Hjem > Aktuelt > Nyheder > Lønnen stiger 1. oktober

Lønnen stiger 1. oktober

30. oktober 2019
Den 1. oktober stiger lønningerne på alle tre offentlige områder. På det kommunale område er stigningen på ca 1%, på det regionale område stiger lønningerne med ca 0,8% og på det statslige område 0,9%.

På det kommunale og det regionale område stiger lønningerne igen 1. januar,  denne gang med 1,6% i kommunerne og 1,7% i regionerne, og endelig er der aftalt en stigning på 0,4% på begge områder den 1. april 2020.

Lønkataloget indeholder lønstigningerne  pr. 1. oktober 2019, 1. januar 2020 og 1.april 2020 på både det kommunale og det regionale område. Du skal derfor være opmærksom på hvilken tabel du tager udgangspunkt i, når du tjekker din lønseddel. 

Den sidste lønstigning i OK18-perioden, som træder i kraft 1. oktober 2020 afhænger af reguleringsordningen og kan først beregnes omkring sommerferien næste år.

På det statslige område stiger lønnen ikke 1. januar, men først til april og lønkataloget indeholder alene lønninger for perioden 1. oktober-31. marts 2020 . Det hænger sammen med, at der udmøntes lønstigninger fra reguleringsordningen 1. april 2020, og de kan først beregnes sidst i december.