Løn skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter
Der er rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor og særligt sundhedsvæsenet er presset i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere. Valgkampen er blevet en anledning for de politiske partier til at kommen med udspil med løsninger og lønkroner til det blødende sundhedsvæsen. Men der er en hårfin grænse mellem de gode intentioner og utidig indblanding i aftale- og forhandlingssystemet.
I Ergoterapeutforeningen har man fokus på særligt to faktorer, som foreningen mener er helt centrale lige nu: Nemlig at løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, hvor det ikke bedre kan betale sig at gå til politikerne end at forhandle med sin modpart. Og at sundhedsprofessionelle anerkendes og honoreres for den faglige indsats, de bidrager med til gavn for patienter og borgere i det danske sundhedsvæsen.
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen udtaler:
- Det er rigtigt, at der er brug for et lønløft - ikke kun af særlige grupper men på tværs af hele sundhedsområdet. Lønløftet skal komme alle til gavn og ikke kun tilfalde de grupper, som politikerne har mest fokus på i en valgkamp, når rekrutteringsproblematikken er på dagsordenen. Og så skal det være et varigt lønløft og ikke kun en vinterpakke. Vi har brug for, at lokal løndannelse bruges meget mere aktivt. Vi har brug for, at vores politikere tænker større end 'akut' mangel og skæve vagter. Samtidig har vi den danske model, som vi bør værne om og som politikerne også bør respektere ligesom arbejdsgiver- og lønmodtagersiderne gør det. Og så handler det om langt mere end løn.
Arbejdsvilkår i krisetid
I Ergoterapeutforeningen ser man nemlig, at selvom sundhedsmedarbejderne på arbejdspladserne leverer kompetente og faglige ydelser er rammerne, hvori de løses efterhånden så pressede, at det i høj grad påvirker arbejdsmiljøet.
- Som faggruppe tager ergoterapeuter et stort medansvar. Vi bidrager med vores kompetencer i et større og større omfang og har i lang tid taget over der, hvor der har været behov. Men arbejdsvilkår i krisetid må aldrig blive den nye hverdag, hvor ingen gør det, de er bedst til. Vi savner vores sygeplejerske- og SOSU-kolleger, så vi kan komme tilbage til at lave vores kerneopgave, nemlig ergoterapi.
Presset på arbejdspladserne, manglen på kolleger og de politiske valgløfter og udspil vækker derfor bekymring for medlemmernes arbejdsmiljø og de rammer, opgaverne skal løses ingen for.
– Vi kan ikke acceptere, at der opstår en fagkrig på arbejdspladserne, hvis der for eksempel i tværfaglige teams er forskellige lønniveauer for lige arbejde og lige uddannelse. Det vil være den situation, vores faggrupper vil stå i, hvis der fra politiske side gives et lønløft til enkelte faggrupper. Det er svært at se retfærdigheden i det, når der er brug for alles ressourcer. Det vil blot presse arbejdsmiljøet endnu hårdere og dermed også rekrutterings- og fastholdelsesproblemet, siger Tina Nør Langager og afslutter:
- Vi skal hen til, at det både er løn og vilkår, der sikrer, at vores fag og uddannelser bliver tilvalgt i stedet for fravalgt. Og så skal vi huske, at sundhedsvæsenet er mere end sygehusene. Kommunerne skal også tænkes med i et robust sundhedsvæsen.