REP19: Flere aktiviteter til patienter i psykiatrien
- Jeg har anskaffet et bordfodboldbord, en elektronisk dartskive samt en boksepude til afsnittets lukkede afdeling, så vi nu kan imødekomme nogle af de udfordringer, observationerne i vores bachelorprojekt viste, at der er i afdelingen, fortæller Flemming Ørsted Pedersen.
Flemming Pedersen har siden juli arbejdet på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Samme sted gennemførte han og bachelormakkeren Niels Brix Klausen et kvalitativt studie til deres bachelorprojekt om, hvordan omgivelserne påvirker aktivitetsbalancen hos patienter indlagt i psykiatriens lukkede regi. Et projekt, som de i dag har modtaget Ergoterapeutforeningens bachelorpris for.
- Da vi fik at vide, at vi havde vundet, var der ingen af os, der troede på det. Vi var begge to overbeviste om, at der måtte være sket en fejl, fortæller Niels Brix Klausen beskedent.
- Men det skal da på CV’et, når jeg engang skal til at skrive ansøgninger igen, tilføjer Flemming Pedersen med et smil.
Aktualitet
Flemming Pedersen var som ergoterapeutstuderende i praktik på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, og her blev han opmærksom på, hvor svært det var at muliggøre aktiviteter for patienter i den skærmede afdeling – en enhed, hvor patienterne er under skærpet observation på grund af udpræget risiko for bl.a. selvskade.
- Niels og jeg blev i samarbejde med vores vejleder enige om, at vi skulle forsøge at afdække aktivitetsbalance og omgivelsernes indflydelse for en gruppe, hvor der forelå sparsom forskning, nemlig patienter indlagt i psykiatriens lukkede afdeling.
Vi gennemførte derfor en kvalitativ undersøgelse af patienter, som enten var eller tidligere var indlagt i lukket regi og brugte Wagner et al.’s aktivitetsbalance og CMOP-E omgivelsesmæssige faktorer som teoriramme, fortæller Flemming Pedersen.
I foråret kom ”Flere midler til psykiatrien” på den politiske dagsorden, og da det er et af omdrejningspunkterne i Niels Brix Klausen og Flemming Pedersens projekt, havde det også en betydning for, at de to herrer vandt Bachelorprisen.
Initiativ og formidling
En af de patienter, som Niels Brix Klausen og Flemming Pedersen interviewede på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, sagde, at en perleplade var alt, hun havde brug for, mens andre interviewpersoner savnede noget andet at give sig til.
- Patienter indlagt i psykiatrien har ofte svært ved at tage initiativ, og deres negative symptomer kan medføre, at de ikke ved, hvad de har lyst til at lave. Derfor kan de have lettere ved at deltage i en aktivitet, hvis den allerede er i gang. Samtidig kan det at være tilskuer til en aktivitet også være en graduering, forklarer Flemming Pedersen.
Niels Brix Klausen og Flemming Pedersens teoretiske undersøgelser viste desuden, at personalet på psykiatriske afdelinger ofte har en forforståelse af patienternes evne til at deltage i aktiviteter, som kan påvirke, hvor meget eller lidt de sætter patienterne i gang med.
- I forskningsregi har man bl.a. udviklet et redskab, der screener psykiatriske patienters aktivitetsmæssige funktionsniveau, og den viden kunne med fordel bruges som led i ergoterapeuters formidling til kollegaer, siger Niels Brix Klausen.
Både i terapeutgruppen på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og generelt i international litteratur peger man på, at plejepersonalet af skånehensyn stimulibegrænser de skærmede patienter og sørger for, at der sker så lidt som muligt omkring dem. Men ud fra et ergoterapeutisk perspektiv kan netop de patienter have behov for aktiviteter og sansestimulerende eller -beroligende aktiviteter, fortæller Flemming Pedersen.
Starter med praksisudvikling
Niels Brix Klausen og Flemming Pedersen er enige om, at man med fordel kunne udvide undersøgelserne fra deres bachelorprojekt til flere afdelinger. Men de har ikke selv – på nuværende tidspunkt – mod på at føre deres undersøgelser videre.
- For mit vedkommende kommer jeg til at fokusere på praksisudvikling frem for forskning inden for psykiatrien. Jeg er lige blevet forlænget i min stilling på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, hvor jeg nu – i modsætning til tidligere – kommer til at indgå i plejen og dermed fungere som kontaktperson for enkelte patienter i psykiatrien. Og her kan jeg helt sikkert trække på erfaringerne fra vores bachelorprojekt, siger Flemming Pedersen.
Siden han blev ansat, har han haft fokus på at skabe aktiviteter for patienter i lukket regi, og han har bl.a. set tydelige – positive – forandringer hos en patient, der fik lov til at spille bordtennis. Generelt gør han og hans kollegaer en indsats for at få patienterne så hurtigt ud af den skærmede afdeling som muligt gennem bl.a. aktiviteter for at skabe større meningsfuldhed for patienterne, fortæller han.
Data om mental sundhed
Niels Brix Klausen er gået i en anden retning end Flemming Pedersen. Han er begyndt på en kandidatuddannelse i datascience på Syddansk Universitet i Odense.
- Der er stort fokus i samfundet på befolkningens mentale sundhed, og jeg er overbevist om, at man i dataanalyse og -fortolkning kan trække mere på praksis til en meningsfuld brug af data. Og der kan jeg formentlig byde ind, siger Niels Brix Klausen.
Tanken med videreuddannelsen er, at han vil bruge sin ergoterapeutiske baggrund og metodeudvikling inden for databehandling til at sørge for, at den data, der bliver indsamlet og behandlet om mental sundhed i befolkningen afspejler virkeligheden.
- Men det er alt sammen kun gisninger for nu. Jeg er kun lige begyndt på min kandidat, så det kan godt være, det ikke giver ligeså meget mening, når jeg færdig om to år, som, jeg tænker, det gør lige nu, tilføjer han med et skævt smil.
Med bachelorprisen på CV’et og de to herrers ambitioner for fremtiden, kommer de på hver deres måde til at spille ind med nye ergoterapeutiske initiativer for mental sundhed. Flemming Pedersen starter med praksisudvikling i psykiatrien, mens Niels Brix Klausen gør sig klog på, hvordan han kan kombinere datascience med ergoterapi.