Hjem > Aktuelt > Nyheder > REP19: Ulighed i sundhed er det mest ømme punkt

REP19: Ulighed i sundhed er det mest ømme punkt

16. november 2019
​Karin Friis Bach, Søren Brostrøm, Leif Vestergaard og Tina Nør Langager debatterede sundhedsvæsenets største udfordringer og var ret enige om, at social ulighed i dag er et af de mest ømme punkter i vores sundhedsvæsen. Blandt løsningsforslagene indgik blandt andet funktionsevnevurderinger.
Foto: Hans Christian Jacobsen

Af Trine Vu

Etf varmede lørdag formiddag op til sit Repræsentantskabsmøde 2019 med en politisk debat med eksternt besøg: I panelet stod Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen og Leif Vestergaard, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse – og naturligvis Etf-formand Tina Nør Langager.

Fokus for debatten var de største udfordringer i det danske sundhedsvæsen i dag, og paneldeltagerne var ret enige om, at et af de virkeligt ømme punkter er den sociale ulighed.

Lejf Vestergaard formulerede det sådan her:

- Man kan undre sig over, hvor forskelligt folk klarer sig i sundhedsvæsenet, når der ellers er lige adgang til sundhed for alle. Men det hænger sammen med, at det faktisk er svært at begå sig i det højt specialiserede sundhedsvæsen, som vi har fået skabt – ofte kræver det, at man som patient selv maser på, og det er ikke alle, der kan det.

Og Søren Brostrøm supplerede:

- Vi har i det danske sundhedsvæsen haft fantastisk succes med blandt andet kræftpakker, og vi har øget overlevelsen hos kræftpatienter så markant, at vi har indhentet både Finland og Island, på trods af, at vi lever mere usundt, end de gør. Vi troede også, at kræftpakkerne ville give mere lighed, fordi vi lavede standardforløb, men det viser sig, at det stadig er dem med de længste uddannelser, som høster mest gevinst i sundhedsvæsenet – og det er, fordi de højtuddannede har lettest ved at navigere i det specialiserede sygehusvæsen.

- Det ømme punkt er så, at vi i sundhedsvæsenet ikke er gode nok til at snakke med de kortuddannede, tilføjede Søren Brostrøm og gav bolden videre til Karin Friis Bach.

Øget individualisering

- Det med at sikre mere lighed går ud på at sikre, at dem, der får mindst ud af sundhedsvæsenet til at få ligeså meget ud af sundhedsvæsenet som dem, der får mest ud af det. Standardforløb har jo været rigtig gode for standardpatienter. Derfor skal vi holde fast i standardiseringen, men samtidig skal vi øge individualiseringen, når der er særligt brug for det, sagde Karin Friis Bach og fortsatte:

- Når det gælder socialt udsatte, er det fantastisk vigtigt, at vi tillader os selv at have et helhedssyn: Hvad er det for et menneske, vi står overfor, hvad giver værdi for denne her person. Man kan ikke lave standardpakker for dem, der er meget udsatte og sårbare. De har brug for at blive set hver især som de mennesker, de er, og vi skal blive bedre til at koordinere indsatserne og fange dem, der faktisk ikke har forstået, hvad lægen sagde.

Det fik Tina Nør Langager til at bringe ergoterapeuterne på banen:

- Når vi ved, at de kortuddannede har sværere ved at forstå sammenhængene og har svært ved at kapere al den information, de får, så skal vi ind og tilpasse information og aktiviteter, og det er ergoterapeuter eksperter i, sagde Etf-formanden.

Ergoterapeuternes funktionsevnevurderinger

Debatten kom også godt omkring selve struktureringen af sundhedsvæsenet, og hvordan opgaverne fordeles mellem de forskellige sektorer, blandt andet hvor mange og hvilke opgaver kommunerne kan og skal løfte. Og her kom både tværfagligheden generelt og ergoterapeuternes faglighed og naturlige tilgang til tværfaglighed i spil.

Søren Brostrøm sagde blandt andet direkte henvendt til de ergoterapeuter, der var samlet til debatten:

- Jeres fag har en helt unik mulighed for at være med til at løse en tre-fire af de kæmpestore udfordringer i velfærdsstaten, fordi I er i den der snitflade mellem det sundhedsfaglige og det social- og beskæftigelsesfaglige, og det er noget af den sammenhæng, som vi virkelig savner i dag.

- Jeg synes, vi skal have beskæftigelse og sundhed til at hænge meget bedre sammen, og her er I som ergoterapeuter unikt placeret, fordi I bl.a. kan lave funktionsevnevurderinger i stedet for at stille diagnoser, så jeg tror, at jeres faglighed kunne komme meget mere i spil for at løse de her udfordringer, sagde Søren Brostrøm og fik straks en kvittering fra Tina Nør Langager:

- Tak for rosen og for, at Sundhedsstyrelsen ved, hvad vi kan. Det er vi glade for, fordi det er så vigtigt at få anerkendt, at det at komme ind ad en kommunal dør og få en funktionsevnevurdering er ligeså godt som at få en diagnose, sagde Tina Nør Langager.

Tværfaglighed er afgørende

Selv om debatten ofte kom omkring ergoterapeuternes rolle, var paneldeltagerne alligevel meget enige om, at nøglen til løsningen på mange af sundhedsvæsenets udfordringer faktisk ligger i tværfagligheden.

Leif Vestergaard sagde:

- Generelt mangler der personale i sundhedsvæsenet, og en af vores udfordringer er, at nogle af de der faggrænser bliver sådan lidt stive, og at hver eneste faggruppe siger, at der skal bare være flere af os. I virkeligheden skal vi have et blik for, at der er opgaver, der kan flyttes mellem faggrupper, det skal bare ske velovervejet og i et tværfagligt samarbejde, sagde Leif Vestergaard og tilføjede:

- Og i det ligger, at man skal være sikker på sit fag for at gå ind i et tværfagligt samarbejde, fordi så kan man se, hvad man godt kan overlade til nogle andre. Det er de sikre fagpersoner, der kan det.

Søren Brostrøm supplerede med et godt råd til ergoterapeuterne:

- Mange faggrupper dyrker monofagligheden alt for meget, og mit råd til ergoterapeuterne er, at I virkelig skal holde jer væk fra det og gå ind i tværfagligheden, og det gør I også, synes jeg. Ergoterapeuter kan være rigtig gode formidlere af tværfaglighed på grund af jeres store faglighed.