Hjem > Aktuelt > Nyheder > Tid til at søge PROTAC-legatet

Tid til at søge PROTAC-legatet

24. juni 2020
Du kan nu søge legatet til gennemførelse af et projekt, en studierejse eller til videreuddannelse inden for sanseintegrationsområdet. Ansøgningfristen for at søge Protac-legatet, der er på kr. 25.000. er den 1. september.
Sidste års vindere ergoterapeuterne Ingelis Arnsbjerg og Ulla Bundgaard Westendorp (i midten). De modtog Protac-legatet i 2019 for hhv. arbejdet med lydtearpi og natur-sanseterapi. De fik overrakt legatet af Pia Christiansen, stifter af Protac og tidligere næstformand i Etf, Lotte Lagoni. Foto: Karin Majland

Protac-legatet har til formål at give ergotereapeuter mulighed for at videreuddanne sig inden for sanseintegration og sansestimulation. Ergoterapeuter, der er medlem af Ergoterapeutforeningen og arbejder med sanseintegrationsbehandling enten inden for børne- eller voksenområdet, kan søge.

Projektet skal være forsknings- eller udviklingsorienteret og bidrage til større kendskab eller ny viden indenfor sanseintegrationsområdet.

Du kan søge legatet til gennemførelse af et projekt, en studierejse eller til videreuddannelse inden for sanseintegrationsområdet. Projektet skal være forsknings- eller udviklingsorienteret og bidrage til større kendskab eller ny viden indenfor sanseintegrationsområdet. 

Studierejsen kan foregå til en klinik/arbejdssted i udlandet, som praktiserer sanseintegrationsbehandling. 
Videreuddannelse/kursus kan foregå i Danmark eller i udlandet. 

Ansøgningsfrist 1. september 2020.