Hjem > Aktuelt > Nyheder > Politisk aftale indgået om sundhedsreform

Politisk aftale indgået om sundhedsreform

26. marts 2019
Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om en sundhedsreform, som blandt andet nedlægger det politiske niveau i regionerne, og styrker det nære sundhedsvæsen ved at tilføre 8,5 mia. kr. til en nærhedsfond, hvoraf de fire milliarder investeres i nye sundhedshuse.
Foto: Colourbox

- Selve strukturen i sundhedsvæsenet mener jeg ikke, er det vigtige. Det centrale er at skabe sammenhæng og kvalitet for patienterne. I det lys er det positivt at styrke det nære sundhedsvæsen via moderne sundhedshuse, hvor mange forskellige faggrupper kan samarbejde om borgerne. Vi er som faggruppe nævnt i udspillet omkring sundhedshusene og ser frem til at spille en aktiv rolle, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Hun glæder sig også over, at der lægges op til at styrke de sundhedsfaglige indsatser på de socialpsykiatriske tilbud, og at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde faglige standarder for den sundhedsfaglige indsats i kommunernes socialpsykiatriske tilbud. Til gengæld er der grund til at holde øje med det specialiserede socialområde.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har ikke taget stilling, hvor det specialiserede social- og specialundervisningsområde skal placeres, når regionerne nedlægges. De har blot udskudt sagen og sat gang i en undersøgelse af de regionale tilbud, som skal være færdig i august 2019. Det er et område, Etf vil følge nøje, da vi gerne så en styrkelse af området fremfor risikoen for afspecialisering af tilbuddene, siger Tina Nør Langager.

Henvisning til speciallæger

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger i sin sundhedsreform op til på sigt at udvide patientrettighederne til også at gælde for de privatpraktiserende speciallæger, så patienterne også her kan få en hurtig udredning og behandling som på sygehusene.

- Det er en fornuftig idé, men tanken skal tænkes helt til ende, da genoptræningen ikke tages med i overvejelserne. Som det er i dag, kan den privatpraktiserende speciallæge eller egen læge ikke henvise patienter til genoptræning hos en ergoterapeut med offentligt tilskud, som man kan til en fysioterapeut eller en psykolog. Det skal der laves om på, og det kan passende tages med i det regeringsudvalg, som skal se på, hvordan patientrettighederne kan udformes på speciallægeområdet, siger Tina Nør Langager.

Hjælpemidler i sundhedsfællesskaberne

Det er tiltænkt i reformen, at de 21 nye sundhedsfællesskaber også skal samarbejde og finde løsninger på håndteringen af behandlingsredskaber og hjælpemidler, og afklare, hvorvidt der kan etableres fælles hjælpemiddelcentre.

- Det er et interessant forslag, hvor vi gerne stiller vores viden og erfaring omkring hjælpemidler til rådighed. Det er mit håb, at det vil lykkes at finde nogle løsninger på de problemer, der eksisterer i dag i sektorovergangene mellem sygehus og kommune. Men jeg kan have min tvivl, så længe problemet med afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber ikke er løst, siger Tina Nør Langager.

Hun peger også på, at det er en god tanke at indføre nye faglige kvalitetsstandarder på diagnosespecifikke rehabiliteringsområder, som varetages i kommunerne.

- Det er i tråd med vores ønsker, at de faglige standarder skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, som vi forventer kan være med til at styrke kvaliteten. Men det er vigtigt, at der skabes plads til faglig fleksibilitet, da to patienter med samme diagnose kan have meget forskellige behandlings- og rehabiliteringsbehov, siger Tina Nør Langager.

Ny organisering i sundhedsvæsenet

Med reformen lægges der op til en større strukturel forandring af det sundhedsvæsen, vi kender i dag. De fem regioner nedlægges som politisk niveau og omdannes i stedet til fem administrative sundhedsforvaltninger, der skal stå for driften, og som geografisk forbliver, hvor de ligger i dag.

Derudover oprettes der et nationalt organ - Sundhedsvæsen Danmark - under Sundhedsministeriet, der skal stå for økonomien og den overordnede styring, 21 nye sundhedsfællesskaber organiseret omkring landets akutsygehuse samt 21 pårørenderåd.

For at kunne videreføre de kendte rammer for overenskomstforhandlingerne på sundhedsområdet er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at oprette et særligt nævn (svarende til Regionernes Lønnings- og Tastnævn), som får kompetence til at indgå lønmodtageroverenskomster og overenskomster med praksissektoren.

Nævnet vil bestå af ti medlemmer, som udpeges efter indstilling fra nedenstående parter til ministeren for offentlig innovation:

  • Sundhedsvæsen Danmark indstiller ét medlem
  • De fem sundhedsforvaltninger indstiller hvert ét medlem
  • KL indstiller to medlemmer
  • Sundhedsministeren indstiller ét medlem (med vetoret)
  • Ministeren for offentlig innovation indstiller ét medlem (med vetoret).

Selv om regeringen og Dansk Folkeparti i dag har fremlagt sundhedsreformen og har flertal for den, så kan lovarbejdet ikke nå at blive gennemført på denne side af et folketingsvalg. Det bliver derfor det nye Folketing, der skal tage stilling til, om reformen bliver en realitet eller ej.