Hjem > Aktuelt > Nyheder > Sæt fokus på ergoterapi i valgkampen

Sæt fokus på ergoterapi i valgkampen

12. oktober 2021
Den 16. november er der valg til kommunerne og regionerne. Valget har stor betydning, fordi det er politikere i byråd og regionsråd, som tager mange af de beslutninger, der påvirker vores lokalsamfund. Har du lyst til at blande dig i debatten? Ergoterapeutforeningen har udarbejdet inspirationsmateriale, der kan være med til at sætte fokus på ergoterapi og ergoterapeuter i valgkampen.

 

- Valget har stor betydning for rammerne for vores arbejde og for mange af de borgere, som vi ergoterapeuter samarbejder med. Det gælder fx prioriteringer på børne-, ældre og handicapområdet, og det gælder sygehusene, siger Tina Nør Langager og fortsætter: - Kommunal- og regionsvalget er det vigtigste valg, fordi det har direkte indflydelse på vores hverdag. I Ergoterapeutforeningen har vi valgt at sætte fokus på nogle af de områder, som i øjeblikket har særlig politisk bevågenhed, og hvor ergoterapeuter er en vigtig del af løsningen, hvis borgeren skal have den bedst mulige kvalitet i ydelsen.

Etf har udarbejdet en pjece, som kan downloades her. Den kan printes eller læses online. Folderen kan bruges som inspiration til at sætte fokus på ergoterapeuter og ergoterapi i valgkampen. Det kan man gøre ved at stille spørgsmål eller forslag i valgmøder med politikere, på sociale medier eller i samtaler, der drejer sig om vores nære velfærd.

  • Download pjecen her