidlede speciale. Og netop formidlingen er vigtig, mener Ann Nielsen, for viden er først noget værd, når den bliver delt med andre.

- Det var surrealistisk at vinde prisen. Jeg havde slet ikke forventet det. Men jeg er glad for prisen, for den gør det lettere for mig at få mit budskab ud, siger Ann Nielsen.

Hun fik i dag den 8. marts 2018 fik overrakt prisen i forbindelse med et symposium, som den ergoterapeutiske forskningsenhed, FiA, holdt på Syddansk Universitet.

Børnene skal vide, at de er gode nok

Ann Nielsen har i sit speciale udarbejdet sanseprofiler på 1721 folkeskolebørn for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem skolebørns urolige adfærd og deres sansemotoriske profil.

Inspirationen til projektet har hun fra sit eget liv. Hun har som kontaktforælder i sine to pigers folkeskole oplevet, at mange børn hurtigt bliver forstyrrede af larm, har problemer med at sidde stille, eller har svært ved at deltage i aktiviteter på lige fod med de andre børn.

Et af de eksempler, Ann Nielsen bruger, når hun skal forklare, hvad de sansemotoriske vanskeligheder handler om, lyder sådan her: En 7-årig dreng står og kigger på, at de andre børn spiller fodbold. Han er ikke med, for han kan ikke ramme bolden. Det kan skyldes, at han mangler vestibulær stimuli, men det ved den 7-årige dreng ikke, og han risikerer derfor at gå igennem folkeskolen med en følelse af, at han ikke er god nok.

- Det er vigtigt for mig, at børn vokser op med en positiv selvopfattelse. Drengen vil nok ikke vokse op og blive den nye Messi, men hvis han får trænet sin balancesans, kan han måske blive så god til at ramme bolden, at han kan spille fodbold med de andre børn, siger Ann Nielsen.

For at undersøge, hvor mange folkeskolebørn, der har problemer med at bearbejde sanseindtryk, udarbejdede hun sanseprofiler på 1721 børn i indskolingen.

Hun sendte spørgeskemaet short sensory profile til børnenes forældre, og svarene giver et billede af, om barnet har svært ved at bearbejde sanseindtryk, og hvorvidt det er i stand til at handle på baggrund af sanseindtrykkene.

- Hvis en lille pige vasker hænder hele tiden, kan man ikke umiddelbart se, om hun lider af OCD, eller om hun bare synes, at vandet er dejlig varmt, eller at sæben er sjov. Det kan være svært for en lille pige selv at forklare sin adfærd, men spørgeskemaet kan vise, om hendes vane skyldes noget sensorisk, forklarer Ann Nielsen.

En omvej til studiet

Trods det flotte speciale var det ikke givet, at hun skulle være blive kandidat i ergoterapi. Hun er nemlig ordblind, og da hun i folkeskolen selv havde svært ved at sidde stille, fik hun at vide, at hun var uintelligent.

Som 17-årig bestemte hun sig for at læse til SOSU-assistent, fordi hun ikke havde noget bedre at lave. Hun skulle i hvert fald ikke i gymnasiet. Da hun var uddannet, fik hun job som SOSU-assistent på Lions Kollegiet - et rehabiliteringscenter i København for unge med hjerneskade. Hun var en del af et tværfagligt team med pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter, der arbejdede tæt sammen og delte mange arbejdsopgaver.

- Jeg elskede at bowle med de multihandicappede, spille ballondart med pusterør med dem, der ikke kunne bruge deres arme, og lave kommunikationsstrategier for dem, der ikke havde et verbalt sprog. Det viste sig, at den del af mit arbejde, jeg bedst kunne lide, egentlig ikke var en del af min jobbeskrivelse - det var ergoterapi, siger Ann Nielsen, som derfor besluttede at skifte spor og uddanne sig til ergoterapeut.

Et stort arbejde

Efter basisuddannelsen gik hun direkte videre for at bygge en kandidatgrad på. Og da hun nåede til specialet, fik hun brug for al sin stædighed.

- Jeg havde lyst til at give op rigtig mange gange. Det var et kæmpe arbejde, jeg kastede mig ud i med at kortlægge så mange skolebørns sanseprofiler. Det tog det mig halvanden måned at finde en vejleder, fordi flere ikke troede, at mit projekt kunne lade sig gøre, siger Ann Nielsen, der brugte flere uger på at ringe til de skoleansvarlige i næsten alle landets kommuner for at få grønt lys til at sende spørgeskemaet ud til skolebørnenes forældre.

Hendes vejleder mente, at det ville være fantastisk, hvis hun kunne få svar fra to kommuner, der ikke lå lige ved siden af hinanden. Men Ann Nielsen fik 12 kommuner til at deltage og indhentede svar fra 1721 skolebørns forældre, hvilket er langt over det gennemsnitlige antal besvarelser til et speciale.

- Jeg blev stædig og kimede de skoleansvarlige ned. Og så tror jeg, at mit engagement for projektet har smittet. Eller også har jeg bare været tilpas irriterende, siger hun med et smil.

21,3% har vanskeligheder

Hendes undersøgelse afslører, at 21,3% af børnene viser tydelige tegn på at have vanskeligt ved at bearbejde sanseindtryk. Ann Nielsen havde regnet med, at tallet ville være højt, men hun blev alligevel overrasket over, hvor mange børn, der rent faktisk er tale om.

De fleste af de 21,3% havde en såkaldt sansesøgende adfærd, som for eksempel kommer til udtryk ved, at børnene sidder uroligt på stolen eller klikker med kuglepinden i ét væk. Adfærden skyldes, at de ubevidst søger at stimulere vestibulærsansen gennem bevægelse. Problemet er, at det tager deres opmærksomhed at skulle holde kroppen i gang, hvilket gør det svært for børnene samtidig at koncentrere sig om, hvad læreren siger oppe ved tavlen.

En ny skal gribe stafetten

Ann Nielsen håber, at hendes vinderspeciale kan være med til at sætte fokus på folkeskolebørn med sansemæssige vanskeligheder. Næste skridt er at finde ud af, hvordan man kan hjælpe de 21,3% - og det kræver, at en anden ergoterapeut griber stafetten. Ann Nielsen selv har nemlig fået job som ergoterapeut på en specialskole i Rødovre, og der vil hun lægge sine arbejdskræfter fremover.

- Det er simpelthen så livsbekræftende et arbejde, og det er nogle totalt lækre unger, der langt det meste af tiden synes, at det er sjovt at lave ergoterapi og som har masser af udviklingspotentiale, siger hun.

Hun har dog lovet de kommuner, der deltog i projektet, at hun vil fremlægge sine resultater for dem, og til maj drager hun til ergoterapeuternes verdenskongres i Cape Town for at præsentere sit speciale. Hun har derfor også allerede besluttet, hvad de 15.000 priskroner skal bruges til:

- Kandidatprisen betyder, at jeg har råd til at deltage i verdenskongressen i Sydafrika. Jeg er alenemor, så det ville jeg ellers ikke havde midler til, siger Ann Nielsen og fortæller, at hendes 10-årige datter dog ikke var synderligt imponeret over prisen.

Hun syntes, at det var synd, at det eneste, som hendes mor fik, var en kedelig check. Derfor har hun kreeret en fin pokal i gult pap, og den står nu og pynter derhjemme på Frederiksberg.

Læs "Folkeskoleelevers sanseprofiler" i Etf's videnbank