Hjem > Aktuelt > Nyheder > REP19: Jeg har været heldig

REP19: Jeg har været heldig

17. november 2019
Åse Brandt er i dag kåret som æresmedlem af Etf på baggrund af sin store indsats for faget. Hendes karriere har haft fokus på hjælpemidlers betydning for borgere med funktionsnedsættelser – selv har hun både haft overblik og benene solidt plantet i jorden.
Foto: Carsten Bundgaard

Af Anni M. Wiecka

På en landejendom i Skanderborg sidder Åse Brandt ved sit skrivebord. Ved siden af hende ligger en krimi med et bogmærke strittende ud omtrent halvvejs.

Hun er i gang med at genlæse nogle af sine gamle bøger for at se, om de er værd at beholde. 

- Men den her vil jeg altså ikke reklamere for. Jeg tror, den skal smides ud, griner hun og tilføjer, at hun sikkert havde en god grund, da hun engang købte krimien.

Det har til gengæld aldrig skadet at tænke i nye baner, siger hun. Gennem sin karriere har hun også taget de muligheder, der har budt sig, og det fortryder hun ikke.

- Man ved aldrig, hvad der ville være sket, hvis man havde valgt anderledes, men jeg har været heldig med de drejninger, min karriere har taget, siger hun.

Seneste drejning er udnævnelsen til æresmedlem af Ergoterapeutforeningen. Forud ligger en mangeårig karriere med både praksis, forskning og formidling inden for hjælpemiddelområdet - et område, som hun stadig brænder for, men som det er blevet tid til at give videre til de nyere generationer, fortæller hun.

-  Det kræver et stort arbejde som forsker at følge med i udviklingen på hjælpemiddelområdet. Derfor er det nok bedst, at jeg lægger det helt fra mig og giver tid til de mange andre ting, jeg også holder af, siger Åse Brandt, som gik på pension i januar 2019.

Hun har dog stadig nogle timer på Syddansk Universitet, hvor hun er vejleder for en ph.d.-studerende - og så har hun også nogle forskningsartikler, hun skal have skrevet færdig, før hun for alvor kan kaste sig over pensionisttilværelsen.

Fra praktiker til formidler

Da Åse Brandt i sin tid valgte ergoterapeutuddannelsen, var det fordi, hun var optaget af kreative aktiviteter som syning, strikning og hækling. Aktiviteter, som på daværende tidspunkt var centrale elementer på ergoterapeutuddannelsen.

- I mit første job som ergoterapeut på Sclerosehospitalet brugte jeg mine kreative færdigheder fra uddannelsen, men det blev hurtigt klart for mig, at det, der virkelig kunne gøre en forskel for borgernes hverdag, var ordentlige hjælpemidler, fortæller hun.

Åse Brandt valgte derfor at dedikere sit arbejde til hjælpemiddelområdet. Først gennem sit arbejde på Hjælpemiddelcentralen i Aarhus og senere hos Dansk Teknologicenter for handicappede (DATCH) og Hjælpemiddelinstituttet.

Da hun stoppede på Hjælpemiddelcentralen hørte hendes borgerkontakt op, og hun dedikerede i stedet sin tid til formidling af viden om hjælpemidler og nye teknologier.

- Jeg har været heldig at være ansat steder, hvor der var ambitioner om høj faglighed. På DATCH og senere Hjælpemiddelinstituttet blev jeg inspireret af en tilgang med højt til loftet og klart definerede ambitioner om, hvordan man skulle nå ud til kommuner med faglige metoder og viden om, hvad hjælpemidler og nye teknologier kan, fortæller hun.

Fra formidler til forsker

Åse Brandt blev hurtigt klar over, hvor lidt viden, der reelt fandtes om både faglige metoder og effekten af hjælpemidler, og den erfaring skulle senere blive startskuddet til en forskningskarriere.

- Jeg havde brug for at vide, hvordan ting hænger sammen, fordybe mig i dem og skabe ny viden på området. Så da Susanne Iversen fra Lunds Universitet spurgte, om jeg ville lave en ph.d. i hendes forskergruppe, blev jeg nysgerrig, fortæller Åse Brandt.

Forskergruppen arbejdede med omgivelsernes betydning for mennesker med funktionsnedsættelser, og ville udvide forskningen med hjælpemiddelområdet, som de vidste, at Åse Brandt arbejdede med.

- Jeg sagde først nej, fordi jeg ikke var klar til at forlade mit arbejde på Hjælpemiddelinstituttet, men så fik vi lavet en ordning, hvor jeg kunne nøjes med at tage til Sverige et par gange om måneden og samtidig passe mit arbejde på deltid, fortæller hun.

