Søg Protac Legatet: Gør dine idéer inden for sanseintegration til virkelighed!

Dato: 13. august 2025

Har du en idé, et projekt eller et ønske om at videreuddanne dig inden for sanseintegration? Så er det nu, du kan gøre drømmen til virkelighed. Frist for ansøgning er den 15. september.

Protac A/S, der siden 2003 har udviklet sansestimulerende hjælpemidler baseret på Jean Ayres’ teori om sansestimulation, uddeler igen i år Protac Legatet på 25.000 kr. Legatet gives til en ergoterapeut, der ønsker at udvikle, forske eller videreuddanne sig inden for sanseintegrationsområdet – uanset om du arbejder med børn eller voksne.

Du kan søge legatet til:

  • Et udviklings- eller forskningsprojekt, der skaber ny viden om sanseintegration
  • En studierejse til en klinik eller arbejdsplads, der praktiserer sanseintegrationsbehandling
  • Videreuddannelse eller kursus i Danmark eller udlandet

Hvem kan søge?

Alle aktive medlemmer af Ergoterapeutforeningen med interesse for sanseintegrationsbehandling. Har du tidligere modtaget legatet, kan du søge igen efter tre år. Får du afslag, er du velkommen til at søge på ny året efter.

Vigtige datoer:

  • Ansøgningsfrist: 15. september 2025
  • Svar: ca. en måned efter ansøgningsfristen

Sådan søger du:

Du finder ansøgningsskemaerne her Ansøgningsskema til projekt eller Ansøgningsskema (studierejse/videreuddannelse)

Vedlæg dit CV og evt. bilag (max 10 sider) og send materialet til [email protected].