PROTAC-legatet 2025 - Legatmodtager vil styrke trivslen hos borgere med demens

Som nyudnævnt sanseterapeut i Vejen Kommune skal Jannie Fuglsang Mogensen udbrede forståelsen for det, hun selv omtaler som ”et usynligt område med afgørende betydning for menneskers trivsel”. Nu modtager hun PROTAC-legatet til at styrke sin faglige indsats og afdække, hvordan sanseintegration kan gøre en forskel for demensramte borgere.

Da Jannie Fuglsang Mogensen for et års tid siden fortalte sin leder og nogle kolleger om et oplæg, hun netop havde hørt, såede hun frøet til sin egen stilling.

Dengang var hun ansat i Vejen Kommunes hjælpemiddelteam, og på en temadag hørte hun to sanseterapeuter fra Skanderborg Kommune fortælle om deres arbejde. Jannie blev inspireret af terapeuternes indsats, og begejstringen smittede.

Jannies leder fortalte kommunens politikere om potentialet i at inddrage sansestimulering i arbejdet med borgere med demens, de nikkede ja, og en ny stilling blev slået op. Jannie søgte den, og den 1. januar 2025 begyndte hun så som Vejen Kommunes nye sanseterapeut.

- Min primære opgave er at skabe en struktureret indsats i forhold til at arbejde med sanseintegration, fortæller Jannie Fuglsang Mogensen, der skal undersøge og arbejde med borgere på kommunens plejecentre og undervise plejepersonalet i sansernes betydning.

Der er mange borgere med demens, som ikke er i trivsel, bl.a. fordi de har svært ved at forstå verden og måske er over- eller understimulerede i deres hverdag.

- Der er mange borgere med demens, som ikke er i trivsel, bl.a. fordi de har svært ved at forstå verden og måske er over- eller understimulerede i deres hverdag. Selvom deres kognitive funktioner er svækket, fungerer kroppen og nervesystemet jo stadig, og jeg vil gerne være med til at gøre det tydeligt, hvilken rolle sanserne spiller for deres trivsel, siger hun.

Ønsker validt redskab

Den 4. november får Jannie Fuglsang Mogensen tildelt PROTAC-legatet til projektet: ”Hvordan kan sansestimulation gøre en forskel for demensramte borgere i Vejen Kommune?”.

- Vi skal have tænkt sanserne mere systematisk ind i hverdagen. Det er et usynligt område med afgørende betydning for menneskers trivsel. Vi sanser jo hele tiden, konstant, og derfor lægger vi som regel ikke mærke til det, men det har stor betydning, hvis der er en forstyrrelse i evnen til at integrere sanseindtrykkene, som legatmodtageren udtrykker det.

I projektet vil Jannie Fuglsang Mogensen undersøge, hvordan man ved hjælp af sansestimulation kan højne livskvaliteten hos borgere med demens, herunder mindske brugen af antipsykotisk medicin og fast vagt, og samtidig højne arbejdsglæden og udnytte ressourcerne anderledes i plejen.

- De borgere, som er i mistrivsel, fylder ofte rigtigt meget i hverdagen, så hvis vi kan få flere borgere i trivsel, vil det ikke bare være godt for den enkelte borger. Det vil også give mere arbejdsglæde og frigøre nogle ressourcer blandt personalet, siger hun.

Formidler viden til plejepersonale

Legatmidlerne skal bl.a. bruges til en uddannelse i Sensory Profile Adult, fordi Jannie ønsker et validt og struktureret undersøgelsesredskab. I dag anvender hun bl.a. Sanse Intergration Opgørelse – Revideret og Pool Activity Level (PAL) – for aktivitetsniveau.

- Det peger i en retning, men jeg vil gerne gå endnu mere i dybden. Med Sensory Profile står jeg fagligt stærkere, og det har jeg brug for, når jeg fx skal kunne formidle resultaterne til andre, siger Jannie, der fremhæver betydningen af at overlevere viden til plejepersonalet.

