Når vi forhandler overenskomst, forbereder vi os altid på alle scenarier – også det, vi håber, ikke sker: konflikt eller lockout. Det gør vi fordi, vi gerne vil sikre, at du som medlem står stærkest. Også hvis en konflikt skulle opstå.
For at kunne få økonomisk kompensation fra ETF ved en eventuel konflikt eller lockout – og for at kunne stemme om DIN overenskomst – skal du være aktivt medlem senest den 31. december 2025 kl. 23.59. Det gælder også, hvis du i dag er passivt medlem og vil ændre status til aktivt.
Kort sagt:
- Frist for indmeldelse/ændring til aktivt medlemskab: 31.12.2025 kl. 23.59
- Startdato for økonomisk hjælp: 1. april 2026 (hvis konflikt/lockout opstår)
- Undtagelser gælder for studerende og genindmeldte (læs mere nedenfor)
Du får automatisk en kvittering på mail, når vi har registreret din indmeldelse.
Undtagelser
- Studerende: Bliver du færdig i januar 2026, er du berettiget til hjælp pr. 1. april 2026, hvis du melder dig ind senest 28. februar 2026.
- Genindmeldelse: Har du været medlem af en tilsvarende faglig organisation, kan du opnå fulde rettigheder fra den dag, vi har registreret din indmeldelse.
Få din kollega med i fællesskabet – og få chancen for at vinde!
Hvis en kollega melder sig ind i ETF på din opfordring, deltager du i lodtrækningen om fine præmier. Og der er også en gevinst til din kollega: I perioden 1. oktober til 31. december 2025 får nye medlemmer tre måneders gratis medlemskab, hvis de ikke har været medlem det seneste halve år. Sammen står vi stærkere!
Læs mere om, hvordan du deltager i lodtrækningen og om gratis medlemskab for din kollega.
Få din kollega med i fællesskabet
Er du i tvivl om din medlemsstatus? Log ind på mit.etf.dk og tjek dine oplysninger
Har du spørgsmål? Så Kontakt os på etf@etf.dk eller tlf. 88 82 62 70