Hjem > Aktuelt > Nyheder > Styr på sanserne” til Folkemødet på Bornholm

Styr på sanserne” til Folkemødet på Bornholm

7. juni 2019
Etf’s debat på Folkemødet på Bornholm kommer til at handle om sanserne. Men hvorfor er det vigtigt at have ”Styr på sanserne”? Det giver to aktører i debatten, Ingelis Arnsbjerg og Jonas Holsbæk deres bud på.

Af Anni M. Wiecka

Lørdag den 15. juni kl. 12.15 byder tv-vært og podcaster Jasper Ritz velkommen til enhver, der har lyst til at blive klogere på sansernes betydning.

Jasper Ritz faciliterer Ergoterapeutforeningens debat ”Styr på sanserne” fra en rund scene placeret centralt i Det Fælles Sundhedstelt. Det faglige indhold i debatten kommer først rigtigt i spil på dagen, men der er alligevel visse elementer, der ligger fast på forhånd.

Der kommer til at være to sansezoner: en dæmpende og beroligende zone og en stimulerende og vækkende zone.

Tanken med de to zoner er, at de skal repræsentere de forskellige tilgange og behov, som virker relativt for det enkelte menneske.

- Vi er alle forskellige. Nogle skal have vækket deres sanser, andre skal have dæmpet deres sanser. Ergoterapeuter undersøger den enkeltes sanseprofil, træner sanserne og finder frem til de løsninger, som fungerer i den enkeltes hverdag i skolen, på arbejdet og i hjemmet, siger Tina Nør Langager.

Viden om individuelle behov er sammen med ønsket om mere forskning og reducering af medicin nogle af de budskaber, som debatten kommer til at fremhæve. 

Styr på egne sanser

I den stimulerende og vækkende zone kommer Ingelis Arnsbjerg til at spille ind med sine kompetencer inden for sansebearbejdning. Hun har arbejdet med sanseintegration siden 1987, hvoraf arbejdet med sansebearbejdning og sanseforstyrrelser hos børn har været et af de største fokuspunkter for hendes praksis.

- Uanset om det gælder børn eller voksne, er det vigtigt, at man forstår sine sansemæssige behov. Hvis man har tendens til at blive sensorisk overvældet eller registrerer sansepåvirkning i en lavere grad end de fleste, har det indvirkning på ens livskvalitet, siger Ingelis Arnsbjerg.

Hun mener, at ligeså vel som det er vigtigt at kende sig selv psykologisk og følelsesmæssigt, er det vigtigt at kende sig selv sansemæssigt i forhold til tolerancetærskler og behov på det sansemæssige område.

- Som ergoterapeuter ved vi mere om emnet end mange andre faggrupper, og derfor har vi et ansvar for at formidle den viden og dokumentere den effekt, sansebearbejdning har på menneskers funktion og trivsel, siger hun.

Ingelis Arnsbjerg vil til Ergoterapeutforeningens debat byde ind med sin viden omkring sansebehov og opfordre til, at man selv – uanset om man har en sanseforstyrrelse eller ej – sætter sig ind i egne behov og tolerancetærskler, og den indflydelse de har på livsstil, aktivitetsvalg og relationer. 

- Jo mere bevidste vi selv er om det, jo bedre udgangspunkt har vi for at forstå forstyrrelser på det sansemæssige område og dermed opnå et bedre udgangspunkt for, hvordan vi hjælper den enkelte med at håndtere og aktivt bruge sansepåvirkninger i hverdagen, siger hun.

Vækker sanserne

Et af Ingelis Arnsbjergs bidrag til debatten kommer til at være forskellige sensoriske redskaber, der kan vække sanserne; heriblandt taktilt stimulerende bolde.

- Når et barn eller en ung med lav arousal bliver henvist til min praksis, tester jeg, om øget mulighed for bevægelsespåvirkning kan skærpe arousal og fremme evnen til at holde fokus. Visse former for bevægelse kan påvirke vågenhedscenteret og gøre nervesystemet parat til handling. Kolde temperatur f.eks. i form af kolde drikke kan have en tilsvarende effekt på nervesystemet, fortæller hun.

Imidlertid er det vigtigt for Ingelis Arnsbjerg at påpege, at selvom hun kommer til at være ansvarlig for den stimulerende og vækkende zone, arbejder hun selv ligeså meget med dæmpende og beroligende sensoriske strategier i sin praksis.

- Selvom vækkende stimulation kan bidrage til, at nogle individer får dækket deres sansebehov, er det ikke ensbetydende med, det virker for alle. Hvis vi tager Jasper Ritz som eksempel, så blev han i skolen sendt ud og løbe runder i skolegården, når hans ADHD skabte uro i hans krop og ”forstyrrede undervisningen”. Men han fandt gennem ergoterapien ud af, at han tværtimod havde haft mere behov for dæmpende tiltag gennem kropslige trykpåvirkninger eller ro i en hængekøje, siger Ingelis Arnsbjerg. 

