Tillidsvalgtes liv i krydspres og spændingsfelt 2026

Dato: 6. maj 2026

Info

Fra:
6. maj 2026 10:00
Til:
7. maj 2026 16:00
Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingen er lukket
Placering/sted:
HUSET
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
events.locationregion
Region Syddanmark
Event ID:
30610
Tilmelding:
https://mit.etf.dk/EventSignup/SelectParticipants/30610
Arrangementstype:
Kurser
Målgruppe:
AMRFTRTR
events.eventtype
Region Syddanmark

Kursus for TR, FTR og AMR:
På kurset arbejder du med bevidstheden om de 5 rådgiverpositioner og de reaktioner, der kan være på spil i de situationer, hvor du og den du taler med, bliver følelsesmæssigt påvirket.

Hvad handler kurset om

Som tillidsvalgt er du både vigtig for medarbejderne, ledelsen og din faglige organisation, og det kræver både overblik, is i maven og et varmt hjerte. For at lykkes og motiveres i arbejdet som tillidsvalgt, er det nødvendigt at udvikle en faglighed, som både indeholder ekspertviden, strategisk forståelse, empati og mod til at tage de nødvendige konfrontationer.
Et to-dages kursus afholdt af Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Indhold

På kurset sætter vi fokus på, hvordan du som tillidsvalgt kan agere med afsæt i fem forskellige rådgivningspositioner. De fem positioner bevidstgør dig om den faglighed, som du også bruger, når du rådgiver - nemlig din rådgiverfaglighed. Rådgiverfagligheden handler om din kommunikation, positionering, relations skabelse og alt det, der psykologisk og biologisk er på spil i rådgivningsrelationen. Vi undersøger, hvorfor du bliver usikker i nogle situationer, og hvorfor du måske oplever irritation og utålmodighed i andre. Vi arbejder med, hvordan du opdager de følelser, der er på spil – og hvad du gør ved dem. Sidst, men ikke mindst, arbejder vi med, hvordan du får modet til at konfrontere det, der stiller sig i vejen for at du kan lykkes i din rolle. Her stiller vi skarpt på, hvordan du kan bidrage til andres motivation til handlekraft, og hvordan du kan passe på dig selv og gøre dig langtidsholdbar – både som tillidsvalgt og menneske.

Efter kurset har du

• En ekstra værktøjskasse, der indeholder viden og metoder til at arbejde professionelt med din rådgiverfaglighed.
• En større forståelse for, hvorfor nogle henvendelser tager mere af din energi og flere af dine tanker – og idéer til, hvordan du opdager det og ændrer din ageren.
• Nye idéer til, hvordan du både kan give viden, retning, sparring samt aktivere andres refleksion og handlekraft.

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, der er enten:
• TR
• TR-suppleant, når TR er fra anden faggruppe
• AMR
• FTR

Forudsætninger for at deltage

FTR og TR
Du skal have gennemført:
• ETF's grunduddannelse for TR

AMR
Du skal have:
• Gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
• Minimum have et års erfaring som AMR

Varighed

Kurset er et internatkursus. Det betyder, at du har mulighed for at opholde dig på kursusstedet fra starten af første dag til undervisningen slutter på anden dag, og det inkluderer både middag, socialt samvær og overnatning mellem de to kursusdage. Hvis du er forhindret i at overnatte, er det vigtigt, at du giver os besked hurtigst muligt.

Program

Du får tilsendt en e-mail med program, information om din forberedelse samt praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset.

Underviser

Birgitte Nortvig, virksomhedsrådgiver og organisationskonsulent, har arbejdet med ledelse, rådgivning og relationer de sidste 25 år. Hun har stået for strategiske udviklingsprocesser, ledelsesudvikling, supervisioner og rådgiveruddannelser for private, statslige, kommunale og politiske organisationer og fagforeninger – bl.a. Djøf, DSR, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Københavns Kommune. Birgitte Nortvig har tidligere arbejdet som leder og proces- og udviklingskonsulent. Siden 2008 har hun været selvstændig og etablerede sin nuværende konsulentvirksomhed ”Birgitte Nortvig – fra strategi til handling” i 2013. I 2022 udgav Birgitte Nortvig ”Tag konfrontationen – skab modig dialog og ægte forandring” og i 2018 ”Rådgiverhåndbogen – værktøjer og metoder til værdiskabende rådgivning” på Djøf Forlag.

Udgifter i forbindelse med kurset

TR
• ETF dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport jævnfør ETF’s retningslinjer for transport refusion
• Husk at søge om tjenestefri med løn inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser

AMR
• Der gives ingen lønrefusion fra ETF
• ETF dækker udgifter til transport
• Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart

Refusion af transportudgifter

Al transport i ETF regi skal ske med økonomisk laveste omkostninger. Du kan som udgangspunkt benytte offentlige transportmidler eller køre flere sammen i bil. Vælger du at køre alene i egen bil, refunderes et beløb svarende til billigste offentlige transport.

Optagelse

Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset. Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger.

Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.

Afbud

Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.

Medbring bærbar pc eller blok og kuglepen

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har, på de fælles kurser for tillidsvalgte, besluttet at være endnu mere bæredygtige/klimavenlige. Der vil således ikke blive udleveret mappe, blok, kuglepen på dette kursus. Medbring derfor bærbar pc eller blok og kuglepen.

Der udstedes ikke kursusbeviser

Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.

Tid og sted

Kurset afholdes den 6. - 7. maj på HUSET i Middelfart. Kurset starter kl. 10.00 på 1. dagen og slutter kl. 16.00 på 2. dagen.