En produktiv karriere

Arbejdsomhed er et af stikordene for Åse Brandts karriere, og læser man indstillingen bag hendes udnævnelse til æresmedlem, står det klart, at hun ikke er kommet sovende til anerkendelsen.

- Det er overvældende for mig, fordi det er så svært at vurdere, hvilken forskel jeg reelt har gjort for faget i mit arbejde inden for hjælpemiddelområdet, siger hun og tænker lidt, før hun tilføjer:

- Jeg har blandt andet i samarbejde med kollegaer i Norden udviklet et redskab, NOMO, der kan effektmåle på mobilitetshjælpemidler. Redskabet er nu frit tilgængeligt via Hjælpemiddelinstituttet og Socialstyrelsens hjemmeside. Det er senere blevet brugt til at skabe viden om hjælpemidlers aktivitets- og deltagelseseffekter, igen i et nordisk samarbejde. Hvad der i øvrigt også kom et ph.d.-studie ud af, som jeg var vejleder på, fortæller Åse Brandt.

Hun har også samarbejdet med praksis om projekter i bl.a. Fredericia, Varde og Odense Kommune, hvor hun har stået for at skabe en videnskabelig struktur og sikre, at projekterne holdt vand ud fra videnskabelige standarder.

Desuden fremhæver hun sit bidrag til Basisbog i ergoterapi, som hun har været glad for at være med i, fordi den dækker hele faget og bruges på alle ergoterapeutuddannelserne i både Danmark og de fleste i Norge.

- Det er en af de ting, hvor jeg kan se, at jeg har gjort en indsats, fordi den netop bliver brugt så mange steder og har en central indflydelse på de ergoterapeutstuderendes faglige fundament, siger Åse Brandt.

Hun har været forfatter på bogen fire gange og redaktør på den tre gange.

- Jeg kan måske godt se, at jeg har været produktiv, tilføjer hun ydmygt.

Fortsat brug for ergoterapi

Åse Brandt synes stadig, at hjælpemiddelområdet er spændende, og hun er glad for, at der fortsat er ergoterapeuter, der arbejder på området.

- Jeg oplever, at kommunerne i stigende grad standardiserer hjælpemidler, modsat hvad jeg i mange år har argumenteret for. Vi står med en stor udfordring, fordi vi presses til at få flere borgere igennem systemet samtidig med, at der efterspørges en bedre faglighed. Men en bedre faglighed kræver typisk mere tid, siger hun.

Åse Brandt håber, at nyere generationer af ergoterapeuter kan sætte foden ned over for standardisering af hjælpemidler og manglende udredning.

- Jeg tror, at det, at der kommer flere kandidater i ergoterapi, er noget af det, der kan hjælpe, fordi de måske bedre kan argumentere for vores faglighed over for politikere og ledere. Ikke fordi alle ergoterapeuter skal akademiseres, men der skal være nogen til at tage den post, siger hun.

En ergoterapeut i zen

Om cirka to et halvt år kan Åse Brandt kalde sig pensionist på fuld tid. Her har hendes ph.d.-studerende ifølge planen forsvaret sit projekt, og hun har selv sat de sidste punktummer i sine forskningsartikler.

- Jeg kan godt lide at afslutte ting på en ordentlig måde, før jeg bevæger mig ud i noget nyt, siger hun.

Men hun har allerede et par ideer til, hvad hun skal give sig til – ud over at genlæse og sortere de mange bøger på reolen i arbejdsværelset.

Åse Brandt har også en stor have, som hun glæder sig til at få endnu mere tid til.

- Det lyder måske lidt mærkeligt, men det havearbejde, jeg bedst kan lide, er at luge, siger hun halvt grinende, inden hun tilføjer:

- Det er ikke fordi, jeg ikke har været glad for de planter, der var der før, men jeg kan godt lide at give plads til noget nyt.

Og netop som noget helt nyt vil Åse Brandt gerne være frivillig på sit lokale museum: Skanderborg museum.

-  Jeg har altid interesseret mig for historie og arkæologi, og jeg kunne godt tænke mig at komme ind i sådan et miljø, siger hun og tilføjer:

- Og så har jeg også en plan om, at jeg skal dyrke yoga, når der kommer en plads på det hold, jeg gerne vil gå på.

I en vævestue på landejendommen har hun sin skaftevæv stående. Den er næsten klat til at væve et blåt sjal i uld og silke, og det glæder hun sig også til at komme i gang med, fortæller hun.

Med vævningen vender Åse Brandt tilbage til sit udgangspunkt for at blive ergoterapeut med de kreative aktiviteter på skemaet.

- Jeg holder nok aldrig op med at være ergoterapeut, siger hun med et smil.

Nyheder