Hun tilføjer, at ergoterapeuters viden om sensoriske strategier, hjælpemidler og klientcentrering er essentiel for, at den enkelte får netop de midler eller metoder, han eller hun har brug for til at opfylde sine sensoriske behov.

Demens-simulation

Afskåret fra de to zoner kommer Jonas Holsbæk til at bidrage med et mini-eksperiment til debatten. Han er specialergoterapeut inden for Geriatri og Gerontologi og en del af Sundheds- og Ældreministeriets Værdighedsrejsehold og vil derfor lave en simulation af, hvordan det er at være dement.

- Jeg går ind og overstimulerer sansesystemerne, så det bliver sværere at løse en given opgave. Ved overstimulation bliver arbejdshukommelsen nemlig markant dårligere, og det giver en simulation af, hvordan det er at have en demenslidelse, siger Jonas Holsbæk.

Simulationseksperimentet har til formål at skabe bevidsthed om, hvor stor en indvirkning sanserne har på evnen til at løse hverdagsopgaver; netop fordi disse kræver, at arbejdshukommelsen fungerer optimalt, fortæller han.

- Sanserne kan også anvendes konstruktivt til at udvikle arbejdshukommelsen frem for at hæmme den – også hos borgere med demenslidelser – og derfor er det vigtigt, at vi udvikler vores kompetencer inden for sansebearbejdning; bl.a. i form af, at der bliver investeret mere i forskning på området, udtaler Jonas Holsbæk.

Brug for mere forskning

Ingelis Arnsbjerg er enig med Jonas Holsbæk i, at der er brug for mere forskning inden for sanseintegration og sansebearbejdning.

- Vi skal kunne påvise, at det vi laver, er evidensbaseret. Vi der arbejder med sanseintegration får konstant bekræftet i egen praksis, at en målrettet indsats for at styrke sansebearbejdning rykker, men vi har behov for mere forskningsmæssigt belæg, siger Ingelis Arnsbjerg.

Hun tror på, at mere forskning inden for området vil kunne bidrage til at reducere mængden af medicin.

- Hvis man har forskningsmæssigt belæg for, at forbedret sensorisk bearbejdning kan berolige nervesystemet hos f.eks. et barn med ADHD, kan barnet i bedste tilfælde undvære medicin, siger Ingelis Arnsbjerg og tilføjer:

- Jeg fik henvist en dreng, hvor skolelærerne var overbeviste om, at han burde udredes for ADHD. Forældrene tog i stedet kontakt til mig, efter en ergoterapeutisk udredning af drengens sensoriske bearbejdning havde fundet sted for at se, om en ergoterapeutisk indsats kunne have en positiv effekt på drengens motoriske uro og koncentrationsbesvær. Han fik sanseintegrationsbehandling kombineret med multisensorisk lytteterapi og udviklede sig så positivt på seks måneder, at både forældre og skolelærere vurderede, at der ikke længere var behov for at få ham udredt for ADHD.  ADDAahan

Ingelis Arnsbjerg siger, at om end ovennævnte eksempel med drengen er et mønstereksempel på, hvad der kan opnås gennem ergoterapi, så tegner det ikke desto mindre et billede af, at reducering af medicin kan blive et resultat af øget fokus på sansebearbejdning.  Det er Jonas Holsbæk enig i.

- Der er en tendens til, at man i sundhedssystemet tyer til medicin, når man ikke ved, hvad man ellers skal gøre. En kvalificering af vores arbejde med sanseintegration og sansebearbejdning kunne derfor få en positiv virkning på medicinforbruget. Det har vi set i psykiatrien, og det er jeg overbevist om, vi også kan komme til at se på andre sundheds- og socialområder, siger Jonas Holsbæk.

Kræver faglighed

Formand Tina Nør Langager bekræfter, at et af målene med debatten til folkemødet bl.a. er at skabe grobund for mere forskning inden for sansebearbejdning, som i bedste tilfælde kunne reducere medicinforbruget.

- Vi har brug for endnu mere forskning, så vi kan overbevise politikerne om, at f.eks. bevillingen af hjælpemidler som kugledyner sker for sent, og at udstedelsen af medicin sker for tidligt, siger Tina Nør Langager.

Debatten ”Styr på sanserne” går all-in på at sætte ergoterapeuters faglighed inden for sanseintegration og sensorisk bearbejdning i spil.

Ifølge Tina Nør Langager kræver det nemlig en faglighed at arbejde med sanserne og udarbejde sanseprofiler – det er Jasper Ritz et levende eksempel på – og som led i ergoterapeuters faglige mål om at øge livskvaliteten hos den enkelte, er styrket sanseintegration en vigtig spiller.

FAKTA

Hvorfor har vi valgt, at Jasper Ritz skal facilitere debatten? Det kan du blive klogere på i følgende præsentationsvideo

Du kan også læse Ergoterapeutens artikel om Jasper Ritz her