Sanseintegration og sansestimulering til unge, voksne og ældre - Roskilde

Dato: 14. april 2026

Info

Fra:
14. april 2026 08:30
Til:
17. april 2026 14:30
Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingen er lukket
Placering/sted:
Scandic Roskilde Park
Ved Ringen 2
4000 Roskilde
events.locationregion
Region Sjælland
Event ID:
30548
Tilmelding:
https://mit.etf.dk/EventSignup/SelectParticipants/30548
Arrangementstype:
Kurser
Målgruppe:
Ekstern udbyder

4-dages kursus i Sanseintegration og sansestimulering til unge, voksne og ældre – Roskilde.

OBS OBS - Tilmelding sker på www.videnomsanser.dk/Tilmelding.

På dette 4 dages kursus lærer du hvordan du kan anvende sansestimulering i praksis. Du får kendskab til den teoretiske baggrund, hvordan der kan undersøges for sansebearbejdnings- og sanseintegrationsforstyrrelser samt konkrete redskaber til ”sansestimulerings-værktøjskassen”, der har til formål at skabe trivsel og god livskvalitet.

Kurset henvender sig til ergoterapeuter, fysioterapeuter samt andre faggrupper med interesse i sansestimulering og sanseintegration. Hver faggruppe har deres speciale og forskellige kompetencer i deres tilgang til praksis, der inviterer til tværfagligt samarbejde.

Sanseintegrationsteorien samt anvisninger for undersøgelse og sanseintegrationsterapi, blev først beskrevet af den amerikanske ergoterapeut med en PhD i udviklingspsykologi A. Jean Ayres (1920 – 1988). Sidenhen har mange dedikerede ergoterapeuter videreført behandlinger, undervisning, udvikling af undersøgelsesredskaber og har forsket inden for området.

Fokus på kurset er primært målgruppen unge, voksne og ældre borgere, der kan profitere af sansestimulering for bedre trivsel, at mindske uro og udadreagerende adfærd. Det kan være borgere der har autisme, ADHD, udviklingshæmning, psykiatriske lidelser, neurologiske lidelser eksempelvis demens, medfødt og erhvervet hjerneskade.

Dette kursus er en videreførelse af specialeergoterapeut Birgitte Gammeltofts kurser, som hun har haft afholdt i 30 år og har udgivet bogen ”Sansestimulering for bedre sanseintegration hos voksne”. Birgitte udpegede mig til at videreføre hendes kurser og samtidig anvende min opdaterede viden om sansebearbejdning og sanseintegration.

Kursus indhold

  • Sanseintegrationsteorien, Polyvagalteorien og teori om neurovidenskab, der er relevant for bearbejdning og integration af sansestimuli.
  • Sansernes opbygning, funktion og muligheder for at stimulere sanserne. Sanseintegrationsdysfunktioner.
  • Sensorisk aktivitetsanalyse af genstand, aktivitet og omgivelser. Dette for at tilrettelægge og evaluere en intervention med sansestimulering. Arousal skema til registrering af borgers (og eget) arousal niveau.
  • Sansestimulering som intervention:
    Principperne for anvendelse af sansestimulering som metode.
    Terapeutisk brug af sig selv og co-regulering af borger.
    Sensoisk diæt, planlagt individuelt til en borger.
    Sansestimulering som en kombination af undervisning i stimulering af de forskellige sanser, herunder at regulere arousal op og ned, praktiske ”hands-on” øvelser og sanseøvelser der kan mærkes på egen krop.
  • Undersøgelsesredskaber til undersøgelse af sansebearbejdning- og sanseintegrationsforstyrrelser. Redskaberne præsenteres med cases. Der arbejdes ikke i dybden med anvendelsen, men giver et grundlæggende indblik i hvad disse undersøger.
    Undersøgelsesredskaberne er:
    Sensorisk Historie ung/voksen (Adult/adolescent Sensory History, ASH)
    Pool Activity Level (PAL)
    Sanse Integration Opgørelse – Revideret (Sensory integration Inventory – Revised, SIIR)
    Sensorisk Profil (Sensory Profile)

Med til kurset hører fyldigt undervisningsmateriale med cases og arbejdsdokumenter samt dagsforplejning.

Der udstedes kursusbevis.

Pris

4 dages kursus kr. 7.900,- ex. moms

Kursusdatoer

14/4, 15/4, 16/4, 17/4 2026 kl. 8.30 – 15.30. Sidste dag til 14.30.

OBS OBS - Tilmelding sker på www.videnomsanser.dk/Tilmelding.

Der er gratis parkering og banegård i nærheden.

Det er muligt for egen regning at booke overnatning på stedet.

Underviser

Solveig Maria Radut

Aut. Ergoterapeut, professions bachelor i 2002. Specialist i sanseintegration.

Certificeret i Ayres sanseintegration ASI ® CLASI.

Har en lang række kurser i sanseintegration, herunder 4 dage med Winnie Dunn og 5 dages SI kursus i USA med Teresa May-Benson.

Ansættelse inden for socialpsykiatri. Privatpraktiserende siden 2008 med bred erfaring i udredning, rådgivning og intervention inden for sanseintegration og sansestimulering til børn, unge, voksne og ældre, inden for mange områder. Samt sparring og rådgivning til fagpersoner, i eget regi og som VISO specialist.

Dansk oversætter af undersøgelsesredskabet Adult/Adolescent Sensory History / Sensorisk Historie ung/voksen. Medforfatter på dansk bog om sanseintegration.

Udviklet og afholdt kurser i AASP Sensory Profile siden 2010. Derudover undervist og holdt en lang række kurser og temadage i sanseintegration og sansestimulering gennem VidenOmSanser.dk

Kontaktperson

Ved spørgsmål kontaktes ergoterapeut Solveig Maria Radut

[email protected]

Tlf. 30 40 55 55