Ergoterapeutforeningens Bevillingsudvalg søger pr. 1. februar 2026 tre nye medlemmer:
- Et medlem med forskningsprofil, gerne på seniorforskerniveau
- Et medlem fra praksis, gerne med bred erfaring
- Et medlem fra lederområdet
Som medlem af bevillingsudvalget er du med til at bevilge midler til foreningens medlemmer fra ETF’s forskellige fonde: Forskningsfonden, Praksispuljen, Rejsefonden og Studierejsefonden.
Formålet med bevillingerne er at fremme fagets udviklings- og forskningsmuligheder og give ergoterapeuter mulighed for selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre udviklings- og forskningsarbejde.
Samtidig kan ETF’s Hovedbestyrelse spørge udvalget til råds i spørgsmål vedrørende udviklingsarbejde og forskning.
Det praktiske
Bevillingsudvalget holder to heldagsmøder om året. Næste møde er planlagt til den 3. marts 2026 hos Ergoterapeutforeningen i København.
Udvalget består af seks ergoterapeuter samt ETF’s næstformand, der fungerer som formand for Bevillingsudvalget. Derudover er der tilknyttet en konsulent og en sekretær. Medlemmer udpeges for en to-årig forskudt periode og kan genvælges.
ETF betaler for transport og eventuel tabt arbejdsfortjeneste.
Ansøgningsfrist 15. januar
Vi skal have din ansøgning og dit CV i hænde senest den 15. januar 2026.
Send begge dele til Ergoterapeutforeningen på [email protected]
Vil du vide mere, så ring til næstformand Margrethe Boel eller chefkonsulent Ulla Garbøl. Tlf. 88 82 62 70