Hjem > Aktuelt > Nyheder > Se den mest læste artikel på SJOT i 2020

Se den mest læste artikel på SJOT i 2020

28. oktober 2021
Ph.d studerende og lektor på Københavns Professionshøjskole Bodil Winther Hansen publicerede i 2020 en artikel i SJOT på baggrund af en konceptuel analyse af kreative aktiviteter som ergoterapeutisk intervention.

Artiklen blev den mest downloadede fra SJOT i 2020.

Artiklen er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie, som omhandlede forståelsen af konceptet vedrørende brug af kreative aktiviteter i ergoterapeutisk intervention. Syv ergoterapeuter havde desuden gennem spørgeskema valideret data i et referencepanel. Historisk har kreative aktiviteter haft en stor plads i ergoterapeutisk intervention, men der har ikke hidtil været lavet en præcisering af konceptet. 

Resultaterne blev opsummeret i 5 kategorier (frit oversat):

  • Kreative aktiviteter anvendt som intervention i indsatser rettet mod krop og psyke er oftest indenfor kunst- og håndværks aktiviteter 
  • Kreative aktiviteter anvendt som intervention opleves som meningsfulde, når de anvendes i trygge og omgivelsesfaciliterende sammenhænge
  • Kreative aktiviteter anvendt som intervention til at udtrykke, reflektere og forstærke en kreativ proces med erfaringer og muligheder
  • Kreative aktiviteter  anvendt som intervention kan bruges til at udvikle færdigheder og fremme aktiv livsførelse i hverdagslivet
  • Kreative aktiviteter anvendt som intervention i grupper eller individuelt som terapeutisk tilgang tilpasset specifikke mål i forskellige sammenhænge 
     
  • LINK: Se den fulde artikel på engelsk her  
  • LINK: Læs mere om SJOT - Scandinavian Journal of Occupational Therapy her