Hjem > Aktuelt > Nyheder > Vil du have indflydelse på din pension?

Vil du have indflydelse på din pension?

7. oktober 2019
Du har nu mulighed for at stille op som delegeret i din pensionskasse.

Som delegeret i PKA kan du bl.a. få indflydelse på, hvordan pensionen er skruet sammen, og du kan påvirke, hvad pensionskassen skal investere i, så det giver gode afkast til medlemmerne og skaber en positiv forskel i verden.

Det kræver ingen forhåndsviden at stille op som delegeret. Hvis du bliver valgt, tilbyder PKA dig kurser, hvor du får mere viden om pensionsordningen og pensionskassen.

Du bliver valgt for en fire-årig periode og kan stille forslag på dine egne og kollegernes vegne og stemme på den årlige generalforsamling.

Fristen for at stille op er den 10. oktober 2019, kl. 16.00 på www.pka-valg.dk