- Mit højeste ønske er, at jeg kan give dem en forståelse for, hvor vigtigt det er med sanserne, så de også har fokus på dem i deres arbejde. For jeg kan godt undersøge og sætte noget i værk, men jeg har brug for, at plejepersonalet tænker med og løfter opgaven, når jeg ikke er der, siger Jannie Fuglsang Mogensen, der godt ved, at det ikke nødvendigvis er en nem opgave.

- Vi har verdens bedste plejepersonale, men de har også rigtigt travlt, så for mig handler det om at give dem en forståelse for sansernes betydning og flette det ind i deres nuværende aktiviteter, så det ikke bliver noget, hvor de tænker: ”Åh nej, endnu en opgave”, siger hun.

Udvikler undervisningsmateriale

For når borgeren ikke vil i bad, vandrer hvileløst på gangene eller trækker sig apatisk ind i sig selv, kan det være et udtryk for sanseudfordringer, og det kræver et nyt perspektiv fra personalet, anfører hun.

Måske er det ikke bare borgeren, der ikke vil samarbejde eller er besværlig? Måske skal man starte et andet sted?

- Det kan være, at personalet skal inddrage borgeren i at skubbe madvognen eller tørre borde af for at få stimuleret muskel-led-sansen, eller at borgeren har brug for nogle dybe tryk eller blid musik, siger Jannie, der bl.a. planlægger at udvikle et formidlingsmateriale til plejepersonalet.

- Arbejdet med sanser kræver viden, og jeg kunne godt tænke mig at lave en lettilgængelig guide, der kan bruges i hverdagen. Plejepersonalet er fx meget opmærksomt på borgernes arousalniveau, men hvornår skal de skærmes, og hvornår er de i virkeligheden understimulerede? Der vil jeg gerne komme med nogle generelle råd, som de kan bruge, når jeg ikke er der.

Systematisk indsats

Sanseintegration spænder vidt, men i første omgang planlægger Jannie at sætte ind i forhold til inddragelse af tyngdeprodukter og øget inddragelse af naturen.

- Jeg håber bl.a. at få borgerne mere ud, for larmen og uroen i fx opholdsrummet smitter. Naturen har en beroligende virkning, og du kan jo ikke gå en tur uden at få påvirket alle dine sanser, som hun siger.

Derudover vil hun teste mindre produkter, fx vægtmanchetter og aromaterapi.

- Målet er at få en lille sansetaske med forskellige redskaber, forklarer hun.

Indsatsområderne har Jannie udvalgt på baggrund af forskning på området og andre plejecentres og psykiatriske hospitalers erfaringer.

Med prisen får jeg mulighed for fx at købe og afprøve forskellige sansehjælpemidler, så den betyder ikke bare, at jeg kan komme dybere, men også at jeg kan brede mit arbejde ud til flere områder.

- Med prisen får jeg mulighed for fx at købe og afprøve forskellige sansehjælpemidler, så den betyder ikke bare, at jeg kan komme dybere, men også at jeg kan brede mit arbejde ud til flere områder.

Målet er dog at arbejde systematisk, understreger hun.

- Der er 1000 måder at gribe sanseområdet an på, og jeg har masser af ideer, men jeg skal hele tiden holde mig skarp og evaluere, så jeg finder ud af, hvad der virker hos os, siger Jannie Fuglsang Mogensen.

En ergoterapeutisk kerneopgave

Projektet er kun i startfasen, men ambitionerne er klare.

- Ønskescenariet er, at jeg om et år har fået skabt en struktur for vores måde at arbejde med sanser på, og at plejepersonalet kan se gevinsten ved at gøre det, siger Jannie Fuglsang Mogensen, der oplever, at interessen for at arbejde med sanser i forhold til demente borgere vokser rundt om i kommunerne.

- Og for mig at se ligger det lige til højrebenet, at ergoterapeuter skal være med. Sansestimulation er en ergoterapeutisk kernekompetence, og det spiller så godt sammen med vores viden om aktivitet, fordi vi kan få sansestimuleringer integreret i hverdagsaktiviteter, pointerer hun.