I Ergoterapeutforeningen har man med stor forargelse modtaget statsminister Mette Frederiksens udmeldinger om, at nogle faggrupper i sundhedsvæsenet, skal have flere kroner i lønningsposen end andre.

I Ergoterapeutforeningen er man rystet over flere ting ved statsministerens udmelding. Hun skaber splittelse i fagbevægelsen og blandt medarbejder på gulvet, og hun modarbejder en god rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, som vi ellers har stort behov for.

Formand for ETF Tina Nør Langager siger:

- En ting er, at statsministeren burde se sig for god til at melde konkret ud før de forestående trepartsforhandlinger, hvem der skal have mere i løn, og på den måde spiller faggrupperne ud mod hinanden. Det er utidigt og ukonstruktivt. Noget andet er, at hendes forslag skaber en skævvridning i forhold til rekruttering og fastholdelse, siger hun og fortsætter:

- Det er muligt, at man styrker rekruttering og fastholdelse af en eller to faggrupper, men samtidig svækker det fastholdelse og rekruttering hos de andre faggrupper, der ikke får mere i lønningsposen.

Modarbejder en god fremtidssikring af sundhedsvæsenet

I ETF finder man det uhensigtsmæssigt, at landets statsminister belønner nogle sundhedsfaglige professionsuddannelser frem for andre, uden at man har haft en dialog om forhandlingsbordet og uden, at der ligger konkrete kriterier for, hvorfor det skal være nogle grupper frem for andre. I dagligdagen arbejder medarbejdere på tværs af fag og leverer i samlet flok.

- Vi skal netop bruge lønnen til at få flest mulige medarbejdere på vagt og få den nødvendige tværfaglighed, som patienterne har brug for. Nu bliver det endnu svære at få flere faggrupper til at indgå i vagter på skæve tidspunkter, som ellers er en central anbefaling fra Robusthedskommissionen. Det er ikke hensigtsmæssigt for vores sundhedsvæsen, siger Tina Nør Langager.

Skaber dårlig arbejdskultur

Herudover stikker man til det gode samarbejde, som er så afgørende på arbejdspladserne, mener man i ETF. For hvordan er det at gå sammen med sine kollegaer, som har fået et lønløft, når man ikke selv har, selvom man tager samme type af vagter og knokler på lige vilkår. 

- Vi er alle vigtige. Vi har brug for en stærk teamkultur. Vi har brug for samarbejde. Derfor er jeg enig med statsministeren i, at der kan være opgaver og vagter, der skal honoreres bedre end i dag fx. weekend og natarbejde. Men det handler netop om opgaven eller vagten - ikke en bestemt faggruppe. Den tilgang peger Robusthedskommissionens anbefalinger også på.

Statsministerens udmelding giver flere spørgsmål end svar. Mere usikkerhed end tryghed. Vi har nu en forventning om, at forhandlingerne forløber konstruktivt, og at alle parter bliver hørt, inden pengene bliver fordelt.

Vi har brug for en stærk teamkultur. Vi har brug for samarbejde. 

Headline

This is a long description This is a long descriptionThis is a long 

Headline

This is a long description This is a long descriptionThis is a long 

Det her en test headline

Dette er en test description Etf optager ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende som medlemmer. Studerende kan optages som medlemmer, når de er optaget på studiet. Etf optager ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende som medlemmer. Studerende kan optages som medlemmer, når de er optaget på studiet.

Mellemrubrik 2